Det kan meget vel være et af de syn, vi kommer til huske OL 2024 for.
16.000 kilometer fra Paris i Fransk Polynesien, hvor OL’s surfdiscipliner finder sted. Her torpederede den brasilianske surfer Gabriel Medina mandag aften sig selv op fra en buldrende bølge og syntes i et øjeblik at ophæve tyngdekraften.
Et øjeblik, der var langt nok, til at den franske fotograf Jérôme Brouillet kunne nå at fange det: Medina svævende lodret i luften med en pegefinger rettet mod himlen, mens hans surfbræt perfekt spejlede hans bevægelser.
»En smuk og livstruende bølge, og Gabriel Medina håndterer det som det bæst, han er kendt for at være. Det er ikonisk!«, lød det betaget fra kommentatoren ifølge TV 2.
