Allerede inden de olympiske lege i Paris åbner officielt fredag 26. juli 2024, har Danmark sat den første olympiske rekord.
OL 2024
123 kvotepladser
Danmark har opnået 121 af de 10.500 kvotepladser, der er plads til ved legene, men mest opsigtsvækkende er det, at Danmark vil være repræsenteret i ikke færre end 20 forskellige sportsgrene.
Den bredeste danske trup er fra 2012, da den dækkede 17 sportsgrene. Siden er golf, skateboard, breaking, rugby, surfing og sportsklatring tilføjet det olympiske program, men det er kun i de to første sportsgrene, Danmark er repræsenteret, så det er ikke udvidelsen, der er baggrunden for rekorden.
I Paris er Danmark eksempelvis repræsenteret i boksning, taekwondo, tennis og triatlon, hvilket ikke var tilfældet i 2021, og i sidste øjeblik fik Danmark så også en bryder med til det kommende OL.
Turpal Bisultanov havde tabt den afgørende kamp ved de to kvalifikationsstævner, han havde deltaget i, men da brydeforbundet i Rusland i sidste uge besluttede ikke at sende sine brydere af sted som neutrale atleter, blev der en ledig plads i 87 kg-klassen, som er blevet tildelt danskeren, der er født i Tjetenien.
Dermed nåede antallet af danske deltagere op på 121, hvilket er flest siden de 126 deltagere i 1972. Danmarks hold tæller desuden 12 reserver fordelt på håndbold, cykling, bordtennis, roning og ridning.
Rekordmange Årets Fund
Med tennisspillerne Holger Rune og Caroline Wozniacki i OL-truppen vil vinderne af prisen som Årets Fund i dansk idræt også være rekordstærkt repræsenteret i Paris.
Da BMX-rytteren Malene Kjelstrup Sørensen, der vandt prisen i 2022, blev udtaget tangerede cykelsporten rekorden fra 2021 med 17 kvotepladser. Der skal endda 18 cykelryttere med til Paris, da baneholdet i 4 km forfølgelsesløb har en officiel reserve tilknyttet.
Malene Kjelstrup Sørensen kommer som Årets Fund-vinder i selskab med Simon Pytlick (2023) og Mathias Gidsel (2021), der givetvis vil blive blandt de 14 mandlige håndboldspillere, cykelrytteren Mikel Bjerg (2017), kajakroeren Emma Aastrand (2013) og badmintonspilleren Viktor Axelsen (2010) samt Holger Rune (2019) og Caroline Wozniacki (2004), og som verdensranglisten ser ud netop nu, synes det afgjort, at Nicolai Højgaard (2018) og Thorbjørn Olesen (2012) får mændenes to danske pladser i golf.
Et flertal af kvinder
Wildcardet til Caroline Wozniacki bidrager yderligere til en usædvanlig sammensætning af de danske OL-trup, hvor der for kun anden gang bliver et flertal af kvinder. Det er kun sket én gang tidligere, i 1996, da Danmark var med i kvindernes turnering i både fodbold og håndbold.
Af de 123 danske kvotepladser til Paris er der 67 kvinder og 56 mænd, efter der i denne uge blev sat navne på dressurholdet, der tæller to kvinder og en mand.
Endelig er der skiftet ud i Nikolaj Jacobsens håndboldtrup, da Mads Hoxer er blevet skadet og derfor erstattes af Hans Lindberg, der ellers ikke var blandt de tre nominerede reserver.
Kvalificeret
Atletik
48 discipliner/1.801 kvotepladser (4 pladser): Ingen danskere opfyldte de direkte kvalifikationskrav, men placeringerne på verdensranglisten gav deltagelse til Katrine Koch Jacobsen (hammerkast), Ida Karstoft (200 meter løb), Lisa Brix Pedersen (diskoskast) og Simon Hansen (100 meter løb).
Badminton
5 discipliner/172 pladser (7 pladser): Danmark har ni spillere med til OL: to herresingle, en damesingle, en herredouble, en damedouble og en mixeddouble. Badminton Danmark udtaget følgende spillere: Viktor Axelsen, Anders Antonsen, Mia Blichfeldt, Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen, Maiken Fruergaard/Sara Thygesen. Mathias Christiansen/Alexandra Bøje var også kvalificeret imixeddouble, men har kort før OL trukket sig, fordi Mathias Christiansen har lavet fejl i indberetningen af whereabouts.
Boksning
71 kg-klassen, mænd (1 plads):Nikolai Terteryan sikrede kvotepladsen ved at vinde guld ved European Games 2. juli 2023, og han er siden blevet udtaget som den første danske bokser siden 2012.
Dansk bokser snupper guld ved European GamesBordtennis
Holdturneringen, mænd (3 pladser): Ved at vinde ottendedelsfinalen mod Slovenien sikrede Danmark en af de otte pladser i holdturneringen, der var på spil ved VM i Busan. Det udløser kvalifikation for tre spillere. Jonathan Groth, Anders Lind og Martin Buch Andersen er blevet udtaget, mens Tobias Rasmussen, der reelt sikrede OL-billetten, er reserve.
Han råber, de skal lade være, men de hører ikke efter og kaster sig over ham, da han har skabt sensationenBueskydning
5 discipliner/128 kvotepladser (1 plads): Danmarks placering på verdensranglisten gav en OL-plads, som er blevet tildelt Kirstine Danstrup Andersen.
Cykling
Landevejsløb, kvinder (3 pladser): Udtaget er Emma Norsgaard Bjerg, Cecilie Ludwig Uttrup og Solbjørk Minke Anderson. De to førstnævnte skal også køre enkeltstarten.
Landevejsløb, mænd (4 pladser): Danmarks Idrætsforbund har udtaget Mads Pedersen, Matthias Skjelmose, Michael Mørkøv og Mikkel Norsgaard Bjerg. Skjelmose og Bjerg skal også køre enkeltstarten.
Banecykling, mænd (4 pladser): Rasmus Lund, Carl-Frederik Bévort, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg og Lasse Norman Leth blev udtaget til 4.000 meter holdløbet – sidstnævnte som reserve. Hvem der skal køre omnium og parløb hos mændene afgøres først under legene, og her kan landsvejsrytteren Michael Mørkøv være i spil, da han sammen med Lasse Norman Leth er forsvarende mester.
Banecykling, kvinder (2 pladser): Julie Norman Leth og Amalie Dideriksen er udtaget til kvindernes parløb. Hvem af de to, der skal køre omnium afgøres under legene.
Mountainbike, mænd (1 plads): Simon Andreassen.
Mountainbike, kvinder (2 pladser): Caroline Bohé og Sofie Heby Pedersen
BMX, kvinder (1 plads): Malene Kejlstrup Sørensen.
Golf
2 discipliner/120 kvotepladser (4 pladser): De bedst placerede på verdensranglisten midt i juni gav de danske pladser til OL-debutanten Nicolai Højgaard, Thorbjørn Olesen, Emily K. Petersen samt Nanna Koerstz Madsen, der skal til OL for tredje gang.
Håndbold
Mænd (14 pladser). Danmark sikrede OL-kvalifikationen ved at nå VM-finalen i 2023, og følgende 14 er udtaget: Niklas Landin, Emil Nielsen, Magnus Landin, Emil Jakobsen, Hans Lindberg, Mikkel Hansen, Rasmus Lauge, Simon Pytlick, Thomas Arnoldsen, Mathias Gidsel, Niclas Kirkeløkke, Magnus Saugstrup, Simon Hald og Henrik Møllgaard. Reserver er Kevin Møller, Lasse Andersson og Lukas Jørgensen
Kvinder (14 pladser). Da Frankrig nåede VM-finalen i Herning udløste det en kvalifikation til Danmark, der selv endte som bronzevinder ved VM. Landstræner Jesper Jensen har siden udtaget Althea Reinhardt, Sandra Toft, Anne Mette Hansen, Line Haugsted, Mette Tranborg, Kristina Jørgensen, Louise Burgaard, Simone Petersen, Mie Højlund, Sarah Iversen, Rikke Iversen, Kathrine Heindahl, Trine Østergaard og Emma Friis. Reserver er Anna Kristensen, Michala Møller og Helena Elver.
Judo
15 discipliner/372 kvotepladser (1 plads): En 36.-plads på kvalifikationsranglisten gav en plads i 70 kg-klassen til Lærke Olsen, der som den første dansker i sportsgrenen skal deltage ved OL for anden gang.
Kano & kajak
Firerkajak, mænd (4 pladser): Lasse Bro Madsen, Victor Gairy Aasmul, Morten Graversen og Magnus Sibbersen
Enerkajak, kvinder (1 plads): Emma Aastrand Jørgensen
Toerkajak, kvinder (+1 plads): Emma Aastrand Jørgensen ogFrederikke Hauge Matthiesen.
Enerkajak, mænd (1 plads): Med en andenplads i 1.000 meter enerkajak ved det sidste kvalifikationsstævne i Szeged sikrede Rene Holten Poulsen sig sin fjerde OL-deltagelse.
Ridning
Dressur (3 pladser). Danmark sikrede OL-kvalifikationen ved i august 2022 at blive verdensmester i Herning. I denne uge blev Cathrine Laudrup-Dufour, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Skodborg Merrald udtaget med Nadia Aaboe Sloth som reserve.
Danmark sikrer sig historisk VM-guld i dressurRidebanespringning (1 plads). Andreas Schou (på Darc de Lux).
Military (1 plads).Peter Flarup (på Fascinationen) er udtaget til OL for tredje gang og bliver 48-årig ældste dansker i 2024.
Roning
Singlesculler, mænd (1 plads): Sverri Nielsen.
Toer uden styrmand, kvinder (2 pladser): Med en sejr i det sidste kvalifikationsstævne sikrede Fie Udby Erichsen og Lærke Rasmussen sig deltagelse for andet OL i træk. Fie Uby deltager i sit fjerde og Lærke Rasmussen i sit tredje OL.
Firer uden styrmand, kvinder (4 pladser): En andenplads i Luzern gav Astrid Steensberg, Frida Sanggaard Nielsen, Marie Skytte Hauberg Johannesen og Julie Poulsen den sidste plads i OL-feltet.
Otter, kvinder (9 pladser): Med en margin på 0,19 sekund til Kina ved den sidste regatta i Luzern sikrede Danmark den sidste af de syv pladser i det olympiske felt. Siden er Karen Mortensen, Clara Hornnæss, Sara Johansen, Frida Werner Foldager, Caroline Munch, Sofie Vikkelsøe, Nikoline Laidlaw, Nanna Vigild og Sophie Østergaard samt styrmanden Sophie Østergaard blevet udtaget.
Sejlsport
Nacra 17 (2 pladser). Med en suveræn sejr i Last Chance Regatta i Hyeres sikrede Natacha Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov en af de tre sidste kvotepladser til OL, hvor der er 19 deltagere i katamaran-klassen.
49erFX, kvinder (2 pladser). Ved at sejle sig i medalrace med de ti bedste både ved VM sikrede søstrene Johanne og Andrea Schmidt OL-pladsen.
49er, mænd (2 pladser). En 11.-plads ved VM til Frederik Rask og Jakob Precht Jensen udløste en af de ti kvotepladser, fordi både USA og Polen havde to mandskaber med i top-10. Daniel Nyborg og Nikolaj Buhl vandt den danske udtagelse.
ILCA 6, kvinder (1 plads). Den regerende OL-mester Anne-Marie Rindom vandt VM-bronze i 2022 og er udtaget til sin fjerde OL-deltagelse.
ILCA 7, mænd (1 plads). Med en 25.-plads sikrede Johan Schubert en af de syv OL-billetter, der var på spil ved VM i Adelaide. Da han også ved EM i februar blev bedste dansker, sikrede Johan Schubert sig den danske OL-kvoteplads og er udtaget.
IQ-foil, mænd (1 plads).Johan Søe blev udtaget takket være en 17.-plads ved VM i 2024.
Skateboard
4 discipliner/88 kvotepladser (1 plads): 10.-pladsen på verdensranglisten gav en olympisk kvalifikation til Viktor Solmunde, da med sine 16 åpr bliver den yngste i den danske trup.
Skydning
50 m riffel, kvinder (2 pladser). Rikke Mæng Ibsen sikrede en kvoteplads, da hun i 2023 blev europamester. Da kvalifikationen var overstået fik Danmark en reallokeret plads, der gik til Stephanie Grundsøe.
Skeet (1 plads):Jesper Hansens femteplads udløste en af de fire OL-kvotepladser, der var på spil ved VM, og OL-sølvvinderen er siden blev udtaget til legene i Paris.
Svømning
4x100 m fri, kvinder (3 pladser): Signe Bro, Elisabeth Sabroe Ebbesen, Martine Damborg og den individuelt kvalificerede Julie Kepp Jensen er udtaget.
Selv om der manglede 0,09 sekund, tager Danmark til OL med rekordmange verdensmestre4x100 m medley, kvinder (1 plads): Kvalifikationen er afslutet. Schastine Tabor (rygcrawl), individuelt kvalificerede Thea Blomsterberg (brystsvømning), Martine Damborg (butterfly) og Signe Bro (crawl) er udtaget.
200 m brystsvømning, kvinder (1 plads): Ved VM i 2023 kvalificerede Thea Blomsterberg sig til sit første OL.
200 m butterfly, kvinder (1 plads): 365 dage før åbningsceremonien i Paris kvalificerede Helena Rosendahl Bach ved VM i Fukuoka sig til sit andet OL.
50 meter fri, kvinder (1 plads): På sidstedagen af VM i 2023 kvalificerede Julie Kepp Jensen sig til sit tredje OL.
Taekwondo
80 kg-klassen (1 plads): Med sejren ved OL-kvalifikationsstævnet i Sofia sikrede Edi Hrnic en dansk kvoteplads.
Tennis
Single, mænd (1 plads): Verdensranglisten per 10. juni gav en dansk plads i det olympiske felt takket være Holger Rune, der er nummer 15 på listen.
Single, kvinder (2 pladser): Med en placering som nummer 65 har Clara Tauson sikret en dansk kvoteplads. ITF har desuden tildelt et wildcard til Caroline Wozniacki.
Triatlon
Individuelt, kvinder (1 plads): En 31.-plads på den rensede verdensrangliste sikrede Alberte Kjær Pedersen en OL-plads.
Individuelt, mænd (1 plads):Emil Holm er udtaget til sit første OL.

Ingen dansk deltagelse
Basketball
4 discipliner/352 kvotepladser: Danmark har aldrig deltaget i basketball ved OL, og det sker heller ikke i 2024.
Breaking
2 discipliner/32 kvotepladser: Danmark har ingen udøvere, der har forsøgt at kvalificere sig.
Fodbold
2 discipliner/504 kvotepladser: Hverken Danmarks U21-landshold ellers kvinderes A-landshold nåede videre til OL.
Fægtning
12 discipliner/212 kvotepladser: Danmark har ikke deltaget i fægtning siden 1996, da Eva Fjellerup var med.
Gymnastik
20 discipliner/318 kvotepladser: Danmark har ikke deltaget siden Peter Jensen var med i trampolin i 2012.
Hockey
2 discipliner/384 kvotepladser: Danmark har ikke deltaget i hockey ved OL siden 1960 og har heller ingen landshold, der kan deltage i 2024.
Moderne femkamp
2 discipliner/72 kvotepladser: Danmark har ikke haft OL-deltagere siden 2000.
Rugby
2 discipliner/288 kvotepladser: Danmark har stadig til gode at deltage ved OL i sportsgrenen.
Sportsklatring
4 discipliner/68 kvotepladser: Danmark har ingen sportsklatrere, der deltager i OL-kvalifikation.
Surfing
2 discipliner/48 kvotepladser: Den OL-debuterende sportsgren afvikles i 2024 i Tahiti.
Volleyball
Volleyball, 4 discipliner/384 kvotepladser: Volleyball er fremdeles en af de sportsgrene, hvor Danmark aldrig har deltaget ved OL
Vægtløftning
10 discipliner/120 kvotepladser: Danmark har ikke været repræsenteret i vægtløftning siden 1992, da Henrik Andersen og Kim Lynge Pedersen var med.
fortsæt med at læse



























