Fredag
Vi har været i Busan siden tirsdag, så vi er inde i døgnrytmen. Vi skal spille mod Frankrig klokken 13, så hele holdet spiser morgenmad, og vi tager ud i hallen, hvor vi er to timer før kampen. Jeg har spillet tredjesingle på landsholdet siden 2016, så selv om vi har et par unge spillere med (Thor B. Christensen og Martin Buch Andersen, red.) er jeg stadig rimelig sikker på min plads. Fem kvarter før kampen ved jeg, at jeg skal møde Alexis Lebrun (nr. 21 på verdensranglisten, red.), som jeg har trænet med i Frankrig, inden han blev rigtig god. Han kan holde bolden i spil med en fantastisk kontrol, og han passer dårligt til min spillestil. Jeg prøver at gøre det nemt og er fint med fra start, men efterhånden som han bliver tryg, er han flere niveauer bedre end mig. Vi taber holdkampen 3-1, men overordnet er alle glade for præstationen.
Lørdag
Det er hviledag, så vi træner tidligt, så resten af dagen kan gå med restitution og behandling hos Michael Riis. Jeg går en tur ved stranden 500 meter fra hotellet og har en god snak med vores sportspsykolog, Jonas Pallesen. Jeg skal ikke fokusere så meget på resultatet af fredagens kamp, men tage det positive med og acceptere, at han var bedre end mig.
