En god håndfuld malerier står midlertidigt opmagasineret under en trappe i M.P. Bruuns Gade i det centrale Aarhus. Hvad deres skæbne er, står ikke klart. Måske fordi manden bag værkerne ikke har den store fidus til tanken om en forudbestemt livsbane. Og slet ikke hvis den er énsporet.
Erik Veje Rasmussens liv har mindst 10 spor. Det med pensler og oliefarver er bare et af dem. For tiden nok mere et midlertidigt helle, en afstikker i tilværelsen, som han bokser så meget med at finde sin retning i, at han har taget en kunstnerisk puster.
»Du er vist gået for langt«, lyder det fra længere inde i opgangen.
Stemmen er karakteristisk. Umiskendelig, dyb, vestsjællandsk og ja, firkantet, hvis en stemme kan have en form.
