Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Espergærde, efteråret 2002
Det var tredje eller fjerde gang, Martin D. Smith sad i den hvide caféstol i Espergærde. Mellem psykologen og ham stod et lille rundt træbord med hjul under, og på væggen hang et maleri. Det forestillede to fodboldspillere, der kæmpede om en bold. I Martins hoved kæmpede tankerne også for at komme til udtryk.
Der var gået to et halvt år siden ulykken, der både havde kostet moderens liv og Martins eneste håb for fremtiden, en professionel fodboldkarriere.
»Hvad ville din mor have sagt til, at du er holdt op med at spille fodbold«, spurgte psykologen som noget af det første.
