»Jeg har i et halvt år haft orlov fra mit ergoterapeutstudium for at få mere tid til at træne frem mod at kvalificere mig til maraton ved de olympiske lege i Tokyo til sommer. Jeg lever af havregrød – lavet på vand, hvis der ikke er råd til mælk, ha ha ha. Nej, jeg har fået noget støtte fra Team Danmark og Dansk Atletik Forbund, derfor kan det hænge sammen økonomisk. Jeg tænker, at min orlov skal vare til næste år, efter OL«.
»Jeg var til et møde med sportschefen og landstræneren, hvor vi talte om, hvilket løb jeg skulle deltage i. Om jeg skulle satse på at løbe VM i maraton i Doha i oktober, eller om jeg hellere skulle løbe efter en direkte kvalifikation til OL med en hurtig tid. Jeg besluttede mig for at løbe et bymaraton, hvor jeg kunne løbe sammen med en gruppe af andre løbere, der også vil gå efter en hurtig tid. Den slags løb er typisk ikke så taktisk præget som et mesterskab, hvor der bliver løbet langsommere. Til et byløb vil alle bare løbe stærkt. Mit valg faldt på Fukuoka Marathon 1. december. Jeg tænkte, at det var en hamrende god idé at komme over og se, hvilket land Japan er, og hvad jeg skal forberede mig på, når jeg klarede kravet til OL. Jeg siger ’når’, for det var sådan, jeg havde det inde i hovedet. Jeg var overbevist om, at jeg kunne løbe hurtigere end 2.11.30, selv om min personlige rekord på 2.14 var et stykke derfra«.
»Mine forberedelser begyndte herhjemme i september med at løbe en masse kilometer. Nogle uger var jeg oppe på 245 kilometer. Det betød, at jeg gik rundt og var meget træt hele tiden. Jeg kunne mærke, at jeg var i form, men ikke i topform. Jeg løb Copenhagen Half, som ikke rigtig var vellykket. Jeg var syg 14 dage op til løbet og fandt ud af, at jeg havde salmonella i kroppen. Det var knap så heldigt og ikke den bedste start på træningen frem mod det løb, som skulle være det vigtigste hidtil i min karriere. Jeg var nødt til at trække stikket og give kroppen total ro i 14 dage«.
»Der kan jo ske det, at man kommer ud af form efter sådan en pause. Men da jeg startede igen, følte jeg mig heldigvis frisk og løb med mere overskud end før og kunne tåle masser af træning uden at blive for træt og overbelastet. Altså, jeg havde for eksempel tre dage om ugen, hvor jeg lavede en 35-40 kilometer, det kunne være 6 x 4 kilometer i maratontempo på en træningstur eller 4 x 5 kilometer. Det var nogle virkelig udmattende træningspas, men det lod til, at min krop responderede rigtig godt på træningen. Jeg følte mig stærkere og stærkere«.
