»Jeg var til et møde med sportschefen og landstræneren, hvor vi talte om, hvilket løb jeg skulle deltage i. Om jeg skulle satse på at løbe VM i maraton i Doha i oktober, eller om jeg hellere skulle løbe efter en direkte kvalifikation til OL med en hurtig tid. Jeg besluttede mig for at løbe et bymaraton, hvor jeg kunne løbe sammen med en gruppe af andre løbere, der også vil gå efter en hurtig tid. Den slags løb er typisk ikke så taktisk præget som et mesterskab, hvor der bliver løbet langsommere. Til et byløb vil alle bare løbe stærkt. Mit valg faldt på Fukuoka Marathon 1. december. Jeg tænkte, at det var en hamrende god idé at komme over og se, hvilket land Japan er, og hvad jeg skal forberede mig på, når jeg klarede kravet til OL. Jeg siger ’når’, for det var sådan, jeg havde det inde i hovedet. Jeg var overbevist om, at jeg kunne løbe hurtigere end 2.11.30, selv om min personlige rekord på 2.14 var et stykke derfra«.
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
