Årsagen er, at mange NFL-spillere, hvoraf omkring 70 procent er sorte, har annonceret, at de – med ligaens velsignelse – vil knæle eller på anden vis demonstrere under afspilningen af den amerikanske nationalmelodi før kampene i protest mod politivold og den systemiske racisme i USA. En gestus, som Trump gentagne gange har harceleret over og kaldt for upatriotisk, siden Colin Kaepernick i august 2016 som den første indtog den knælende positur.
Fire år senere har den daværende San Francisco 49ers-quarterbacks ensomme protest udviklet sig til et verdensomspændende fænomen. Eftersom NFL var arnestedet for protesterne, og fordi NFL er den mest populære og profitable sportsliga i USA med en fanbase, som flugter med præsidentens kernevælgere, ventes de varslede protester at få konflikten mellem NFL og Donald Trump, der tilmed er presset i meningsmålingerne frem mod valget i november, til at blusse op igen.
Det er ikke første gang, at Donald Trump og NFL er i clinch. I 1980’erne lagde Trump som en af klubejerne i den rivaliserende United States Football League (USFL) sag an mod NFL i et forsøg på at gennemtvinge en fusion af de to ligaer. Operationen lykkedes, men patienten døde.
Egentlig var USFL slet ikke tænkt som en trussel mod NFL, men som et supplement. USFL blev stiftet i maj 1982 af en gruppe rigmænd som en liga bestående af 12 hold, hvoraf 9 af dem havde base i byer, hvor der allerede fandtes et NFL-hold. Planen var at afvikle kampene om foråret, når NFL lå i dvale, og i det hele taget fungere som en slags udviklingsliga, ligesom man havde haft i baseball siden sportens begyndelse i 1870’erne.
