Mohammed Sakka på 9 år er tilbage på skolens kontorgang. Han sidder på en af de fire stole på række, som er forbeholdt elever, der har forstyrret undervisningen. Her skal han tilbringe de næste 45 minutter. Ligesom han også gjorde det i går, i forgårs og sikkert også skal i morgen.
Nogle gange sidder Mohammed alene. Når han gør, snakker han med sig selv, læser i Anders And-blade eller stirrer ind i væggen. Men ikke i dag. I dag er han sendt på kontoret med Arash fra klassen, der også er hans bedste ven. De to drenge er faste gæster på kontorgangen.
Drengene har ikke deres mobiltelefoner med. Dem måtte de aflevere til læreren i klassen. Men det gør ikke noget, fordi de ved, lige præcis hvad de skal bruge tiden på. På at småsnakke og drømme om, »hvad de vil blive, når de bliver store«. Professionelle fodboldspillere.
Mohammed og Arash snakker om at spille på hold sammen i den spanske storklub FC Barcelona. At de vil blive lige så dygtige som den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi. Og at de vil bruge millionlønningerne som fodboldspillere på at købe store huse til deres forældre.
