0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Syv døgn med Viktor Axelsen

»Han vil kropsvisitere mig. Jeg ligger inde i isolationskammeret, så jeg vrider mig som en kylling over grillen«

Badmintonspilleren Viktor Axelsen står overfor en EM-finale, da coronaen rammer ham. Han kan pludselig ikke lugte sin ellers heftige deodorant. Træningen til OL er i fare, og de næste døgn bliver hektiske som en NASA-mission.

6. maj 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst


Fredag

Jeg er til EM i Ukraine. Det er en turnering, som betyder rigtig meget, for der er ikke mere end 80 dage til OL.

Jeg starter min dag i restauranten med æg og grøntsager. Det er fuldstændig tilrettelagt, hvad jeg skal spise på en kampdag. Jeg skal bruge det meste af dagen på mit værelse, for vi har valgt at holde os for os selv. Inden jeg skal i hallen, bruger jeg tiden på at høre noget musik. Jeg hører altid rap inden min træning. Det kan være Eminem eller Tupac. Men i dag hører jeg Puff Daddy-Victory (ft. Notorious B.I.G & Busta Rhymes). Den er god til lige at komme i stemning.

I kvartfinalen slår jeg Thomas Rouxel fra Frankrig. Jeg skifter tøj, og så går jeg tilbage til hotellet. Det tager ikke mere end syv minutter. Jeg skal have et hurtigt bad, og så skal jeg have min aftensmad, som står på kylling og grønt.

Jeg forhører mig, om vi ikke skal lade os teste de andre dage også, så vi er sikre på, at vi opfanger eventuel smitte. Det bliver vedtaget.

Min aften på hotellet bruges på at facetime med Vega og Natalia (datter og forlovede, red.), og ellers ligger jeg bare i sengen. Klokken nærmer sig 22, men før jeg skal sove, sætter jeg et afsnit af ’Who Killed Sarah’ på.

Lørdag

Min dag starter med en test, og ellers forløber den som fredag. Jeg er meget fast i mine rutiner, når jeg er ude. Alting går som planlagt, og jeg vinder over Kalle Koljonen, så finalepladsen er sikret.

Efter semifinalesejren laver jeg mit første interview med Badminton Europe, og jeg laver også et interview med TV 2 Sport. Sportschef Jens Meibom spørger, om jeg ikke vil komme med ham. Han har noget, som han skal fortælle mig. Jeg ved godt, at der er en risiko i forhold til corona, men jeg tænker, at det må være nogle af de andre, som er smittet. Han fortæller mig, at min test fra morgenen er kommet tilbage positiv. Jeg ryster, og jeg bliver ked af det. Jeg bryder faktisk sammen, idet jeg får det at vide. Jeg ved godt, hvad det betyder.

Det er en blanding af, at jeg slet ikke kan overskue, at jeg nu skal trække mig fra finalen. Jeg ved også godt, at det betyder, at jeg skal sidde i Ukraine i mange dage. Jeg kan faktisk slet ikke tænke konstruktivt. I mit hoved fylder, at jeg 1) skal trække mig fra finalen, 2) jeg savner min familie og specielt Vega og Natalia, 3) muligheden for ikke at træne og gøre mig bedre og 4) frygten for, hvordan mit forløb vil være.

Jeg sætter mig med et håndklæde over hovedet, og jeg forsøger at komme mig oven på beskeden. Jens Meibom arrangerer en test, som skal bekræfte, at der ikke er tale om en falsk positiv. Men de har haft godt styr på testningen i Ukraine, så jeg ved godt, at der højst sandsynligvis ikke er tale om en falsk positiv. Den første, jeg ringer til, er Natalia, derefter ringer jeg til B.S. Christiansen (min rådgiver og mentaltræner). Han forsøger at berolige mig og siger, at jeg skal forberede mig, som skulle jeg spille i morgen.

Klokken ni om aftenen tager jeg testen. Til aftensmad får jeg bare noget havregryn, for jeg har ingen appetit. Jeg prøver at falde i søvn, men tankerne kører af sted.

Søndag

Jeg har ikke sovet mere end halvanden time. Klokken otte om morgenen tikker svaret ind, og min test er positiv. Fra tidlig morgen sparrer jeg med B.S. Han siger til mig, at vi skal lægge en plan for, hvordan jeg får det bedste ud af det. Vi har nogle erfaringer fra Thailand, hvor vi var i isolation et godt stykke tid, så jeg er efterhånden vant til at være lukket inde på ikke så meget plads.

Jeg skriver til min styrketræner, Sean Casey, om han ikke kan hjælpe med at lave nogle programmer, som jeg kan bruge. Klokken ti er det igen B.S, som er på linjen. Han har undersøgt, om vi på nogen ansvarlig måde kan få mig hjem. Det kendetegner B.S. ret godt – han er en mand, som handler hurtigt. Han fortæller mig, at han har talt med Flex Flight, og så får jeg et nummer på Christian fra Flex Flight. Han fortæller mig, at vi godt kan prøve at presse citronen, så jeg kommer hjem allerede i aften. Men før vi har fået fat på myndigheder og andre relevante personer, er det nok mere realistisk, at vi satser på mandag.

Min første tanke er, hvordan det lige skal gå op i en højere enhed. Det er også mange penge for mig. Det er mig selv, som skal stå for det. Men der går ikke mere end fem minutter, for det er egentlig en no brainer for mig. 13 dage i Ukraine, hvor jeg ikke kan styre min diæt og træning. Jeg har brug for at komme hjem til Danmark, få ro i maven, være tæt på familien og det danske sundhedsvæsen.

Jeg indtager min frokost, og den smager ikke af noget. Jeg tænker, at de nok bare har glemt at salte maden i dag. Jeg er mest fokuseret på, hvordan det hele skal forløbe. Det meste af min tid bruges på at tale med min familie, sportschefen og selvfølgelig min træner, Kenneth Jonassen. Jeg skulle også have clearet med Badminton Europe, at de lokale myndigheder var informeret.

Om aftenen begynder jeg at mærke sygdom i kroppen. Min smags- og lugtesans forsvinder. Jeg bruger en del tid på at google. Min aftensmad står på ris og noget fisk, men det smager af ingenting. Så jeg går ud på badeværelset for at lugte til min deodorant. Den er rimelig heftig. Men jeg kan absolut ingenting lugte. Jeg tænker, at det sgu nok er covid, jeg har.

Inden jeg lægger mig til at sove, bruger jeg tid på at arbejde på den opdatering, som jeg skal lave på de sociale medier. Jeg sparrer med en masse forskellige. Det er vigtigt at være fuldstændig ærlig om, hvorfor jeg har valgt at gøre det, give et indblik i mine overvejelser. Jeg er ikke meganervøs for, hvordan folk vil reagere, for jeg synes, at det giver god mening. Hvad nogen mener, som ikke er tæt på mig, det kommer i anden række. Det vigtigste er bare, at ikke et eneste menneske ud over mig selv kommer hjem med covid-19.

Mandag

Et lokalt ambulancehold kommer for at hente mig på hotellet sammen med B.S., lægen og en af piloterne fra Flex Flight. De smider isolationskammeret ude foran min hoteldør. Det ligner mest af alt en Nasa-mission. Jeg bliver bedt om at tisse af inden, og så ryger jeg ellers ind med min iPad, en flaske vand og mine AirPods.

Jeg skal ned via hotellets store elevator. De prøver at lukke den. Jeg er 1,95, og den er 1,98, så der er ikke meget at gøre godt med, og elevatordøren støder lige på et par gange. De bliver nødt til at skubbe ekstra. Ambulancen holder klar, og jeg bliver hejst op i den. I samme øjeblik kommer to lokale gående forbi. Drengen kigger med store øjne, og han tænker helt sikkert, at jeg er afgået ved døden.

Det er et ukrainsk ambulancecrew, som skal fragte mig. B.S., lægen og piloten kører i en taxa bag os. Ved ankomst til lufthavnen skal jeg have tjekket mit pas. Men problemet er, at passet er ved lægen fra Flex Flight, så de skal selvfølgelig have fat i det, men jeg kan jo ikke rykke mig.

De får fat i passet, og jeg får mit boardingpas. Men næste problem er, at politimanden vil kropsvisitere mig. Jeg ligger inde i isolationskammeret. Der er nogle lommer, hvor han så fører hænderne ind. Så jeg ligger og vender mig ligesom en kylling over grillen. Han tjekker mig, og han holder bestemt ikke igen.

Han er nede at mærke omkring mine fødder og bagdelen. Det er ikke ligefrem, fordi der er meget plads, og der bliver ikke sagt et eneste ord på engelsk. Det er noget af en oplevelse. Jeg ligger der nok en time, for han er stålfast på, at jeg skal tjekkes grundigt. Jeg ringer til B.S. for at høre, hvad der sker. Men han kan ikke gøre noget ved situationen. Til sidst får jeg endelig et ’go’, og vi kan lette.

Det er ret kritisk at ligge derinde. Jeg skal tisse, da vi er halvvejs. Jeg har en medicinal ting, som er lavet til det. Heldigvis har jeg også en håndsprit med derind, men det er da lidt mærkeligt med den pose i fodenden. Senere på turen får jeg en sandwich, skyr og en Pepsi. Sammen forsøger vi at få posen i fodenden ud. Det sidste, der må ske, er, at der går hul på den. Men det lykkes.

Jeg kan ikke høre noget overhovedet, for filtreringssystemet larmer meget. Hvis de vil snakke til mig, så skal de stå helt tæt på. Jeg får vist på telefonen, hvor vi er henne i luften.

Endelig lander vi i Roskilde, hvor politiet holder for at tjekke pas. Derfra bliver jeg lagt i en dansk ambulance, og så bliver jeg kørt til mit isolationssted.

Jeg skal virkelig tisse på det her tidspunkt, så det er det første, jeg gør. Jeg får mig noget kylling og nogle grøntsager, som står klar på en paptallerken. Klokken er omkring halv ti om aftenen.

Der er allerede mange, som har prøvet at ringe og skrive til mig. Jeg er lidt overrasket over, hvor stor en historie det egentlig er. Nærmest alle landets forsider har det på. Rent visuelt ser det også lidt vildt ud.

Jeg er blevet færdig med ’Who Killed Sarah’, så dagen rundes af med et afsnit af ’Snabba Cash’.

Tirsdag

Fra morgenstunden er jeg igennem på News, og jeg får mig noget kværnet kaffe. Det er allerede væltet ind med reaktioner. Jeg er efterhånden vant til både positive og negative kommentarer, så jeg ser det i stedet som en god øvelse at læse nogle af de her negative kommentarer op og se det som en slags comedy. Det er en ret sjov øvelse. Jeg har virkelig god grineren over Ekstra Bladets kommentarspor.

Vega og Natalia kommer forbi, og vi vinker til hinanden gennem vinduet. En af mine tætte kammerater, Rasmus, lægger også vejen forbi.

Jeg er allerede begyndt at få min smags- og lugtesans tilbage. Jeg har nogle lakridser liggende, som er ret stærke i smagen, og dem kan jeg smage igen.

Til frokost får jeg kylling og broccoli og lidt ris ved siden – jeg er meget opmærksom på, at jeg får, hvad jeg skal bruge for at blive ordentlig restitueret. Min dag går med at tale med Team Danmark-lægen og dem, som skal sætte mig i gang med at blive testet. Jeg håber, at jeg kommer mig hurtigt.

Jeg kaster mig ikke lige over nogen huslige projekter, men i stedet bruger jeg min tid på at få øvet på mit kinesiske. Jeg har en opgavebog på min iPad, hvor der er en masse forskellige tekster og grammatiske øvelser. Det bliver også til et afsnit mere af ’Snabba Cash’ på Netflix.

Onsdag

Jeg starter min dag med at få lavet noget let træning. Jeg har noget styrkegrej, som jeg kan bruge. Jeg ringer til Thomas Stavngaard for at høre, hvordan han har det. Han har også fået corona.

Jeg bestiller et pulsur, som jeg kan bruge, så jeg kan se, hvordan mit hjerte reagerer, når jeg forhåbentlig inden for nærmeste fremtid rigtig skal i gang med træningen igen.

Dagen går virkelig langsomt. Der sker ikke særlig meget, og det er jeg ikke vant til, så jeg føler mig understimuleret. Mest af alt savner jeg Vega og Natalia. Jeg savner at kunne holde Vega. Men ellers er det okay. Jeg er bare virkelig glad for, at jeg er hjemme i Danmark igen.

Om aftenen får jeg en pakke fra min søster. Hun har sendt surdejsknækbrød og lidt forskelligt. Inden jeg skal sove lægger jeg mig til at se ’Snabba Cash’ igen. Jeg er kun nået til andet afsnit, fordi jeg bliver ved med at stoppe den. Jeg er egentlig lidt i tvivl, om jeg overhovedet vil fortsætte med at se den.

Jeg vågner klokken halv fire om natten og kan ikke sove. Jeg kan mærke, at der er en uro i min krop.

Torsdag

Jeg føler mig en smule sumpet. Jeg har det ikke dårligt, men jeg kan godt mærke, at jeg har haft et eller andet i kroppen. Det har hjulpet at se Vega og Natalia gennem vinduet.

Jeg har ikke formået at præstere noget som helst produktivt, men jeg har lyttet til B.S. i radioen i debat på P1. Jeg tænker, at jeg tager en dag, hvor jeg prøver at slappe fuldstændig af. Måske kan jeg komme ovenpå, hvis jeg ikke laver andet end at æde og læse lidt mere i bogen ’Competition Demystified: A Radically Simplified Approach to Business Strategy’.

Selv om mit forløb indtil videre er mildt, så har jeg stadig virussen i kroppen. Jeg vil gå tidligt i seng i dag, og så skal jeg nok se en anden serie end ‘Snabba Cash’ i aften.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce