Fiskestangen under venstre arm, kassen med grej og blink i hånden. Over højre skulder dingler fiskenettet med de grønne masker. Poul-Erik Høyer går med vuggende bevægelser i sine mørkegrønne Abu Garcia-waders gennem skoven på grusstien fra Rågeleje Campingplads mod stranden på Sjællands nordligste kyst. Forårssolen falder pletvis ned på den vinterbrune skovbund på hver side af stien.
Havet åbner sig forude under en lyseblå himmel. Et ældre par kommer gående fra en anden sti. På norsk spørger damen, hvor ruten gennem skoven fører hen, mens hun peger ud mod campingpladsen. Ned til den trafikerede vej, forklarer Poul-Erik Høyer.
Nu går det op for hendes mand, der er dansk, hvem det er, de lige har spurgt om vej. Badminton-legenden Poul-Erik Høyer. Ham, der til OL i 1996 i Atlanta kastede sig på knæ, da han vandt i semifinalen. Greb fat i sin trøjes V-hals og flåede den op. Ham, der i den følgende finale erobrede det olympiske guld. Og ham, hvis sygdom snart vil tage alt det fra ham, der dengang gjorde ham til den, han er.
»Det er da en pæn ketsjer, du har med«, siger manden og peger på fiskenettet. Han ler.
