Fredag aften vil Kasper Hjulmand og med ham kolleger blandt landstrænere verden over sande, at nok så detaljerede analyser og grundige forberedelser stadig kan blive tumlet omkuld af tilfældigheder, når der bliver trukket lod til de indledende grupper ved vinterens VM-slutrunde.
Danmark ender i næstbedste seedningslag – og i den situation gør det unægtelig en enorm forskel, om modstanderen fra øverste lag bliver Brasilien, Belgien eller Qatar. Værterne bliver altid begunstiget med de stærkeste fodboldnationers fordel, selv om de i dette tilfælde vil være blandt de allerdårligste deltagere i slutrunden i verdensranglistens sprog.
Derfor vil det være en indlysende sportslig fordel at trække deres landshold som modstander frem for dem, der har skabt resultaterne til en naturlig placering i favoritfeltet. Når nu det er den danske landstræners erklærede mål at række ud efter de trofæer, der nu engang er at spille om, er det klart, at sådan en fordel vil have indflydelse på mulighederne.
Skulle sandsynligheden sejre og give Danmark en af de virkelig hårde nysere, har Kasper Hjulmand ikke nødvendigvis grund til at fortvivle.
