To Phoenix Suns-ansatte er på vej forbi et par meter væk, da den ene af de to mænd ikke kan dy sig ved synet af en optagende telefon og en fotograf, der tager billeder.
»Er du stadigvæk big news«, Iffe?«, lyder det både drillende og kærligt. ’Iffe’ bliver af gode grunde ikke udtalt som i Danmark, men nærmere som ’If-eh’.
Den 27-årige københavner smiler og spørger dem, hvordan det går, inden de høfligt hurtigt fortsætter videre. Vi sidder i den helligste del af NBA’s bedste holds træningsanlæg, spillerloungen. Der er møbler i faconer, man ellers kun ser i receptionen på et smart hotel. I den ene halvdel af lokalet finder man bordtennisbord og et barområde, hvor der gratis kan tages en forfriskning i køleskaberne. Uden alkohol. I den anden halvdel er der tre kontorer med vinduer fra gulv til nær loftet, så man kan kigge ned på de to parallelle basketballbaner et niveau nedenunder.
Dernede på en af de fire banehalvdele brugte Iffe Lundberg sin formiddag. Det samme gjorde holdkammeraterne Cam Johnson og Mikal Bridges, selv om Phoenix-spillerne var blevet givet en fridag. En træner iført sorte shorts og hvid, tætsiddende trøje med »Suns« skrevet i lilla hen over brystet dikterede hver eneste af Iffe Lundbergs øvelser.
