Mens et privatfly med vinderen af Tour de France om bord endnu hang i luften mellem Holland og Danmark, kom en ældre herre i farvestrålende sneakers gående med lidt usikre skridt foran Københavns Rådhus. Bag ham var tusinder ved at samle sig for at hylde Jonas Vingegaard, og da flokken genkendte herren, lød et øredøvende brøl, der spredte sig bagud gennem Rådhuspladsen.
Det var Jørgen Leth, forfatter, poet, filmmand og en stemme, der tog tv-seerne med på tourens etaper gennem halvandet årti og med sin makker på TV2, journalist Jørn Mader, gjorde touren stor i Danmark med anekdoter om helte og skurke krydret med oplysninger om franske slotte og oste. Cykling blev en folkesport. Alle var med.
Tilbage i 1980’erne før de direkte tv-transmissioner, der lærte os, hvad tete de la course, stigningsprocent og gruppetto betyder, var Tour de France noget, der optog en mindre gruppe entusiaster. Selv blev jeg beordret til købmanden efter Politiken hver morgen i de tre uger, Touren varede, og så sad min far og jeg ellers og læste referatet fra gårsdagens etape og talte om, hvor længe Kim Andersen mon kunne beholde den gule trøje. Alt blev ændret af kommentatorerne og de direkte tv-billeder, der koblet med personligheder som Jesper Skibby, Rolf Sørensen og Brian Holm gjorde verdens største cykelløb til en fast sommerbegivenhed for tusindvis – måske ligefrem millioner – af borgere i vores land.
Og nu er en af dem, der selv havde en hovedrolle, altså kommet for at være med til at hylde Jonas Vingegaard.
