De færreste danskere havde i 1997 nok hørt om Neubrandenburg, en tysk by med omkring 65.000 indbyggere mellem Rostock og Berlin i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, men i første halvdel af december det år blev middelalderbyen kendt som udgangspunktet for to skelsættende uger på godt og ondt i dansk håndbolds historie.
Det var nemlig i Neubrandenburgs dengang nybyggede Jahnsportforum, at kvindelandsholdet for 25 år siden indledte det VM-felttog, som de danske spillere, ledere og flertallet af håndboldinteresserede regnede med ville resultere i en pokal og et sæt guldmedaljer efter finalestævnet i Berlin.
Selvsikkerheden var bestemt ikke grebet ud af den blå luft, for det danske hold under ledelse af landstræner Ulrik Wilbek og verdens måske bedste spiller nogensinde, den kontroversielle Anja Andersen, var både europæisk og olympisk mester, da kursen blev sat sydpå.
I 1994 havde holdet med markante spillere som playmakeren Camilla Andersen, målvogter Susanne Munk Lauritsen og fløjraketterne Annette Hoffmann og Janne Kolling fået prikket hul på guldbylden og havde vundet europamesterskabet. Det blev genvundet i 1996, og ind imellem kom så det historiske OL-guld i Atlanta, som var det første af slagsen til dansk håndbold.
