Den lille mand med nummer 10 på ryggen er dirigenten.
Han har netop været det på fodboldbanen, hans hjem, hvor hans korte ben har slået takten an. Nu står han på et stadion, hans hus, foran en endetribune med et kor af tusinder passionerede argentinere i lyseblåt og hvidt, mens han vifter med hænderne.
Et smil bryder gennem det rødlige skæg. Lionel Messi, alle tiders måske bedste fodboldspiller, er i gang med sit sidste VM, og det virker, som om han nyder hvert et sekund, for selv han er dødelig og skal have det hele med. Det gynger, det swinger, det runger.
»Muchachos, ahora nos volvimo’ a ilusionar«, gjalder det arenaen rundt, og kraften tager til, da den lille mand vender sig mod tilskuerne, griner og basker rytmisk med armene som for at forlange, at det skal være endnu vildere.
