Det var over midnat efter nederlaget til Tyskland, det buldrede og styrtregnede udenfor, og Kasper Schmeichel havde ikke den store lyst til at evaluere den danske indsats under EM allerede.
Det hele skulle lige falde på plads i ham og de andre spillere, der en efter en med nedslåede ansigter og røde kinder kom gående fra omklædningsrummet og tog opstilling i ly under stadion. Nogle havde været i bad og var klædt i de velkendte beige jakkesæt, andre stod i græsgrønne sokker og badesandaler. Dybt skuffede, især over det berømte minut med annulleret dansk mål og straffespark til tyskerne.
De tog opstilling bag et bånd, der adskilte dem fra kameraer, lamper med stærkt, varmt lys, blokke med ord og spørgsmålstegn, diktafoner på record og en flod af ord fra pressens udsendte. En britisk journalist stak en mikrofon frem og ville vide, hvem Schmeichel anså som titelfavoritter. Keeperen kiggede opgivende tilbage.
»I don’t care«, sagde han.
