0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mads Nissen/POLITIKEN
Foto: Mads Nissen/POLITIKEN

Mystiske tråde til Rusland og Afrika ryster dansk arbejderklub

Dansk fodbold har set flere tvivlsomme pengemænd med ugennemskuelige motiver opkøbe klubber. En russisk oligarksøn overtog i 2018 Fremad Amager via et selskab i Monaco og efterlod tre år senere klubben i kaos. Politiken har undersøgt forløbet og kan nu fortælle, hvordan den danske klub blev en brik i et speget spil om udnyttelse af unge afrikanske spillere, der kunne forgylde ejeren. Samtidig oplevede klubbens fans, at de ikke kunne genkende deres hjerteklub.

FOR ABONNENTER

For nogle er det uforståeligt, at fodbold betyder så meget for så mange. Det er jo for pokker bare 22 mænd eller kvinder, drenge eller piger, der render rundt på en græsplæne og sparker til en oppustet kugle af syntetisk læder.

Men når man kan forvilde sig ud ad den tjørnefulde vej og bagatelliserer den ædle sport, må det være, fordi man endnu ikke har mødt John Juncker Jensen, en 50-årig chauffør fra Amager.

»Det er et omdrejningspunkt. Det har det været, lige siden min mor første gang slæbte mig med til fodbold, da jeg var knægt«, siger den karseklippede mand, der står på randen til Sundby Idrætspark, arenaen for dagens slag.

Det er store bededag i 2022. Og sammen med tusinder af amagerkanere har John Juncker ét klart ønske, for det er sådan en dag, hvor selv de ukristelige kan komme til at sende bønner af sted mod almægtige kræfter i himlen, eller hvor de nu befinder sig. De har brug for en sejr til Fremad Amager, deres kriseramte fodboldklub, der kæmper for at overleve i Danmarks næstbedste række. De vil slå HB Køge i en kamp, der er vigtigere end de fleste.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce