I alt 16 gange har det danske fodboldlandshold spillet sig til en slutrunde i fodbold, men aldrig har oplevelsen og fortællingen om en kvalifikation været så skizofren, som den har været denne gang. For på den ene side afrundede fredagens 2-1-sejr over Slovenien den næstbedste kvalifikationsturnering nogensinde målt på de knastørre tal.
På den anden side har spillet i de forudgående otte kampe til tider været så ujævnt, slapt og jammerligt, at det har gjort ondt i øjnene at se på. Bunden ramte landsholdet for en måned siden i San Marino. Verdens dårligste fodboldland blev med hiv og sving nedkæmpet med en efterfølgende verbal udskamning af skurken over dem alle, Kasper Hjulmand. På hotellet i Rimini blev han ledsaget af taktfaste ’Hjulmand raus’-tilråb på sin vej mod drømmeland.
Selv om Kasper Hjulmand med sejren i aftes nu har ført det danske fodboldlandshold til den fjerde slutrunde på stribe, kan fodboldnationen se tilbage på et år, hvor den 51-årige djurslænding har pirket til et gryende oprør fra folkedybet. En vrede, der i dele af befolkningen har ædt hovedparten af den goodwill, han havde skrabet til sig i jobbet, indtil han og hans udvalgte kollapsede ved VM i Qatar i november sidste år.
Så er det muligt, at Hjulmand engang vadede i sportslig succes med landsholdet, er blevet kåret til årets leder og har været hot stuff i livsstilsjournalistikkens velourbløde magasiner. Det var dengang, hvor holdet nåede semifinalen ved EM, og kunne slå selveste Frankrig.
