Da jeg flyttede til Danmark fra Grønland, indså jeg at der ikke var nogen vej udenom: Hvis jeg ville være en del af fællesskabet, måtte jeg skjule min grønlandske oprindelse.
Jeg sagde fra den aften. Det endte med at påvirke min relation til alle, der deltog i festen
Lyt til artiklen
Henter...
Det var en dejlig sommeraften hjemme hos en studiekammerat fra universitetet. Musikken var høj, så vi talte endnu højere. Stemningen var god, for vi havde lige afleveret semesterprojekt. Folk grinede og talte hen over hinanden. Jeg følte mig som en del af fællesskabet – lige indtil den første grønlænderjoke faldt.
Jeg kan ikke engang huske, hvad den handlede om. Sikkert noget med en guldbajer. Du ved, en af de sædvanlige. Jeg tog mod til mig og sagde fra, men han blev ved med at komme med dem med jævne mellemrum.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
