Brændpunkt København

Der skal bare et forkert blik til at udløse truslerne.

»Fuck af med dig«, kan det runge.

»Nu kigger du væk«, kan det brage.

Når ordene gjalder fra mellemgulvet af en sortklædt muskelmand med løveattitude, kan de sætte sig som en uro i kroppen. Det er sådan en uro, der får forældre til at holde børn inden døre, voksne til at tage bagveje for at komme sikkert hjem – og familier til at flytte.

Det er frygt i fysisk form. Og for naboerne til en bodega på Østerbro er det »helvedet«, som de har boet i det seneste halvandet år.

Deres skrækhistorier løber som en stakåndet march af udsagn, hvor en række ord går igen: Narko. Vold. Hærværk. Hooligans. Og FC København.

»Det er den helt hårde kerne af FCK-fans, som holder til der«, siger en af naboerne, der af frygt ønsker at være anonym.

Umiddelbart ligner det et værtshus som så mange andre i København. En grå betonfacade på hjørnet mellem to gader, en grønmalet dør på toppen af tre stentrin og fem store vinduer med stedets navn i store, hvide bogstaver:

Haralds Bodega.

Stedet er opkaldt efter Harald Nielsen. Fodboldstjernen, der gik under kælenavnet ’Guld-Harald’ og var med til at stifte FC København. Men når naboerne beretter om stedet, fortæller de en alt anden end gylden historie, der kaster skygger over Danmarks største fodboldklub og dele af fanmiljøet omkring den.

De beretter om tatoverede mænd i bare maver, der øver sig i at tæske hinanden. De beretter om slagsmål på gaden. De beretter om åbenlyst narkosalg og baner af hvidt pulver, der ryger op i næsebor lige uden for beboernes vinduer. De beretter om grupper af FCK-fans klædt i sort tøj frem for i klubbens hvide dragter. De beretter om maskerede mænd i hobetal uden for bodegaen på særlige kampdage.

Derfor har naboerne stævnet bodegaen, klaget til kommunen og jævnligt været i kontakt med politiet. Alt er dokumenteret med billeder og videoer.

»Det er værre end at have en rockerborg i sit nabolag, for de her mennesker opsøger aktivt balladen«, siger en nabo:

»Det virker faktisk, som om de lever for den«.

Siden begyndelsen af 2023 har bodegaen formelt været ejet af en mand med dybe rødder i Urban Crew, som er FCK’s mest synlige fangruppering. Gruppen styrer atmosfæren i Parken med slagsange, bannere, ulovligt fyrværkeri og huser voldelige medlemmer. Trods gentagne forsøg ad forskellige kanaler er det ikke lykkedes at få ejeren i tale.

Foto: Benjamin Krog

Endnu tættere på FCK er ham, der optræder som formand for selskabet bag Haralds Bodega. Han har også forbindelse til en stor del af de hårdkogte fans, men samtidig var han indtil for ganske nylig ansat af klubben som bindeled til tilhængerskaren – blandt andet med det formål at komme voldelige optrin til livs.

Efter at Politiken har gjort FCK opmærksom på hans engagement i værtshuset, er han ikke længere ansat i klubben.

»Der er tale om en forhenværende medarbejder, og vi kommenterer ikke på ansættelsesforhold«, skriver FCK i en mail.

Det rå fanmiljø

Historierne fra bodegaen på Østerbro er et symptom på nogle af de problemer, der er taget til omkring storklubben.

Politiken har talt med flere end ti personer i og omkring FCK’s fanmiljø, og de fortæller alle om en forrået atmosfære. Det gælder, når den hårde kerne er samlet ude i samfundet og står over for fjender fra andre klubber, men også internt på udebaneturene og inde i Parken – særlig på endetribunen Sektion 12, hvor de mest dedikerede tilhængere står. Hvor toprockere og deres håndlangere smelter ind i fanskaren. Og hvor folk i og omkring Urban Crew dikterer atmosfæren.

»Der er ligesom et selvbestaltet fanpoliti«, siger en af kilderne:

»Følger man ikke dem, kan man enten skride eller få et par på hovedet. Jeg kender flere, der har fået tæsk i Parken«.

Fansene ønsker at være anonyme for at beskytte sig selv.

»Der er ingen grund til at risikere trusler eller tæsk«, som en af kilderne siger.

På baggrund af vidnesbyrdene samt en systematisk gennemgang af sociale medier og aktindsigter i dombøger fra sager om fodboldrelateret vold kan Politiken beskrive, hvordan problemerne omkring fanscenen i FCK er spundet ud af kontrol. Det flugter med det, de oplever i Københavns Politi.

»De seneste par år har vi set en eskalering hos især FCK og Brøndby i det mere rå fanmiljø«, siger Peter Dahl, ledende politiinspektør i Københavns Politi.

Det samme påpeger dele af fanmiljøet. Og de udtrykker det. Flere gange har de mangeårige FCK-fans på Nedre C-tribunen råbt deres utilfredshed med de urolige elementer på Sektion 12 ud i Parken. Tusinder har buhet.

»Dårlig, dårlig, dårlig«, har garvede tilhængere råbt ved kast af ulovligt fyrværkeri på endetribunen.

»Bonderøve«, har de brølet ved baneløb, der endte i slagsmål mellem fans og vagter.

I den officielle fanklub, FCKFC, har de for nylig slået alarm over udviklingen.

»Vi er fortsat meget bekymrede over den forråelse, der ser ud til at vokse i visse dele af det københavnske fanmiljø«, lød det 8. november i en skriftlig udmelding:

»Det mest bekymrende er den øgede voldsparathed. Dette er noget, både klubben og vi fans må tage seriøst og åbent italesætte«.

Ingen i FCK har ønsket at stille op til et interview, men klubben svarer skriftligt som en samlet enhed.

»Vi oplever, at der sker flere episoder omkring fodbolden, som på ingen måde er forenelige med FC København«, skriver klubben uden at forholde sig direkte til konkrete fangrupperinger som Urban Crew.

FCK skriver, at det er »en relativt lille gruppe uromagere, der står bag vold og hærværk«.

»Det er dybt frustrerende, at nogle mennesker ifører sig tøj med FCK-logo på og går ud ad døren med en ide om, at de så kan overtræde lovgivningen i vores navn. Som om det skulle være i vores interesse. Det kunne ikke være længere væk fra sandheden«, skriver FCK.

De uskrevne regler

Sektion 12 er populær og problematisk på samme tid.

Kamp efter kamp er endetribunen fyldt af cirka 8.000 tilskuere, der brøler støtte til deres hvidklædte sportshelte ud over Parken. Det er en ikonisk atmosfære i europæisk fodbold. Og tusindvis af mennesker står ifølge FCK i kø til at få en fast plads på Sektion 12. Derfor er Urban Crew også hyldet af mange.

Samtidig forlader nogle tribunen i utryghed.

»Miljøet er så råddent, at risikoen for at havne i problemer er for stor. Derfor står jeg et andet sted nu«, siger en af Politikens anonyme kilder.

Det er svært at gennemskue, hvordan kludetæppet af fangrupperinger præcis hænger sammen på Sektion 12. Men alle beskriver, at Urban Crew styrer løjerne som en veletableret gruppe af dedikerede fans med mere end 20 år på bagen. Det er hjertet på tribunen.

Men det er en gruppe uden ansigt. På sociale medier optræder grupper af Urban Crew-medlemmer typisk med slørede eller maskerede ansigter, og der er hverken en talsmand, hjemmeside eller mailadresse at kontakte. Derfor er det heller ikke lykkedes Politiken at få grupperingen i tale.

Det er dog muligt at knytte en række navne til Urban Crew, og blandt de flere hundrede medlemmer er der en skare, som har været involveret i fodboldrelateret vold, akkurat som det er tilfældet i ungdomsfraktionerne Urban Boys, Urban Juniors og Sektionens Unge Drenge.

Det er blandt den unge generation af hårde FCK-fans, at knytnæverne sidder løsere end tidligere. Det er blandt knægtene, at trådene til de voldsparate hooliganfraktioner spreder sig. Og det er med deres indtog, at frygten for en stadig mere brutal fankultur vokser.

»De har ingen respekt for de gamle og garvede folk fra Urban Crew. Eller for politiet eller nogen andre. De kommer for balladen, ikke for fodbolden«, siger en kilde:

»Det bekymrer ikke bare almindelige fans, men også langt ind i kernen af Sektion 12«.

Det er blandt andet knægte, der håndhæver de uskrevne regler på Sektion 12, hvor den hårde kerne forventer, at alle står op under hele kampen, synger med på sangene og lader være at kigge på deres telefoner.

»Jeg har flere gange set, hvordan nogen får deres telefon slået ud af hånden, fordi de bare har taget en stemningsvideo«, siger en kilde, mens mange andre FCK-fans bakker op om de uskrevne regler, fordi de tager det så alvorligt at støtte holdet.

De hårde unge fans er svære at tale til ro – selv for de erfarne tilhængere, der har været vant til at kunne udøve selvjustits. Især på udebaneture kan de hårde fans give anledning til anspændte optrin, fordi forskellige typer af fans fra forskellige områder i Parken pludselig er samlet på samme snævre tribuneafsnit. Det har også flere gange resulteret i voldelige optrin, hvor fredelige tilhængere er kommet i karambolage med de mere hårde grupper.

Ud over de såkaldte ultras-fraktioner er der også deciderede hooligans, der bekender sig til FCK. Nogle af medlemmerne trækker tråde ind i Urban Crew, ligesom der jævnligt kommer voldsparate fans på besøg fra Hamburg, hvor den dominerende tilhængerskare har en venskabsfanklub.

»Sektion 12 har virkelig ramt en nerve. Folk er strømmet til. Det har klubbens ledelse solet sig i og været mindre optaget af, at alle de her fjolser har ædt sig ind på tribunen. Prisen betaler den nu«, siger en kilde, mens en anden siger:

»Desværre synes jeg, at meget peger i retning af, at klubben enten ikke tør tage opgøret med dem, eller også aner den ikke, hvad den skal gøre«.

Et sted i kludetæppet af FCK-fans står nogle mænd, som spreder yderligere utryghed.

Rockerne i Parken

Nogle af dem er lette at kende. Et sted på sektionen står ofte en gruppe mænd, der for det trænede øje stråler af organiseret kriminalitet. Det er topfolk fra Hells Angels. Omkring dem står der mænd, som flere også beskriver som rockere eller medlemmer af støttegruppen AK81.

»Jeg ser ofte 20-30 mænd med tydelig tilknytning til både Hells Angels og AK81«, siger en kilde:

»De kommer lige inden kampstart og truer helt almindelige tilskuere til at afgive deres plads. Det gør folk bange. De truer, skubber og sparker til folk, som kommer i vejen for dem«.

Til tider har kilder set de rockerrelaterede mænd give knægte fra det hårde fanmiljø på Sektion 12 gratis øl. Det er næppe tilfældigt.

»Det har været en offentlig hemmelighed i mange år, at hooliganmiljøet er et yndet sted for de her rockergrupperinger«, siger politiinspektør Peter Dahl fra Københavns Politi:

»Det er dels et godt sted at hverve nye medlemmer og dels et godt marked for narkosalg, når der bliver spillet fodboldkampe«.

Netop problemet med kokain og andre stoffer er »massivt« på Sektion 12, siger flere kilder. Og det er eskaleret.

»Det er ikke trygt længere. Tværtimod«, siger en mangeårig FCK-fan.

Politiken har spurgt, hvordan klubben forholder sig til, at folk fra Hells Angels og personer med bånd til rockergruppen er til stede på Sektion 12 – og ifølge politiet er en del af problemerne med utryghed og stoffer. Det ønsker FCK »ikke at kommentere på«.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

I storklubben pointerer de til gengæld, at »vi har en legendarisk stemningstribune, hvor mange fans lægger flere tusinder af timer for at udvikle en positiv fankultur«. De anerkender dog, at nogle problemer er taget til.

»I den årlige Superliga-survey svarer 98 procent, at de er trygge ved at komme i Parken, men der er nogle nye fraktioner, der fylder mere i billedet – særlig på udebane«, skriver FCK uden at uddybe, hvilke fraktioner der skulle være tale om:

»Vi får den feedback, at det ikke længere er så rart at tage med på udebaneture. Vi er opmærksomme på, at de nye fraktioner har fået en mere dominerende rolle, og udebaneoplevelsen kan forbedres med karantæner, som kan håndhæves på tværs af landet i et system, hvor klubberne får mulighed for at dele den slags informationer med hinanden«.

Nålestiksøvelsen

Mens narko, interne afstraffelser, trusler og generel utryghed er problemer, som nogle FCK-fans oplever i Parken, rækker det langt ud over klubbens tilhængerskare, når det hele eksploderer. På tribunerne og uden for stadioner. Det sker typisk til visse europæiske kampe og især mod ærkefjenderne fra Brøndby.

Ved seneste rivalopgør skete det igen. Aftenen før kampen sidst i oktober var der masseslagsmål i Glostrup mellem fans af de to klubber, og en FCK-fan blev indlagt med et stiksår. Og inde på Brøndby Stadion angreb en gruppe maskerede mænd udebaneafsnittet med tændte nødblus – mens en gruppe hårdkogte københavnere maskerede sig og gik til modangreb.

»Det er særdeles voldsparate mennesker, vi har med at gøre«, siger Peter Dahl fra Københavns Politi og taler om, at hadet mellem dele af klubbernes fangrupper »er eksploderet«, så »det er blevet mere ekstremt, både på og uden for stadion«:

»De senere år har vi har haft kampe her i Parken, hvor vi har vurderet, at der er 300 voldsparate tilhængere på hver side. Altså 600 voldsparate mænd. Det siger noget om, hvordan det er blevet«.

I FCK snakker de om at komme uroen til livs med »en nålestiksøvelse«, der rammer de voldelige personer. Blandt andet derfor er klubben klar til at tage ansigtsgenkendelse i brug i Parken, men venter på at få det godkendt af Datatilsynet.

»Når man slås på Glostrup Station, på Jagtvej eller på Glostrup Bodega, så bør man ikke vise sig i Parken igen. Eller på andre stadioner i Danmark. Den adfærd er så langt over grænsen, og de, der laver ballade, skal omgående indføres i hooliganregistret«, skriver FCK og understreger, at »vi vil altid prioritere dialogen med vores fans«.

Folk i dansk fodbold oplever, at problemerne er eskaleret siden coronapandemien, også omkring den københavnske storklub.

Allerede da Danmark i sommeren 2020 var kommet gennem første bølge af den dystopiske virkelighed, viste der sig tydelige tegn på, at viljen til vold er stor blandt dele af FCK-fansene. At råddenskaben rækker ind i flere grupperinger. At stadionkarantæner kun behandler symptomer på voldskulturen. Og at det hele fremstår ganske organiseret.

En julidag eksploderede Vesterbro pludselig i et masseslagsmål, der trækker tråde frem til problemerne i dag.

Tavshedskulturen

De var 15 unge mænd mod en 16-årig knægt. Han lå på brostenene med en blå-gul elefanthue på hovedet, og over ham stod en maskeret sortklædt hob, der trampede ham i ansigtet, sparkede ham i maven, slog ham overalt. Råb føg gennem luften og blandede sig med sirener.

Det var 12. juli 2020. I Parken tog FCK imod Brøndby, men grundet corona var det begrænset, hvor mange tilskuere der var tilladt. Alligevel var en gruppe hooligans fra den københavnske Vestegn taget ind til hovedstadens hjerte – deriblandt den 16-årige knægt, der siden skulle posere i en Bandidos-vest.

Pludselig var 70-80 af FCK’s hårdkogte fans at finde præcis samme sted på Vesterbro, og da omdannede de to flokke af maskerede slagsbrødre Vesterbros hyggelige caféliv til et inferno af vold. Flere end 60 mænd endte politiet med at sigte efter den dag.

»Brøndby-fans har ikke noget at gøre på Vesterbro«, skulle en FCK-fan senere forklare ifølge dombogen i en sag, hvor 15 voldelige tilhængere af københavnerklubben røg i fængsel for at have udøvet »legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter« på den 16-årige Brøndby-hooligan.

Da retssagen foldede sig ud i november 2020, åbenbarede flere interessante ting sig.

FCK-fansene bedyrede, at deres pludselige korstog fra Frihavnskroen på Østerbro til Vesterbro skam var helt tilfældigt – de anede da ikke, at der dér befandt sig en masse Brøndby-hooligans. De vidste ikke rigtig, hvorfor de en almindelig sommerdag havde taget elefanthuer med. Måske fordi de overvejede at antænde ulovligt fyrværkeri, sagde et par af dem. Eller på grund af corona.

Volden var også tilfældig, påstod de. Nogle af dem forklarede, at de bare havde forsvaret sig, mens andre forklarede sig mere fantasifuldt trods klare videobeviser. En ung mand snublede ind i offeret og skubbede ham skam ikke omkuld med vilje. En anden gerningsmand havde bare et strakt ben mod knægten på jorden, fordi han var ved at få overbalance.

Hjemme hos de involverede FCK-fans fandt politiet et knojern, en totenschlæger og klistermærker, hvor der stod ’Dø BIF64’ – altså ’dø, Brøndby’, der er stiftet i 1964. Betjente studsede også over sorte trøjer med teksten ’Anti1964’ trykt på brystet. For mange indikerer det, at hadet til Brøndby er lige så stort som eller større, end kærligheden er til FCK. En af de tiltalte havde da også en mailkonto ved navn ’haderbrøndby’.

»Han har som sådan ikke noget imod Brøndby-fans, men han kan bare ikke lide dem«, gengav dombogen hans forklaring i retten.

Alt det var interessant nok i sig selv, men lige så bemærkelsesværdigt var det, hvor planlagt deres tavshed virkede. Ingen af de 18-35-årige mænd inkriminerede hinanden. De vidste dårlig nok, hvem hinanden var.

Politiet genkendte til gengæld dem alle som »en del af risikosupportermiljøet«. Flere havde tidligere domme for vold relateret til fodbold. Og en af dem går til daglig under et kælenavn, som de hårde fans i Parken fremviste et banner med teksten ’free’ – løslad – for, mens han sad i fængsel. Det er nærmest kutyme i de kredse.

Samtidig virkede voldsmændene til at hænge organisatorisk sammen.

I hvert fald overførte en af de 15 tilhængere af FCK i flere omgange penge til de første fængslede fanfæller. I retten påstod han ellers, at han hverken kendte de andres navne eller ansigter, selv om han og flere af de andre havde trykket like til hinandens opslag på sociale meder og optrådt på billeder sammen i årene forinden.

Netop den unge mand har tallet 212 i sit profilnavn på Instagram. Det henviser til alfabetets bogstaver nummer 21 og 2: U og B. Det står for Urban Boys, ligesom 213 står for Urban Crew og 2133 for Urban Crew-Copenhagen Casuals – hvor den anden halvdel er navnet på en veletableret hooliganfraktion, der bekender sig til FCK.

I retten påstod alle 15 ellers, at de ikke hørte til en bestemt fangruppering omkring FCK. Det er imidlertid et stykke fra sandheden. Ifølge Politikens oplysninger – og ud fra informationer på sociale medier – tilhører de hooliganflokken omkring klubben og fraktioner som Urban Crew og Urban Boys.

De kommer altså fra forskellige grupperinger, men var den dag i 2020 forenet om en mission. Og stort set fælles for dem alle er, at de stadig er aktive i det hårde fanmiljø – og forbundet til manden, der i dag har ry for at stå i spidsen for voldelige optrin.

Den nye nøglefigur

Hans krop er et lærred, der fortæller en historie.

Et gotisk ’h’ slanger sig over hans ene knæ. Det er det internationale symbol for hooligans.

På hans højre bryst er en kraftfuld løve tatoveret ind i huden. Det er det mægtige dyr i FC Københavns logo.

På hans venstre bryst står der ’Fight for your honor’ med sort blæk – kæmp for din ære. Det flugter med, at han folder sig ud i kampsport.

Ifølge Politikens oplysninger er den 28-årige mand nøglefiguren blandt storklubbens hårdkogte fans. Han har selv mindst tre domme for fodboldrelateret vold bag sig. For eksempel førte han i 2018 an i et vildt optrin mod politiet i nærheden af Brøndby Stadion. Og samme år var han med til at overfalde Bordeaux-fans, der skulle spille mod FCK, da han tildelte franskmændene »adskillige slag i hovedet og på kroppen« ved et hostel i centrum.

I kulissen bag den voldelige nøglefigur findes en af de legendariske hooligans fra FCK’s fanscene, og sammen udgør de en magtfuld duo.

»Ingen over min bror«, skriver den berygtede legende for eksempel til et billede på sociale medier.

»For altid«, svarer den nye nøglefigur.

Tidligere har hooligan-legenden ifølge BT fungeret som en slags livvagt for Brian Sandberg, som dengang var Hells Angels-mand og hovedperson i arbejdet med at opbygge støttefraktionen AK81.

Nu dyrker den nye nøglefigur selv tætte bånd til rockergruppen. På sociale medier er han forbundet til talrige personer fra Urban Crew, ungdomsfraktionerne omkring FCK og københavnske hooligans, men også flere end 20 personer i hans netværk er en del af Hells Angels, der er berygtet for organiseret kriminalitet.

I den sammenhæng er det interessant, at nøglefiguren medvirker i to musikvideoer. En af forsangerne poserer selv i Hells Angels-vest, og den ene sang er da også en slags hiphop-hymne til rockergruppen. Flere rockere optræder i filmatiseringen af den, ligesom de gør i den anden musikvideo. Den hedder ’Sektion 12’.

»2133 samlet til bold«, rapper den ene frontmand i sangen fra 2020.

»Romerlys og hvidt røg, kanonslag og støj, det er derby, alle er klædt i sort tøj«, fortsætter han, mens han mimer, at han maskerer sig.

»Gode brødre spærret inde i år (...) Ses på orlov«, fremfører han og opfordrer til at »fri« dem.

I musikvideoen står frontmanden foran Parken sammen med flere Hells Angels-rockere. Blandt dem optræder to velkendte ansigter: den nye nøglefigur i det hårde fanmiljø omkring FCK og den legendariske hooligan.

Så sent som i marts blev den unge mand med løven tatoveret på brystet dømt til mere end et års fængsel for fodboldrelateret vold – han er dog på fri fod i dag. Han havde sparket en betjent i hovedet. Da det skete, stod han i dørkarmen til et værtshus, hvor han kommer meget og dominerer gadebilledet:

Haralds Bodega.