Det var nogle af de værste scener, danske fodboldiagttagere har set på tribunerne i årevis – og de talte ind i en tendens.
Pludselig stormede en gruppe maskerede Brøndby-fans op ad langsiden på klubbens stadion. Der var mere end en time til kampstart i søndagens rivalopgør mod FC København, og de havde ét bestemt mål for øje: afsnittet med udeholdets tilhængere.
Da de nærmede sig endetribunen, tændte de romerlys og fyrede dem af mod FCK-sektionen, hvor flere fans til gengæld forcerede et hegn og gik til modangreb. En ung mand hev hjørneflaget op og holdt det som et våben. Han greb en skammel på græsset og kastede den gennem luften. Hans maskerede fæller samlede romerlysene op og tyrede dem tilbage mod angriberne fra Brøndby – der opholdt sig midt blandt almindelige tilskuere på familietribunen.
»Hvad fanden tænker I på? Vi sad familier og børn, da I kom spurtende og kastede romerlys!«, rasede en jysk mand med Brøndby-hjerte på det sociale medie X.
I al hast flygtede sagesløse voksne og skræmte børn. Snart indtog kampklædt politi Brøndby Stadion for at holde parterne fra hinanden, og flere af de aggressive fans kastede fyrværkeri og andre genstande mod dem.
Episoden fra søndagens kamp har allerede fået den konsekvens, at de næste københavnske rivalopgør skal afvikles uden tilhængere fra udebaneholdet. Og justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil have klubberne til at »tage et større ansvar«, samtidig med at han undersøger, hvad politikerne mere kan gøre for at komme ballade på stadioner til livs.
»Det bør ikke kunne ske«, siger Ole Palmå, direktør i Brøndby IF. Han kalder scenerne »skandaløse«:
»Vi har alle en opgave i at få disse voldsparate grupperinger ud af fodbolden, og vi har et arbejdsmøde med Justitsministeriet om tre uger«.
Klækkelig regning til klubber
Samtidig lander et større sagskompleks fra kampen også hos Fodboldens Disciplinærinstans, der behandler sager om tilskueradfærd i dansk fodbold. I det organ har de haft stadig mere travlt de senere år.
Politiken har gennemgået Dansk Boldspil-Unions (DBU) disciplinære sagsarkiv, og der er langt flere sager om tilskueradfærd efter coronanedlukningerne end før. I sæsonen 2018/19 var tallet 77, mens det var vokset til 120 i det seneste afsluttede fodboldår. En vækst på godt 55 procent.
Det er sket, selv om sanktionerne er blevet strammet over de senere år.
»Især omkring pyroteknik har vi set flere sager«, siger Claus Thomsen, direktør i klubbernes organisation, Divisionsforeningen, der også administrerer Superligaen.
»Det er en udfordring, som vi er opmærksomme på. Det er farligt, det er ulovligt, og det ikke hører hjemme til en fodboldkamp. Men i forhold til vold og hærværk inde på stadion oplever jeg ikke en opadgående kurve«.
Han erkender dog, at episoden i Brøndby »selvfølgelig udfordrer det billede«.
»Især når man lægger alt det sammen, der også skete omkring den kamp«, siger Claus Thomsen, med henvisning til at der aftenen før opgøret var masseslagsmål i Glostrup mellem voldelige fans af de to klubber – og at Brøndby-fans kastede sten efter et tog med FCK-tilskuere på vej til kamp:
»Om det er en tendens, ved jeg ikke. Men det er ikke sådan, vi oplever det«, siger Claus Thomsen.
Politikens analyse af samtlige sager om tilskueradfærd siden starten af sidste sæson viser, at det koster flere af klubberne dyrt. De højeste enkeltstående bøder lyder på 250.000 kroner, men samlet har disciplinærinstansen indkrævet godt 7,7 millioner kroner på de 15 måneder – vel at mærke mens en række større sager stadig venter på at blive afgjort. I dansk fodbold er det et betragteligt beløb, som kan skade de sportslige muligheder.
Dyrest har det været for FCK, som siden sommeren 2023 har haft 29 disciplinærsager om tilskueradfærd og fået bøder for 2,8 millioner kroner. Derefter følger Brøndby med 20 sager og bøder for godt 1,6 millioner kroner.
Trods rekorden i disciplinærsager om tilskueradfærd er det til de færreste kampe, at der opstår voldsom uro. Blandt sagerne er der da også stor forskel på alvoren. Der har været tilfælde af voldelig adfærd, hærværk, stødende bannere, kast med diverse genstande, racisme og trusler.
Men langt de fleste handler om ulovlig pyroteknik som romerlys. Den slags var der også masser af søndag på Brøndby Stadion.
Fyrværkeri smugles ind på stadion
De unge mænd i gul-blå masker stod klar i mere end fem minutter. I tre rækker stod de langs Brøndbys endetribune Sydsiden, og da spillerne gik på banen, tændte de simultant romerlys og holdt dem i vejret. I omegnen af 150 røde blus lyste stadion op. Også maskerede FCK-fans tændte mere sporadisk nødblus i deres ende i løbet af opgøret.
Hver gang det sker i en dansk fodboldkamp, udløser det en disciplinærsag og som regel også en bøde. Men det splitter danske fans. Nogle synes, det er festligt og bidrager til en intens atmosfære, mens andre påpeger, at det skader klubbernes økonomi – og at det kan gå galt.
Netop det var lige ved at ske, da AGF for en uges tid siden tog imod Brøndby. En gruppe af Aarhus-klubbens fans iklædte sig maskering – trods et forbud mod det på danske stadioner – og affyrede ikke bare romerlys, men også store batterier, som de rettede ind mod banen. En af de varme lyskugler ramte en kameramand i nakken, mens en anden eksploderede nær hovedet på et par vagter.
Claus Thomsen forstår godt, hvorfor det kan gøre ondt på retsfølelsen, når lovbrud foregår så åbenlyst, som det eksempelvis gjorde i Aarhus. Men han siger, at risikoen for at eskalere uroen er for stor ved at slå ned på hætteklædte fans med romerlys i næverne.
»Det er bestemt en udfordring. Kontrollører skal kun tage hånd om det her til et bestemt konfliktniveau. De skal tage hensyn til, hvad der er hensigtsmæssigt. Og jeg er sikker på, at hvis man spørger politiet, vil de heller ikke finde det hensigtsmæssigt, at man for eksempel gik op på en tribune for at stoppe det her«, siger direktøren, der derfor mener, at opgaven for klubberne er at forhindre »de her effekter i at komme ind på stadion i første omgang«.
Netop det har Peter Hummelgaard også særligt fokus på. Over for Ritzau fastslår justitsministeren, at klubberne skal »sikre, at deres fans opfører sig ordentligt på stadion og ikke medbringer for eksempel romerlys til at skyde efter hinanden og politiet«.
Men den opgave er åbenbart omfattende – alene fordi fantasien er god hos de mange fans, der uge efter uge smugler store mængder ulovlig pyroteknik ind på tribunerne. Nogle fans lister romerlys og maskering ind i underbukserne, mens det er mere uklart, hvordan raketter eller større batterier kommer ind.
Ved en anden kamp i Aarhus overmandede aggressive FCK-fans vagterne og tvang sig adgang til stadion uden at blive visiteret. Til det opgør i oktober sidste år fyrede tilhængere fra gæsterne i omegnen af 80 stykker pyroteknik af.
De to episoder fra Aarhus er imidlertid langtfra de eneste, hvor sagesløse mennesker i de senere år er kommet i klemme til dansk fodbold.
Kvælertag og stenkast
AGF-tilhængerne søgte tilflugt – nogle i busser, andre inde på Brøndby Stadion, hvor de netop havde set deres klub vinde og frarøve hjemmeholdet DM-guldet.
Det var 26. maj i år, og blodet kogte hos en gruppe Brøndby-fans. De skjulte deres ansigter bag masker, mens de først angreb de aarhusianske gæster med romerlys og sten og siden gik til kamp mod politiet.
Det vakte minder om en sommerdag i 2021, da Brøndby-fans kastede brosten efter busser med tilskuere fra FC Midtjylland. Det var så grelt, at den midtjyske klub bagefter frarådede sine tilhængere at tage til fodbold på Brøndby Stadion.
Eksemplerne med aggressive grupper, der bekender sig til de to store klubber fra hovedstadsområdet, er talrige.
I maj 2022 evakuerede AaB en bod, da en af flere aggressive Brøndby-fans angiveligt havde taget kvælertag på en sælger. I samme måned kom FCK-fans op at slås med kontrollører i Parken, da de løb ind på banen for at fejre mesterskabet. Flere af dem var iklædt masker. Senere i 2022 smadrede tilhængere af Brøndby mere end 100 sæder i Parken og smed rundt med dem, før de kastede sig ud i slagsmål med politiet.
Men også klubber som AGF, Randers, Hvidovre, AaB og Esbjerg har haft tilfælde, hvor en gruppe af deres fans har optrådt voldeligt ved stadion. Og blandt de mere grelle sager har der gentagne gange været uro til det midtjyske rivalopgør mellem Viborg og FC Midtjylland.
I november 2022 tændte maskerede midtjyder et decideret bål på stadion i Viborg, blandt andet ved at brænde et halstørklæde fra hjemmeholdet af. Andre FCM-fans daskede ud efter en kontrollør, overfaldt en Viborg-tilhænger og angreb politiet med flasker og fyrværkeri.
Trods eksemplerne er det altså til de færreste kampe, at der opstår voldsom uro. Det pointerer fans, og det pointerer Divisionsforeningen.
Men til kampene mellem FCK og Brøndby har mange nået deres grænse for, hvad de vil finde sig i. En del undlader at tage børn med på stadion til de opgør, og efter optøjerne søndag siger mange umiskendeligt fra. Dog ikke alle.
Hyldest af uromagere
De aggressive unge mænd med gul-blå elefanthuer luskede tilbage mod deres endetribune, Sydsiden. De havde netop angrebet FCK-afsnittet, da skrålene af en sang rungede visse steder på arenaen:
»FC-blod på trøjen/ sov med den om natten/ den er bare rød, så rød/ den er fuld af FC-blod«.
En stor gruppe på Sydsiden klappede højt, mens de maskerede Brøndby-fans vendte tilbage fra deres angreb med knyttede næver.
Nogle hujede, andre buhede. Og sociale medier flød over med fordømmelse som et billede på den skillevej, som dele af dansk fodbold står ved nu.
»Hader ALT ved det der. Det er blevet så ekstremt«, skrev en mand på X.
»Vi kommer aldrig det her lort til livs, hvis folk ikke fatter alvoren og afstumpetheden. Hvorfor fanden klapper I?«, supplerede en anden, mens en tredje konkluderede:
»Vi står ved en skillevej. Tager man afstand, eller gør man ikke? Igen forringer de få muligheden for resten i at bakke holdet op«.
I officielle meddelelser tager både Brøndby, FCK og de to klubbers bredeste fanklubber – Brøndby Support og FCKFC – klart afstand fra, hvad der skete søndag. De er alle ærgerlige over, at de få ødelægger det for de mange.
I FCKFC bakker de op om beslutningen om at droppe udebanefans til de næste københavnske rivalopgør og kalder det »en nødvendig løsning, indtil de underliggende problemer i begge fanmiljøer bliver håndteret«:
»Det kan og skal ikke accepteres, at en gruppe fans misbruger fodbolden til at udøve vold og skabe utryghed i klubbens navn. Hverken på kampdage eller nogen andre dage!«.
fortsæt med at læse
