Sjældent har et gennembrud til den brede befolkning været så massivt som det, håndboldlandsholdet fra den ene dag til den anden stod for ved VM i Norge i 1993. Ud over at skulle præstere på banen blev sølvvinderne pludselig midtpunkt i en hype af voldsomme dimensioner, og det gav sig for eksempel udslag i, at playmaker Rikke Solberg fredag aften to dage inden VM-finalen blev fløjet til København for at deltage i TV 2-programmet ’Eleva2ren’.
At holdet ikke var en døgnflue, skulle spillerne bevise ved historiens første EM-slutrunde, der året efter løb over halbrædderne i Tyskland, og turneringen blev en skelsættende begivenhed i dansk håndbolds historie, da et landshold iklædt den rød-hvide dragt for første gang nogensinde vandt guld ved et internationalt mesterskab. To gange – i 1962 og 1993 – havde kvinderne vundet VM-sølv, og den samme bedrift stod herrerne for i 1967.
Men guld havde spillets opfinder aldrig vundet indtil den dag i september for 25 år siden, hvor en intensiv turnering, der bød på syv kampe i løbet af blot ni dage, blev afsluttet med dansk finalesejr over værtsnationen.
Denne gang forblev samtlige danske spillere i Tyskland gennem hele turneringen, for klog af erfaringerne fra de tumultariske decemberdage i Norge, hvor alle og enhver med adgang til en telefon kunne blive stillet igennem til spillernes værelser, havde Dansk Håndbold Forbund fornuftigt nok sendt daværende direktør Søren Aunstrup med til Tyskland som pressechef.
