For dansk herrehåndbold var 1990’erne et hårdt årti at komme igennem. To VM-slutrunder blev afviklet, uden at spillets modernation var med, og heller ikke ved EM var der megen opmuntring at hente. Men på kanten af et nyt årtusind begyndte der at ske noget. Et nyt, lovende kuld med navne som Kasper Hvidt, Claus Møller Jakobsen, Jesper Jensen og Morten Krampau vandt ungdomsverdensmesterskabet, og med nogle af dem på holdet sammen med en række mere erfarne spillere skulle VM i 1999 blive vendepunktet.
Optimismen var stor, for heldet tilsmilede det danske hold under ledelse af landstræner Keld Nielsen. Tunesien, Algeriet, Marokko, Argentina og Spanien ventede i gruppe A, og det blev da også til fire sikre sejre, inden et afsluttende – stort – nederlag til Spanien sendte Danmark videre til en kvartfinale mod Cuba.
»Verdens bedste lodtrækning« og »årtiets mulighed for succes for de mandlige danske håndboldspillere«, skrev Politiken blandt andet i optakten til slutrunden, og de danske spillere fulgte pænt trop, da de for eksempel sagde, at alt andet end mindst en 7.-plads og kvalifikation til de olympiske lege i 2000 i Sydney ville være en fiasko.
»Vi var med på, at Spanien var bedre end os og var et klassemandskab. Men der kom jo nogle ungdomsverdensmestre som Morten Krampau, Kasper Hvidt og mig, og vi kom ind med en masse ungdommelig energi«, husker Claus Møller Jakobsen, der efter en lang aktiv karriere og 121 landskampe i dag er ekspert for TV 2.
