Egentlig burde det være en glædelig nyhed, og Det Europæiske Håndbold Forbund (EHF) lancerede da også håndboldens Hall of Fame under store fanfarer og med floromvundne ord.
Nu skulle spillets legender hyldes og udødeliggøres med en plads i heltenes hal, men initiativet kom set fra et dansk synspunkt særdeles uheldigt fra start, for hvordan kunne sportens øverste europæiske organ undgå at pege på Anja Andersen, da de 60 første navne til det ærværdige selskab skulle findes?
Det spørgsmål har EHF ikke kunnet besvare på fornuftig vis, og det er da også en særdeles pinlig affære for forbundet. Anja Andersen er almindeligt anerkendt – og ikke kun i Danmark – som en af verdens bedste kvindelige håndboldspillere nogensinde, og hun burde have været det første navn på blokken, da de 60 navne skulle findes.
Anledningen til at introducere en Hall of Fame er lidt forsinket EHF’s 30 års jubilæum, efter at forbundet blev stiftet i Berlin i 1991, og udvælgelsen af navne vækker minder om de stjernehold, der traditionelt er en del af finaleweekenden ved verdens- og europamesterskaber.
