Der står to statuer ved siden af hinanden i ankomsthallen i Pittsburghs lufthavn.
Den til højre forestiller en rank major George Washington, der senere skulle blive USA’s første præsident. Den til venstre forestiller Pittsburgh Steelers’ running back Franco Harris, krumbøjet, med armene strakt foran sig helt nede ved jorden og med en oval bold i hænderne.
For folk udenbysfra kan det virke underligt, at disse to mænd på den måde er sidestillet og det første, nyankomne møder. Men ikke for de lokale. For mens den ene med sit snigløb på en gruppe franske soldater i 1754 under Den Fransk-Indianske Krig gjorde det muligt at bygge Fort Pitt, som senere blev til Pittsburgh, lagde den anden med sit afgørende touchdown i de døende sekunder af slutspilskampen mod Oakland Raiders lillejuleaften 1972 grundstenen til, at Steelers fra 1974-sæsonen og seks år frem vandt Super Bowl fire gange.
Onsdag døde Franco Harris i en alder af 72 år – to dage før 50-års jubilæet for sin legendariske scoring. I 2019 blev den kåret til det største enkeltstående spil i NFL’s historie. Ikke kun på grund af de mirakuløse omstændigheder omkring scoringen, men også på grund af den betydning, den fik for mange af kampens aktørers karriere og for ligaen som sådan, og fordi den var begyndelsen på en uforsonlig rivalisering og lige siden har været omgærdet af stor mystik og konspirationsteorier.
