Baggrundsstøjen afslører det. Den spredte latter og stemmerne, der lyder som en summen igennem telefonen, fortæller det samme, som jeg netop har fået at vide af en venlig pressemedarbejder: Hjalte Froholdt er lige blevet færdig med et træningspas og står stadig ude på Arizona Cardinals’ træningsanlæg i Tempe, da han får overrakt telefonen.
Jeg har fået 20 minutters interview med danskeren, der i sin femte sæson endelig har fået sit gennembrud i NFL. Det begynder skidt. Min optage-app kapper forbindelsen til Tempe. Ikke én eller to, men hele tre gange. Til sidst opgiver jeg. Det må blive på den gode, gammeldags manér med blok og kuglepen, at jeg får dokumenteret, hvad den 27-årige fynbo har at sige om sit liv i USA, der ligger så fjernt fra opvæksten hjemme i Svendborg, som det næsten kan gøre.
Som den blot anden dansker i NFL ud over Hall of Fame-medlem Morten Andersen er Hjalte Froholdt set udefra et fremmedelement. Endda i en grad, så der på Cardinals’ hjemmeside er en guide til, hvordan man udtaler hans navn.
»YELL-duh / FRO-holt«, står der.
