Kabilas udplyndring af Congo
Historien om Den Demokratiske Republik Congos stærke mand, Joseph Kabila, er beretningen om vold, tortur og valgsvindel. Nu afslører et internationalt konsortium af medier med Politiken som deltager, hvorledes gigantiske beløb er endt på hans og vennernes konti på bekostning af indbyggerne i et af verdens fattigste lande.
Alt foregik efter reglerne, da FN i 2016 besluttede at stoppe Den Demokratiske Republik Congos bidrag til FN’s fredsbevarende styrke i Centralafrika. Stribevis af disciplinære problemer med vold mod civilbefolkningen og anklager for voldtægt fik FN til at handle, og de 925 congolesiske soldater blev trukket tilbage.
Tilbage stod at betale den congolesiske stat for deltagelsen, hvilket er almindelig praksis. I december 2015 og få måneder efter overførte FN 48 millioner kr. til DR Congos konto i CitiBank i New York. Da congoleserne – helt efter bogen – betalte FN for leje af lokaler, lød det resterende beløb på 44 millioner kr.
Men så gik det galt.
Via en række indviklede operationer endte pengene ikke i DR Congos nationalbank, som det fremgår af den første rapport fra det internationale konsortium European Investigative Collaborations (EIC), som er en del af projektet Congo Hold-Up.
De blev deponeret på en konto i DR Congos nationalbank tilhørende en privat bank ved navn BGFI, der – tilfældigvis – var og er kontrolleret af nære familiemedlemmer til Joseph Kabila, der var det gigantiske lands præsident fra 2001 til 2019.
Journalisterne fra 13 internationale medier og fem ngo’er dokumenterer dette forløb efter adgang til ikke mindre end 3,5 millioner dokumenter samt samtaler med relevante kilder, og journalisterne fra EIC-samarbejdet med aviserne Le Soir, De Standaard og det franske netmedie Médiapart i spidsen har afdækket pengenes videre færd med hjælp fra The Platform to Protect Whistleblowers in Africa.
Det store beløb, som er den congolesiske stats og folkets ejendom, kom ikke til at mugne på Kabila-familiens konto. Det blev få dage efter overført til et selskab ved navn Sud Oil, hvis ejere er: Kabila-familien og kredsen omkring dem.
Siden er pengene forsvundet ligesom de omkring 1,6 milliarder kr., som alene i perioden 2013-18 var en tur gennem Kabila-banken.
Derefter er de forsvundet i uigennemsigtige skuffeselskaber som Sud Oil, indsat på konti i udenlandske banker, investeret i familiens og vennernes ejendomme og selskaber i og uden for landet, blandt andet i Sydafrika – eller gået op i røg i form af et luksusforbrug, som står i skærende kontrast til virkeligheden i det store land med omkring 90 millioner indbyggere.
Det respekterede amerikanske finansmagasin Forbes anslog i 2016 Joseph Kabilas private formue til at beløbe sig til 98 milliarder kr.
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her