0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kabilas udplyndring af Congo

Historien om Den Demokratiske Republik Congos stærke mand, Joseph Kabila, er beretningen om vold, tortur og valgsvindel. Nu afslører et internationalt konsortium af medier med Politiken som deltager, hvorledes gigantiske beløb er endt på hans og vennernes konti på bekostning af indbyggerne i et af verdens fattigste lande.

19. november 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alt foregik efter reglerne, da FN i 2016 besluttede at stoppe Den Demokratiske Republik Congos bidrag til FN’s fredsbevarende styrke i Centralafrika. Stribevis af disciplinære problemer med vold mod civilbefolkningen og anklager for voldtægt fik FN til at handle, og de 925 congolesiske soldater blev trukket tilbage.

Tilbage stod at betale den congolesiske stat for deltagelsen, hvilket er almindelig praksis. I december 2015 og få måneder efter overførte FN 48 millioner kr. til DR Congos konto i CitiBank i New York. Da congoleserne – helt efter bogen – betalte FN for leje af lokaler, lød det resterende beløb på 44 millioner kr.

Men så gik det galt.

Via en række indviklede operationer endte pengene ikke i DR Congos nationalbank, som det fremgår af den første rapport fra det internationale konsortium European Investigative Collaborations (EIC), som er en del af projektet Congo Hold-Up.

De blev deponeret på en konto i DR Congos nationalbank tilhørende en privat bank ved navn BGFI, der – tilfældigvis – var og er kontrolleret af nære familiemedlemmer til Joseph Kabila, der var det gigantiske lands præsident fra 2001 til 2019.

Journalisterne fra 13 internationale medier og fem ngo’er dokumenterer dette forløb efter adgang til ikke mindre end 3,5 millioner dokumenter samt samtaler med relevante kilder, og journalisterne fra EIC-samarbejdet med aviserne Le Soir, De Standaard og det franske netmedie Médiapart i spidsen har afdækket pengenes videre færd med hjælp fra The Platform to Protect Whistleblowers in Africa.

Det store beløb, som er den congolesiske stats og folkets ejendom, kom ikke til at mugne på Kabila-familiens konto. Det blev få dage efter overført til et selskab ved navn Sud Oil, hvis ejere er: Kabila-familien og kredsen omkring dem.

Siden er pengene forsvundet ligesom de omkring 1,6 milliarder kr., som alene i perioden 2013-18 var en tur gennem Kabila-banken.

Derefter er de forsvundet i uigennemsigtige skuffeselskaber som Sud Oil, indsat på konti i udenlandske banker, investeret i familiens og vennernes ejendomme og selskaber i og uden for landet, blandt andet i Sydafrika – eller gået op i røg i form af et luksusforbrug, som står i skærende kontrast til virkeligheden i det store land med omkring 90 millioner indbyggere.

Det respekterede amerikanske finansmagasin Forbes anslog i 2016 Joseph Kabilas private formue til at beløbe sig til 98 milliarder kr.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu
Hereward Holland/Ritzau Scanpix
Foto: Hereward Holland/Ritzau Scanpix

DR Congo bugner af råstoffer, og de potentielle rigdomme er enorme. Men landet indtager plads nummer 176 ud af 189 på FN’s udviklingsindeks, kun halvdelen har adgang til drikkevand, og 90 procent af congoleserne lever uden elektricitet.

Situationen er yderligere kritisk på grund af indre stridigheder. Knap en million er flygtninge i andre afrikanske lande, men 5,5 millioner er internt fordrevne i landet, hvis befolkning blev systematisk mishandlet, da landet var den belgiske kong Leopolds private ejendom fra 1885 til 1908, hvorefter det var en belgisk koloni til 1960.

Kabila-klanens rigdomme

I den situation tæller hver dollar til lindring af den ekstreme nød eller udvikling af landet. Men Joseph Kabila, der som kun 29-årig blev udpeget til præsident efter mordet på hans far, præsident Laurent Désiré Kabila, tænker først og fremmest på sine egne interesser.

Denis Balibouse/Ritzau Scanpix
Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix

Joseph Kabila på et møde for fransktalende lande i 2010. På disse møder førte han sig frem som en vigtig afrikansk leder.

Han kastede det i forvejen kriseramte land ud i kaos, da han i 2016 forhindrede afholdelse af præsidentvalg, fordi han ifølge forfatningen ikke kunne genopstille.

Joseph Kabila havde vundet to præsidentvalg, men det skete ifølge politiske modstandere og internationale iagttagere takket være omfattende valgsvindel.

I over to år nægtede han at forlade posten, og først i 2019 trak han sig efter stærkt pres fra det internationale samfund og trusler om økonomiske sanktioner fra EU og USA.

Men han havde i mellemtiden indgået en handel med den kommende præsident, som han selv havde været med til at udpege. Prisen for at trække sig var, at Joseph Kabila blev udnævnt til senator for livstid.

Endnu vigtigere var det, at ingen måtte røre hans forretningsimperium. For siden 2001 har Joseph Kabila, hans familie og en kreds af venner og forbundsfæller systematisk suget penge ud af statskassen, statsejede mineselskaber, havne samt selskaber, hvis formål er at udbygge vejnettet.

Alene i perioden 2013-18, som journalisterne fra EIC-samarbejdet har undersøgt, forsvandt mindst 904 millioner kr. fra statens kasser.

Dertil kommer andre og sandsynligvis større beløb. Ifølge en undersøgelse offentliggjort af det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg i 2018 ejer Kabila-familien og venner licenser til 120 mineselskaber og over 70 virksomheder til en værdi af flere hundrede millioner dollar.

Guerchom Ndebo/Ritzau Scanpix
Foto: Guerchom Ndebo/Ritzau Scanpix

DR Congos undergrund bugner af rigdomme. Men det er mineområderne som i Kivu-provinsen, stridighederne mellem centralregeringen, oprørere og oprørsgrupper imellem er størst. Over 6 millioner congolesere er internt fordrevne eller flygtninge i andre afrikanske lande.

Et nyt investeringsselskab ved navn Kwanza – med Kabila-familien samt venner som ejere – har ifølge den amerikanske ngo Sentry, der er delvis finansieret af skuespilleren George Clooney, specialiseret sig i udlån af penge til høje renter.

Hindrer udvikling

Journalisterne fra EIC, herunder reportere fra de belgiske aviser Le Soir og De Standaard, som grundet DR Congos fortid som belgisk koloni kender landet indgående, har blandt andet interesseret sig for landets vejnet.

DR Congo svarer i størrelse til hele Vesteuropa. Men landet råder kun over 3.000 km asfalterede veje mod et samlet vejnet i Danmark på knap 75.000 km.

Sidste år vurderede direktøren for den statslige fond til vedligeholdelse af landevejene, at nødvendige investeringer vil beløbe sig til gigantiske milliardbeløb.

De penge kan den kvindelige direktør se langt efter. For ifølge bilag fra den private ’Kabila-bank’, BGFI, som journalisterne fra EIC har haft adgang til, foretog den statslige vejfond i 2015 og 2016 21 overførsler på 85 mio. kr. til konti ejet af de Kabila-kontrollerede selskaber Sud Oil – der er et rent skuffeselskab uden en reel aktivitet – samt investeringsselskabet Kwanza.

Tilsvarende er det statslige selskab, som driver transport og havne, i store økonomiske vanskeligheder. DR Congos nye præsident, Félix Tshisekedi, pegede tidligere på året på, at en del af den maritime trafik bliver omdirigeret fra de statslige havne til illegale private havne.

I netmediet Desk Eco antyder fællestillidsmand Armand Ossase fra havne- og transportselskabet, at flere af disse havne er ejet af kredsen omkring den tidligere præsident.

Lakmusprøver for ny leder

Håndteringen af dette problem kan blive en af mange lakmusprøver, som venter den nye præsident. Han skylder ekspræsident Joseph Kabila meget, men urolighederne og protesterne i hovedstaden, Kinshasa, tager til i takt med forværringen af den økonomiske situation.

En anden lakmusprøve er forholdet til Kina. I en tale i september krævede præsidenten en genforhandling af de mineaftaler med Kina, som Joseph Kabila indgik med Kina i 2008.

De er ekstremt favorable for kineserne, mener den nye præsident.

»Det er ikke normalt, at dem, vi har indgået aftaler med om udnyttelsen af minerne, bliver rigere, mens vores folk fortsat er fattigt«, sagde han i maj under et besøg i minebyen Kolwezi.

Men i kraft af store lån har Kina en klemme på DR Congo, og Joseph Kabilas skygge hviler fortsat over landet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu
Guerchom Ndebo/Ritzau Scanpix
Foto: Guerchom Ndebo/Ritzau Scanpix