Knibtangsmanøvren

Det russiske parlament har vedtaget en lov, der fuldstændig ændrer landets system for at mobilisere soldater.

Fra nu af vil de mænd, der er egnet til militærtjeneste, herunder reservister, modtage deres indkaldelse til militæret i det, der bedst kan sammenlignes med e-Boks i Danmark: den statslige portal Gosuslugi. Alternativt vil indkaldelserne blive sendt via militærets elektroniske register.

Et 80 sider langt lovforslag om ændringer af syv eksisterende love blev offentliggjort, blot halvanden time før det skulle førstebehandles, og derefter vedtaget af begge parlamentets kamre på kun to dage. Et lovforslag, som præsident Putin underskrev fredag aften.

Tidligere var det russiske system for mobilisering baseret på papirdokumenter, som hvervekontorerne ligger inde med. Indkaldelser blev overrakt personligt, og der skulle kvitteres for modtagelsen med en underskrift. De, der ikke havde skrevet under, kunne ikke straffes.

Man har også benyttet sig af andre metoder. Under den første mobiliseringsbølge i efteråret 2022 var det almindeligt, at man blev bedt om at møde op for at bekræfte sine registreringsoplysninger eller indkaldt til en lægeundersøgelse.

De, der skrev under på den form for indkaldelse, men undlod at melde sig på et hvervekontor, kunne få en bøde på op til 250 kroner.

De, der underskrev en direkte indkaldelse til militær tjeneste, men undlod at møde op, risikerede op til to års fængsel.

Fra nu af er der ikke brug for at bevise, at en indkaldelse er overrakt. Enhver form for indkaldelse betragtes nu som afleveret, så snart den lander i den indkaldtes mailboks på den statslige digitale portal.

Elektronisk register

Den nye lov baner også vej for et elektronisk militært register, hvor alle data om mænd, der er egnet til tjeneste, opbevares. Det drejer sig om adresse, telefonnumre og helbredsoplysninger fra sundhedsvæsnet.

Dette register kommer også til at rumme alle de indkaldelser, der er udsendt. Når loven træder i kraft, vil der således være tre metoder til at indkalde folk: det papirbaserede system, den elektroniske statslige portal og det elektroniske militærregister. Det militære register vil ikke engang udsende en notifikation – det er op til folk selv at tjekke.

Det militære register vil ifølge de russiske myndigheder være klar til brug til efteråret.

Den nye lov vil gøre, at indkaldte personer automatisk bliver forhindret i at rejse til udlandet. De, der ikke har reageret på indkaldelsen inden for 20 dage, får også forbud mod at købe eller sælge motorkøretøjer og fast ejendom. Deres kørekort bliver inddraget, og de må ikke stifte egen virksomhed eller optage banklån. De regionale myndigheder får beføjelse til at tilbageholde sociale ydelser til folk, der ikke retter sig efter indkaldelsen.

Ifølge russisk lov kan mænd mellem 18 og 50 blive indkaldt som menige eller underofficerer. Højerestående officerer kan indkaldes, indtil de er 65 år.

Under den første mobilisering viste det russiske system sig at være kaotisk og upålideligt. Der blev udskrevet indkaldelser til forkerte adresser, til kvinder, til handikappede og til gamle. Hvervekontorerne havde ikke kapacitet til selv at aflevere indkaldelserne og måtte ansætte kontorfolk fra de lokale myndigheder eller sågar medarbejdere fra forsyningsselskaber til at klare opgaven.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at omkring 700.000 personer forlod Rusland i september og oktober sidste år. De fleste rejste til nabolande. 59.975 rejste for eksempel til Finland. Mange havde fået overrakt deres indkaldelser, før de krydsede grænsen.

Der er mange beretninger om, at folk over hele landet har forsøgt at undgå at blive indkaldt til militærtjeneste. Mænd har skjult sig hos slægtninge, er flyttet til andre dele af landet og er flygtet til skovene, bjergene eller tundraen i de fjernøstlige eller nordligste regioner. Politiet har forsøgt sig med at pågribe våbenføre mænd på gaderne.

Stor uenighed om tallene

I flere af Ruslands regioner har der været store protestdemonstrationer, flere af dem voldelige, og nogle steder måtte man indstille mobiliseringen tidligere end planlagt. I november sidste år meddelte præsident Putin, at 318.000 mænd var blevet mobiliseret.

Pavel Luzin er russisk forsvarsekspert i eksil og ansat som gæsteforsker ved Tufts University i Massachusetts. Han vurderer, at tallet i virkeligheden næppe var højere end 120.000. Det har han regnet sig frem til ved at kigge på kapaciteten på den russiske hærs træningscentre og ved at gennemgå det bekræftede antal mobiliserede mænd fra adskillige regioner.

Russiske medier skrev for nylig, at Putin ønsker at rekruttere 400.000 kontraktansatte soldater, og at flere regioner i Rusland er begyndt at bede mandlige indbyggere om at bekræfte deres personlige oplysninger.

Ilja Shablinski, der er russisk juraprofessor og nu lever i eksil, er medlem af menneskeretsgruppen Moskva-Helsinki-Gruppen. Han siger til Politiken, at den nye lov strider imod flere bestemmelser i Ruslands forfatning:

»Den blev udarbejdet for at lukke ethvert tænkeligt smuthul, der gjorde det muligt lovligt at unddrage sig mobiliseringen. Hvis ikke man har adgang til statens elektroniske portal, kan man ikke vide, om man er blevet indkaldt. Det rammer russere, der er bosat i udlandet. Men det er Putin og de russiske myndigheder ligeglade med. Hvis de skulle vove sig hjem, kan grænsepolitiet anholde dem og sende dem i militæret. Det vigtigste formål med loven er dog at forhindre dem, der befinder sig inde i Rusland, i at flygte«.

Fedor Krasheninnikov, der er russisk politolog og lever i eksil, mener, at den nye lov har til formål at rette op på de fejl, som militæret begik i efteråret, og gøre arbejdet lettere for hvervekontorerne:

»Nu behøver de ikke længere jagte folk for at få deres underskrift på et stykke papir«, siger han. »De kan udsende en million indkaldelser og mobilisere 100.000 personer meget nemmere end før. Så henter de nogle af dem, der ikke er mødt op, og udsender endnu en million indkaldelser. Putin tror, at det kan presse folk til at møde op, for der er ikke mange frivillige at tage af, men til gengæld mange, der forsøger at unddrage sig militærtjeneste«.

Grigorij Sverdlin står bag initiativet ’Vælg Skoven’, der forsøger at hjælpe folk til at undgå militærtjeneste. Han siger, at den nye lov indskrænker mulighederne for at undgå mobilisering, så man nu »i praksis er nødt til at gå under jorden. Det er også muligt at søge om at aftjene en civil værnepligt. De, der gjorde det i efteråret, blev bare sendt hjem«.

Oversættelse: Tonny Pedersen