0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Privatfoto
Foto: Privatfoto

»Jeg var aldrig en vred sort kvinde i Sverige. Her kæmper jeg dagligt for ikke at blive det«

En svensk sort kvinde i en kridhvid velhaverenklave i Californien er lettere uforvarende havnet midt i det identitetspolitiske opgør, som amerikansk politik netop nu roterer omkring. Hendes mål var at skabe nuancer i debatten om race og køn, men det er svært, når alle er vrede. Nu kæmper hun for ikke selv at blive det.

FOR ABONNENTER

I virkeligheden følte Doreen Genmark, at identitetspolitikken var ved at gå for vidt i Sverige, da hun i 2013 flyttede til USA. Hun var så absolut for inklusion, men hun kunne indimellem også synes, det var for meget, når man skulle passe på med at kalde folk for han eller hun, eller når folk knap turde hejse det svenske flag i haven af frygt for at blive kaldt racister.

»Jeg havde det sådan, at man nærmest var ved at slette den svenske kultur og historie. Jeg byder alle mennesker og deres nye forestillinger velkomne, men det behøver vel ikke være på bekostning af det, der har været«, siger Doreen Genmark, der selv er født i Uganda, men som kom til Sverige som 4-årig og voksede op i forstæderne til Stockholm.

I den amerikanske folkesmeltedigel håbede hun på, at debatten ville være mere balanceret og rummelig. Hendes mand havde vundet en arbejdstilladelse i et lotteri, og planen var først at blive et års tid, mens Doreen Genmark var på barsel med deres nyfødte datter.

Otte år senere er hun her stadig – og på de år er der sket ting og sager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce