Der følger ofte alvorlige forsyningskriser i kølvandet på et krigsudbrud. Sådan er det i 2020’erne, og sådan var det også i begyndelsen af 1800-tallet, da Danmark kom i krig med Storbritannien. Arkivet fra en brændselskommission giver indblik i, hvordan Danmark klarede sig dengang.
Tre måneder efter Englandskrigens udbrud i august 1807 blev der nedsat en kommission, der skulle skaffe overblik over fødevaresituationen i Østdanmark. Siden blev der oprettet flere andre såkaldte provideringskommissioner. I marts 1808 nedsatte Frederik VI således en kommission til at afhjælpe den akutte brændselskrise i København og »iværksætte alle midler« til at forebygge fremtidige mangelsituationer, »så længe de nærværende konjunkturer vedvarer«.
Brændselskommissionen blev bemandet med fem ledende embedsmænd (bl.a. direktøren for Rentekammeret, der var forgængeren for Finansministeriet, og Københavns politimester) samt en professor med naturvidenskabelig baggrund. Det ret store arkiv, som kommissionen har efterladt sig, viser, at medlemmerne tog opgaven særdeles alvorligt, for i lange perioder blev der afholdt to-tre møder hver uge, og mange af dem mundede ud i en række afgørelser, bl.a. indstillinger til kongen og anmodninger om bistand fra andre myndigheder.
Kommissionens forhandlingsprotokoller viser, at det lykkedes at få adskillige skovejere i Jylland og på øerne til at tilbyde kommissionen leverancer af bøgebrænde, og der kom også mange aftaler i stand om opskæring og indsendelse af tørveblokke. I en del tilfælde måtte man dog sige nej til et tilbud, fordi prisen var sat for højt, eller det ville være for besværligt at transportere brændslet til et sted, hvorfra det var muligt at sejle det til København. Det var nemlig vigtigt at holde salgspriserne så lave som muligt af hensyn til de mange københavnere, der havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen under den tiltagende inflation.
