Danske toldere har været gode til at give hinanden øgenavne. Det fremgår af flere navnelister, som er kommet i Rigsarkivets varetægt.
For et par år siden modtog Rigsarkivet et arkiv fra Told- og Skattemuseet. Blandt de mange pudsige dokumenter, der er kommet for dagen ved registreringen, er tre fortegnelser med cirka 900 øgenavne, hvoraf nogle har været brugt om toldere og andre om havnearbejdere med tilknytning til Københavns toldbod. Da nogle af tolderne blev født før 1880, mens andre var ansat indtil cirka 2000, giver listerne et indblik i denne særlige form for navngivningspraksis gennem hele 1900-tallet.
Ligesom i mange andre miljøer, hvor det har været almindeligt at bruge øgenavne, tog tolderne gerne udgangspunkt i bestemte træk ved kollegernes udseende eller adfærd, når de satte prædikater på hinanden. Det skete ofte med ret grovkornede udtryk. En stærkt overvægtig speditør blev f.eks. kaldt ’Lord Bacon’, mens en anden mand i samme vægtklasse fik øgenavnet ’Gummidyret’, hvilket dog også var en hentydning til en »facil holdning« til overordnede og en overlegen opførsel over for dem, der stod under ham.
Navnene ’Barken Margrethe af Danmark’ og ’Kong Kylie’ var bestemt heller ikke venligt ment. Den første var angiveligt »lidt af en skude«, mens den anden – der også havde øgenavnet ’Glansbilledet’ – blev beskrevet som tomhjernet og storsnudet! Til samme kategori hører navne som ’Det bløde kys’ (en »absolut tandløs« person), ’Det blåfrosne pikhoved’ (en henvisning til næsens form og farve), ’Den cyklamenfarvede’ (på grund af ansigtsfarven), ’Christian Vathånd’ (en mand med et slapt håndtryk) og ’Grev Trampe’ (en person med klumpfod).
