Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Maud Lervik
Foto: Maud Lervik

Astrofysiker Anja C. Andersen og astronom Michael Lindholm Nielsen står ved Brorfelde Observatorium og nyder synet af Månen. Politiken har sat de to stævne, i forbindelse med at det på lørdag – 20. juli – er 50 år siden, det første menneske satte fod på Månen.

Dansk observatorium hjalp til ved månelandingen i 1969: Vi kan være glade for, astronauterne var nogle skovsvin

Mandag aften tog Politiken til Brorfelde Observatorium i midten af de sjællandske alper for med Danmarks største teleskop at zoome ind på det sted, hvor Neil Armstrong og Buzz Aldrin landede på Månen for præcis 50 år siden og blev de første, der satte spor på et fremmed himmellegeme. Brorfelde Observatorium havde en aktie i ’Apollo 11’-missionen. Data fra et af teleskoperne brugte Nasa til at beregne den bedste og mest præcise rute til Månen.

FOR ABONNENTER

Der er en naturlig forklaring på, at landingsstedet fra den berømte ’Apollo 11’-mission og de fem følgende Apollo-missioner altid vil være at finde på Månens forside. For Jorden holder Månen i så stærkt et jerngreb med sin tyngdekraft, at Månen bruger hele 28 dage på at rotere en enkelt gang om sin akse. Det betyder, at Jordens naturlige satellit i sit kredsløb om Jorden altid vender den samme side ned mod os, og vi til gengæld ikke kan se, hvad der foregår på Månens bagside.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden