Fra 1. februar vil 363.600 allergikere skulle forny deres recept, hvis de stadig vil have tilskud.

Over en kvart million skal til lægen for at forny allergirecepter

Foto: Patrick Pleul/Ritzau Scanpix
Foto: Patrick Pleul/Ritzau Scanpix

363.600 allergikere skal forny deres recept på deres allergimedicin, hvis de stadig ønsker et tilskud.

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen.

Med en ny afgørelse fra Lægemiddelstyrelsen vil tilskud til nogle allergilægemidler på recept kun kunne udskrives til bestemte patientgrupper, mens andre ikke længere kan få tilskud.

Kan man ikke længere få tilskud, kan man få en ny recept hos egen læge til en anden type medicin med tilskud.

Oplever man bivirkninger eller af andre årsager ikke kan benytte et alternativ til den type allergimedicin, man tager, kan patientens egen praktiserende læge søge om et enkelttilskud.

Ændringerne gælder forskellige næsesprays, øjendråber, tabletter og kapsler.

Kan man bruge et alternativ, vil man, efter ændringerne træder i kraft, ikke længere kunne få tilskud til Allergone, Altifex, Benadryl, Beconase, Benarhin og mange flere.

De nye ændringer træder i kraft den 1. februar 2027.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her