0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Matteo Mescalchin
Foto: Matteo Mescalchin

1961. Første gang den italienske cykelproducent Pinarello oplevede en sejr i et internationalt cykelløb var på denne landevejscykel fra 1961. Det var den italienske cykelrytter Guido de Rosso, som vandt det franske etapeløb Tour de l’Avenir. Stellet er lavet af stål med fem gear bag på og dermed ti i alt med de to klinger foran. Helt almindelige standardhjul med 36 eger og tåklips med læderrem. Vægt: ca. 10 kg

Cyklens revolution og evolution: De nye racercykler er så lette, at Bernal må putte et blylod i kranken

Den klassiske landevejscykel har gennemlevet en teknologisk revolution, og der er fra Den Internationale Cykelunion sat grænser for, hvor lidt en racercykel må veje i forbindelse med konkurrencer. Så når sidste års Tour de France-vinder sætter sig i sadlen, putter den danske mekaniker Rune Kristensen et 300-grams blylod ind i hans kranksæt, så han lever op til reglementet og ikke bliver diskvalificeret.

FOR ABONNENTER

»Det er materialeudviklingen inden for formel 1 og rumfart, hvor man har stræbt efter at gøre materialer lette, stærke og aerodynamiske, der har smittet af på cykelsporten og gjort det muligt årti efter årti at gøre landevejscyklerne lettere uden at gå på kompromis med stivheden og styrken i stellet. På den udviklingsrejse er man gået fra at støbe cykelrammer af stål til det lettere materiale aluminium, man har forsøgt sig lidt med titanium, og så kom det superstærke letvægtsmateriale kulfiber, som har sendt cyklerne på en gevaldig slankekur fra årtusindskiftet og frem til i dag«, siger Andreas Top Adler, som nogle af de danske atleter kalder for ’Q’, fordi han ligesom den opfindsomme karakter fra James Bond-filmene kan lodde, hitte på og strikke ting sammen, så cykelhjelmen bliver lidt mere aerodynamisk, eller fantomdragten kommer til at sidde endnu tættere.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden