0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Matteo Mescalchin
Foto: Matteo Mescalchin

1961. Første gang den italienske cykelproducent Pinarello oplevede en sejr i et internationalt cykelløb var på denne landevejscykel fra 1961. Det var den italienske cykelrytter Guido de Rosso, som vandt det franske etapeløb Tour de l’Avenir. Stellet er lavet af stål med fem gear bag på og dermed ti i alt med de to klinger foran. Helt almindelige standardhjul med 36 eger og tåklips med læderrem. Vægt: ca. 10 kg

Cyklens revolution og evolution: De nye racercykler er så lette, at Bernal må putte et blylod i kranken

Den klassiske landevejscykel har gennemlevet en teknologisk revolution, og der er fra Den Internationale Cykelunion sat grænser for, hvor lidt en racercykel må veje i forbindelse med konkurrencer. Så når sidste års Tour de France-vinder sætter sig i sadlen, putter den danske mekaniker Rune Kristensen et 300-grams blylod ind i hans kranksæt, så han lever op til reglementet og ikke bliver diskvalificeret.

FOR ABONNENTER

At man år efter år kan udvikle nye landevejscykler, som vejer mindre end tidligere modeller, skal vi takke formel 1 og rumfarten for, fortæller præstationsingeniør Andreas Top Adler fra Team Danmark, som i sit daglige arbejde hjælper danske atleter med at teste og vælge det rigtige udstyr og supporterer blandt andre bane- og landevejsrytterne ved VM og OL.

»Det er materialeudviklingen inden for formel 1 og rumfart, hvor man har stræbt efter at gøre materialer lette, stærke og aerodynamiske, der har smittet af på cykelsporten og gjort det muligt årti efter årti at gøre landevejscyklerne lettere uden at gå på kompromis med stivheden og styrken i stellet. På den udviklingsrejse er man gået fra at støbe cykelrammer af stål til det lettere materiale aluminium, man har forsøgt sig lidt med titanium, og så kom det superstærke letvægtsmateriale kulfiber, som har sendt cyklerne på en gevaldig slankekur fra årtusindskiftet og frem til i dag«, siger Andreas Top Adler, som nogle af de danske atleter kalder for ’Q’, fordi han ligesom den opfindsomme karakter fra James Bond-filmene kan lodde, hitte på og strikke ting sammen, så cykelhjelmen bliver lidt mere aerodynamisk, eller fantomdragten kommer til at sidde endnu tættere.

Grunden til, at man kan blive ved med at reducere vægten af en kulfiberramme på en cykel, skyldes ifølge Andreas Top Adler, at man i dag har så store computerkræfter, at man kan designe en cykel på en computer uden at skulle lave den i den virkelige verden. I computerprogrammet kan man med simuleringer teste, hvilke kræfter der er på spil, og hvor det kritiske punkt i stellet er, når man dels ændrer på cyklens dimensioner og dels sammensætningen af materialer.

»På den måde kan man finde de kritiske steder på cyklen, som skal forstærkes, og omvendt kan man spare på materialet – og dermed gøre cyklen lettere – på de steder, som ikke er kritiske for cyklens stivhed og styrke, når man for eksempel suser ned ad bjerget med 100 kilometer i timen eller vrider voldsomt i styret i forbindelse med en massespurt«, siger Andreas Top Adler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce