0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN

Det er stadig et stort mysterium, hvordan den stærkt muterede omikron er opstået: »Jeg tænker, at både den anden og den tredje teori er meget plausible«

I løbet af den to år lange pandemi står det stadig mere klart, at den aktuelle coronavirus Sars-CoV-2 ikke kun er til mennesker. Den har også nøglen til en lang række dyr, som er blevet smittet i kontakten med menneskedyret. De smittede dyr kan blive rugekasse for nye varianter, som i værste fald kan skyde nye pandemier i gang i fremtiden, mener tre professorer. I bedste fald sker der ingenting.

FOR ABONNENTER

Omikron, der lige nu smitter som en voldsom steppebrand over hele kloden, ligner ikke de andre varianter, som vi har bokset med under denne pandemi. Det har fået verdens virusdetektiver til at spekulere på, hvor denne helt særlige variant mon stammer fra, som dukkede op som en trold af en æske i Sydafrika i november.

Omikron har hele 50 mutationer, der får den til at skille sig markant ud på det evolutionære stamtræ, som blev plantet i december 2019, da en coronavirus tog springet fra en flagermus til et menneske – formentlig med et andet dyr som mellemvært – og skød den pandemi i gang, som vi nu har døjet med i mere end to år.

Det er stadig et stort mysterium, hvordan den stærkt muterede omikron er opstået og er blevet en langt ude fætter til de andre varianter, hvor den ud over at være ekstremt smitsom også kan bryde igennem de immunologiske forsvarsværker, som vacciner og smitte har bygget op i vores kroppe, og kan dermed gøre os mere eller mindre syge på ny.

Det betyder, at vi med omikrons tilsynekomst i øjeblikket døjer med de højeste smittetal under hele pandemien, hvor vi midt i smittekaos kan glæde os over, at den fremkalder mildere sygdom end tidligere varianter, og det kan paradoksalt nok kan være med til at gøre en ende på pandemien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce