Naturen rummer mange uløste mysterier, og et af dem er, hvordan bjørne i forbindelse med deres vinterhi bærer sig ad med ikke at få blodpropper, når de ligger helt stille og sover i fire til syv måneder, hvor blodet med kun ti pulsslag i minuttet flyder ganske langsomt gennem årerne uden at størkne.
Det mysterium har et internationalt forskerhold med danske forskere i spidsen nu løst. De har opdaget, at blodpladerne, som kan få blodet til at størkne, forandrer sig hos bjørnene, når de kryber ind i deres hule i det sene efterår og sover frem til det spirende forår.
Helt præcist skruer blodpladerne i forbindelse med vinterhiet ned for produktionen af et særligt protein, som kaldes ’heat shock protein 47’ og forkortes HSP47. Det får den konsekvens, at blodpladerne får sværere ved at klæbe til hinanden, fordi de har fået en mindre klistrende overflade.
»Vi har i ti år været på jagt efter at forstå, hvorfor blodpladerne hos bjørne i vinterhi har sværere ved at klistre til hinanden og fremkalde blodpropper. Det svar har vi fundet nu, og det forklarer, hvorfor bjørne kan ligge og sove trygt i deres vinterhi uden at få blodpropper«, siger læge, professor og forskningsleder Ole Frøbert fra Aarhus Universitet, som har deltaget i det aktuelle studium, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
