Der sker ikke så meget i grotten.
Men ifølge chefzoolog i Aalborg Zoo, Per Christiansen, kan man alligevel godt fornemme en forandring, siden den lille isbjørnebaby blev født omkring 20. november.
»Det er jo lidt ligesom med en baby. Ungen bliver mere og mere aktiv. Den hyler og skriger, og man kan høre, at lyden ændrer sig. Den begynder at blive opmærksom på verden«, siger Per Christiansen.
Men, der går stadig en måneds tid, før den begynder at ligne en rigtig isbjørn.
Og vi skal stadig helt hen til marts, før moren Malik og den lille ny bevæger sig ud af deres lille grotte i Aalborg Zoo.
Det bedste fra den første måned
Siden 26. november har man her på politiken.dk kunnet følge livet i grotten, men som Per Christiansen siger, har man skullet være en pænt dedikeret fan for at være heldig at få et glimt af den lille bjørn.
Fire isbjørnecams og en masse bjørnefakta
Mor Malik har det nemlig med at lægge sig meget tæt på den lille, men opmærksomme isbjørnefans har råbt højt, hver gang man har kunnet få et glimt af ungen, og det har givet Aalborg Zoo mulighed for at klippe en lille 'greatest hits video' fra den første måned.
Den kan du nu se herunder.
Godt nytår.
fortsæt med at læse




























