Annonce
Bagsiden 1. feb. 2012 KL. 07.00

Andekonkurrence: Er du den nye Walt Disney?

Politiken.dk giver dig mulighed for at skrive dit helt eget andeeventyr og få det trykt i Anders And-bladet.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Info til konkurrencen

  • En Anders And-historie kommer til verden på baggrund af fire trin: plot, synopsis, manus og den færdige historie. Det, du skal levere til konkurrencen, er første og andet trin - nemlig et plot og en synopsis.
  • Kort fortalt er et plot en meget kort beskrivelse af, hvad man ønsker at fortælle. Hvad, hvorfor og hvordan. Plottet beskriver kort ideen og de vigtigste linjer i handlingen uden at gå i detaljer med dialog, bifigurer, navne etc.
  • Synopsis er en længere beskrivelse af historien. Her viser det sig, om historien holder. Om forløsningen af historien hænger sammen med det, forfatteren har lagt ud med. Om historien hører til i Andeby eller lige så godt kunne finde sted i Gotham City eller Springfield. Hvad motiverer hovedpersonen? Hvordan reagerer han/hun? Er det spændende, sjovt, overraskende etc. Synopsen gennemgår handlingsforløbet mere detaljeret, så en redaktør nemt kan se forløbet for sig. Det er her, du virkelig sælger din historie.

NØDVENDIG LÆSNING, FØR DU GÅR I GANG: Det skal du tænke over, når du skriver synopsis

  • Det færdige manuskript beskriver scene for scene historien med den fulde dialog, forslag til vinkler og aktører til inspiration for tegneren. Nogle forfattere afleverer samtidig et såkaldt 'scribble', som i skitser beskriver, hvad der foregår i historien.
  • Til slut går tegneren i gang med sit arbejde og de sidste rettelser og detaljer bliver udarbejdet, før historien kan blive farvelagt, godkendt af Disney, gå i trykken og komme ud i butikkerne.
  • Egmont har til inspiration samlet et eksempel på tilblivelsen af en historie med plot, synopsis, manus, scribble og færdig historie.

SE HELE FORLØBET HER Sådan bliver en Anders And-historie til

  • Deadline for indsendelse af historier er 1. marts klokken 12.00. De nærmeste forfølgere til hovedprisen præmieres med årsabonnementer på Anders And-bladet. Plot og synopsis må sammenlagt højest fylde to A4-sider (cirka 5.000 tegn med mellemrum) og skal indsendes som ren tekst i en mail til and@pol.dk.

OPDATERING 2. april: Finalen er i gang! SE:Anders And-konkurrencens finalister er fundet: DU skal brygge videre på historierne

I 1999 udskrev Politikens Bagside en Anders And-konkurrence i anledning af matrosens 50 års jubilæum i Danmark.

Læsernes opgave blev at færdiggøre Anders' slager 'Den Hulkende Sømand', der i sin tid indbragte ham en sejr i Andebys Melodi Grand Prix med linjerne: 'Oh, skænk mig en grav / ved det isgrønne hav / hvor kun bølgerne hører min gråd'.

Smukke, smukke ord fra den legendariske andeoversætter Sonja Rindom.

Redaktionen modtog dengang flere hundrede bidrag fra et bredt udsnit af de af landets andefolk, der mente at kunne nærme sig samme lyriske tæft som Rindom, og en af dem, der forsøgte sig, var faktisk overtegnede andefan, der siden endte med at blive journalist her på netavisen.

Sådan er livets cirkler nogle gange lidt pudsige, men skuffelsen over at tabe til en museumsdirektør i 1999 og forlade konkurrencen aldeles hædersløs har aldrig rigtig lagt sig. Så som et led i helingsprocessen har Bagsiden nu udtænkt en ny Anders And-konkurrence, der sparker rumpe på den fra 13 år siden.

LÆS OGSÅAnders And-forfatter: Når vi mister respekten for figurerne, er det slut

Egmont var heldigvis med på den, så nu kan du, kære læser, få muligheden for at gå Walt Disney, Carl Barks og Don Rosa i bedene og forfatte din helt egen Anders And-historie fra grunden. Send Anders og nevøerne på nye eventyr i Mystikistan, lad Georg Gearløs genopfinde hjulet, eller send Joakim von And en tur på fattiggården. Plottet er helt op til dig, Men der er selvfølgelig hjælp at hente fra eksperterne.

I boksen til højre kan du læse mere om konkurrencens detaljer og klikke dig rundt i hele den proces, der ligger til grund for en færdig historie.

Du sætter grænserne
Hovedpræmien i konkurrencen er udover en kæmpe bogpakke med 13 Hall of Fame-bøger (kræs for kendere) selvfølgelig, at vinderen får trykt sin fulde historie i Anders Bladet. Det ville da være meget fedt at kunne skrive på cv'et.

Guf.  'Hall of Fame' er en eksklusiv udgivelse, hvor kun de bedste tegnere og forfattere kan være med. De 13 bøger indeholder de bedste historier af blandt andre Carl Barks, Don Rosa, Paul Murry og Romano Scarpa. Hver bog er på cirka 200 sider og indeholder i tillæg til serierne en masse spændende baggrundsstof om tegnerne og forfatterne. Inden da har en jury udvalgt de tre bedste bidrag, som politiken.dk's læsere siden har fået lov at komme med yderligere input til. Og stemme på. Alt det vender vi tilbage til.

Første skridt bliver at lægge hovedet i blød, dyppe fjeren i blæk og komme i gang med at skrible på den Anders And-historie, du altid har manglet at læse. Anders Lund Madsen greb chancen i 2010, men det bør ikke kun være halvskøre tv-værter, der får chancen for at forme Anders Ands fremtid. Anden er i dine hænder.

LÆS OGSÅFolket vil have mere Anders (And) Lund Madsen

Deadline er 1. marts. Vi håber, I er friske.

God fornøjelse.

Annonce
Annoncer
Nettet
16. maj. KL. 20.53 opdateret KL. 21.05
Revolution. Google er klar med ændring, der optimerer brugernes søgninger. Til at begynde med på engelsk, senere følger de på andre sprog. - Foto: THOMAS BORBERG

Nu kommer den største ændring af Google i årevis

Verdens største søgemaskine skal tænke mere som et menneske.

Tennis
16. maj. KL. 21.03
Syg. Caroline Wozniacki gik på banen med flere symptomer og kunne ikke følge med mod den stærke spanske grusspecialist. - Foto: Lynne Sladky (arkiv)/AP

Det var noget i luften, der slog Wozniacki ud

Allergisk reaktion, feber og ondt i halsen førte til ufrivillig exit ved Italien Open i Rom.

Nettet
16. maj. KL. 20.28
fupbutik. Et nærmere kig på den dansksprogede netbutik http://www.r4spil.dk/ viser, at det er rent fup. Siden er maskinoversat, og købsbetingelserne er kopieret fra en dansk netbutik. Betaler du penge her, ser du hverken dem eller varen mere.

Udenlandske svindlere snyder kunder i falske netbutikker

Juridisk er de udenlandsk baserede sider svære at gøre noget ved.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Vatnisse? Med veloplagt fortællerytme og vittig dialog er 'Gummi T' en vellykket opdatering. - Foto: (PR)
16. maj. KL. 12.07

Animeret Gummi-Tarzan opfylder alle mirakelønsker

ibyen anbefaler

restaurant & cafe