Annonce
Annonce
Annonce
Bagsiden 9. okt. 2012 KL. 11.02

Konkurrence-vinder dør efter at have spist »dusinvis« af kakerlakker

Konkurrence i Florida i at spise flest kryb endte tragisk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er nok de færreste, der kunne tænke sig at stille op i en konkurrence, der går ud på at spise flest kakerlakker, orme og andre insekter.

32-årige Edward Archbold fra Florida havde tilsyneladende ingen skrupler og tog lystigt for sig af de normalt forhadte kryb i konkurrencen, der blev afholdt fredag i byen Deerfield Beach.

Men kort efter at være blevet erklæret som vinder af konkurrencen efter at have spist »dusinvis« af kakerlakker og orme, fik Edward Archbold det dårligt.

Han kastede op og kollapsede, og selv om han hurtigt blev bragt til sygehuset, stod hans liv ikke til at redde, skriver flere amerikanske medier.

Liget obduceres
Ingen af de øvrige 30 deltagere i konkurrencen fik det angiveligt dårligt, og de lokale myndigheder afventer foreløbig en obduktionsrapport, der skal klarlægge dødsfaldet.

Ifølge Huffington Post har en advokat for den dyrehandler, der afholdt konkurrencen, forklaret, at de insekter, der blev brugt, var ganske ufarlige og normal føde for krybdyr.

Førstepræmien i konkurrencen var i øvrigt en python-slange, som nu går til Edward Archbold efterladte.