Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden 2. okt. 2010 KL. 13.00

Mange har det svært med familien

Julehygge kan blive en plage, hvis man ikke kan holde et eller flere familiemedlemmer ud. Her er det dog på Frilandsmuseet under mere hyggelige former at der danses om træet. Arkiv - Foto: JENS DRESLING

Julehygge kan blive en plage, hvis man ikke kan holde et eller flere familiemedlemmer ud. Her er det dog på Frilandsmuseet under mere hyggelige former at der danses om træet. Arkiv - Foto: JENS DRESLING

Hver fjerde fejrer højtider og mærkedage med familie, de ikke bryder sig om.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Farbror fortæller dårlige vittigheder, og mor taler kun om gamle dage.

Familiekomsammener kan være anstrengende, viser en opinionsundersøgelse, som Megafon har foretaget for politiken.dk/tjek og TV 2.

Ifølge undersøgelsen kan hver tredje dansker ikke svare ja til, at de som regel nyder at være sammen med deres familie. Og flere end hver tiende svarer i målingen fra Megafon, at det ofte er anstrengende for dem at være sammen med familien.

LÆS ARTIKEL Venner vinder over familie

Den slags følelser skyldes ofte, at familier ikke ser så meget til hinanden til daglig, forklarer Else Marie Kofod, leder af Dansk Folkemindesamling. Derfor har mange familiemedlemmer ikke naturlige tætte relationer, og det kan forvandle familiehygge til en anstrengende affære.

»Når man ikke ses jævnligt i hverdagen, har man ikke et lager af fælles oplevelser, der giver en noget at tale om, og man har ikke mulighed for løbende at tale om uoverensstemmelser og forskellige værdisæt«, siger Else Marie Kofod, der forsker i danskernes hverdagsliv og mærkedage.

Vi vil strække os langt
Derfor kan det for nogle føles som et mareridt at komme igennem for eksempel juledagene, hvor man pludselig tilbringer megen tid med familien, viser Else Marie Kofods forskning.

Bedre bliver familiehyggen ikke af, at hver fjerde dansker har familiemedlemmer, de ikke bryder sig om, men som de alligevel ser og fejrer fødselsdage og højtider sammen med, viser spørgeundersøgelsen fra Megafon.

GUIDESådan kan bedsteforældre og forældre trives

Vi gør det, fordi familien dybest set betyder meget for os, og vi derfor er villige til at strække os langt for at holde sammen på den, mener sociolog Birthe Linddal Hansen.

»Selv om man ikke er vild med sin brors kone, må man finde ud af det, fordi man godt kan lide sin bror. Familie betyder meget for de fleste af os. Derfor finder man sig i langt mere fra familien, end man gør fra andre«, siger Birthe Linddal Hansen.

Flere fravælger dem, de ikke kan lide
Var denne artikel blevet skrevet for 50 år siden, ville stort set alle have svaret, at de så familiemedlemmer, de egentlig ikke brød sig om, vurderer Else Marie Kofod.

Det skyldes ikke, at der er blevet færre uoverensstemmelser, men at flere i dag fravælger at bruge tid sammen med mennesker, de ikke bryder sig om.

LÆS ARTIKELGiv mig en ny svigermor!

»Dengang var det ikke som sådan et valg, om man ville være sammen med sin familie. Det er det i dag«, konstaterer folkemindesamleren.

Livets kontinuitet
Selv om familie kan være besværlig, og det med tiden er blevet mere frivilligt, om vi ser vores slægtninge, gør flertallet det dog med glæde. I opinionsundersøgelsen fra Megafon svarer 68 procent således, at de som regel nyder at være sammen med deres familie.

»Generelt trives familierelationer og har en fremtrædende rolle i rigtig mange menneskers liv. Der ligger en solidaritet og kontinuitet i familien, der betyder meget«, siger adjunkt Allan Westerling fra Roskilde Universitet, der har skrevet ph.d.-afhandling om familie og venskaber. Han er ikke i tvivl om, at familie også i fremtiden vil spille en central rolle i de flestes liv.

LÆS ARTIKELDet er slut med arv til børnene

»I kraft af, at vi bliver mere bevidste om, at vi ikke er tvunget til at tilbringe tid med familien, bliver vi faktisk mere opmærksomme på værdien af at have nære, livslange familierelationer. De bliver et aktivt tilvalg. Familien er kommet for at blive«, siger Allan Westerling.

LÆS ARTIKELHistoriker: Bedstes rolle har ændret sig