Der er varmet op til forårets lønforhandlinger med et frontalangreb på gymnasielærernes tid bag katederet.

Danske gymnasielærere underviser i gennemsnit mellem 9 og 11 timer om ugen, viser en hvidbog fra den statslige arbejdsgiver Personalestyrelsen med titlen ’Fakta og udfordringer’, som er et oplæg til forårets forhandlinger om nye overenskomster for offentligt ansatte.

LÆS OGSÅMinister vil tvinge gymnasielærere op til tavlen

Gymnasielærere i andre vestlige lande står langt mere bag katederet og underviser elever end de danske kolleger, der underviser elever i klassisk forstand i 379 timer om året.

I Tyskland står lærerne mere end 700 timer i undervisningslokalerne, og i Skotland er det mere end 800 timer om året. I OECD-landene underviser gymnasielærerne 661 timer om året, hvilket er næsten 300 timer om året mere end danske.

Undervisningstid kan øges med 80 procent
Hvis danske lærere kom op på OECD-gennemsnit, ville antallet af undervisningstimer i gymnasierne blive øget med cirka 80 procent, peger hvidbogen på.

Der er 80 minutters forberedelsestid for hver times undervisning, uanset hvad læreren forbereder sig til, peger Personalestyrelsen på.

Særligt fokus på gymnasielærerne
Der er samme forberedelsestid til den lærer, der underviser for første gang, og til læreren, der underviser for 25. gang, fortsætter argumentationen.

»En engelsklærer, der underviser i det samme engelskpensum i to 1. g’er, får fuld forberedelsestid for hver klasse«, skriver Personalestyrelsen.

Styrelsens lønforhandlere – Lisbeth Lollike og Søren Rotvig Erichsen – ønsker ikke at kommentere sagen forud for overenskomstforhandlingerne, men gymnasielærerne er eneste faggruppe, som er viet et særligt afsnit i oplægget til forhandlingerne. Det sker under overskriften ’Plads til mere undervisning’.

Lærernes bagdel er i klaskehøjde
I Gymnasieskolernes Lærerforening er formanden godt klar over, at gymnasielærerne »har bagdelen i klaskehøjde«.

»Hvidbogen hedder ’Fakta og udfordringer’, men jeg betragter den som et ideologisk kampskrift med en række paradeforslag, som vi har set, hver gang der skal forhandles overenskomster«, siger GL-formand Gorm Leschly.

Formanden peger på, at gymnasiereformen har gjort op med den klassiske klasseundervisning.

»Det er forældet at lave et lagkagediagram. Det er svært at sammenligne på tværs af landegrænserne, fordi undervisningen er organiseret forskelligt. I Centraleuropa er undervisningen mere standardiseret, mens grænserne mellem undervisning, forberedelse og vejledning flyder mere sammen i Danmark«, siger Gorm Leschly.

Svært at sammenligne lande
I de seneste år har der været stor fokus på, hvordan der skaffes flere hænder og hoveder til at løse velfærdssamfundets opgaver. Direktør Jørgen Søndergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har været formand for Arbejdsmarkedskommissionen og stået i spidsen for 360-graders-eftersynet af folkeskolen.

»Det kan være svært at sammenligne med arbejdstider med andre lande, men det er overraskende lavt, at gymnasielærerne blot bruger 23 procent af arbejdstiden i undervisningslokalet. Der har været en tendens til, at hver gang der kom nye opgaver, så er tiden til undervisningen blevet presset«, siger Jørgen Søndergaard, der hæfter sig ved, at der er samme tid til forberedelse til alle fag og lærere.

»Der er ikke nogen saglige grunde til, at forberedelsesfaktorer skal være den samme, og der er også være forskel på en nybagt lærer og erfarne«, siger han.

Indflydelse til lokal ledelse
Jørgen Søndergaard vil gerne væk fra centralt aftalt forberedelsestid.

»Der er brug for, at den lokale ledelse får indflydelse på forberedelsestiden. På den måde kan lærerne og ledelsen sammen udvikle nye former«, siger han.

Lærere: Vi har et åbent sind
I Gymnasieskolernes Lærerforening opfattes den standardiserede forberedelsestid som en enkel måde at regne på.

»Det er storakkord, hvor den nogle gange er god, men andre gange rækker tiden ikke«, siger Gorm Leschly, der tilføjer, at der allerede er kontakt mellem ham og Personalestyrelsen om at ændre på arbejdstidsreglerne.

»Vi har et meget åbent sind over for, at der skulle være mere tilstedeværelse på skolerne. Men det kræver nogle faciliteter på skolerne, som ikke er der i øjeblikket«, siger Gorm Leschly.