»Efter at Hitler har vundet, så har vi altså fået vores statsminister«.

»Jeg håber ikke, de spørger til slaget ved Dybbølsbro«.

Det er ikke småting, man hører, når man ser dansk reality-tv i disse dage. Desværre er genren ude af trit med virkeligheden og er ved at tegne dansk ungdom op i et hjørne af dumme bemærkninger og uvidenhed.

Ser man programmer som ’Paradise Hotel’, ’Divaer i junglen’, ’Fristet’, ’Kongerne af Marienlyst’ og ’For lækker til love’, er man undskyldt, hvis man tror, at Danmarks ungdom ikke kan og vil andet end at feste, drikke og lægge makeup. De unge deltagere aner ikke, hvad Danmarks hovedstad hedder, og de tror, at Den Mexicanske Golf er en golfbane.

LÆS OGSÅ Er unge virkelig så dumme?

Jeg skal være den første til at indrømme, at det er underholdende tv, og man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, når de unge diskuterer, om det hedder ’mandshumanist’ eller ’mandschauvinist’, eller om 2. Verdenskrig varede 20 år.

Men portrætteringen af landets ungdom som spejlblanke krukker er fejlagtig, og den er ved at gribe så meget om sig, at det ikke længere er sjovt. Når Amalie i ’Divaer i junglen’ forklarer, at det er okay at drille folk fra Odense, fordi københavnere jo godt kan lide at tage pis på folk fra Jylland, overskrider det grænsen mellem det sjove og det tragiske.

Som leder af en af landets største uddannelsesinstitutioner omgås jeg tusindvis af unge mennesker hver dag, og jeg kan slet ikke genkende det billede af ungdommen, der bliver tegnet i de utallige danske reality-tv-programmer.

Der er kort sagt ikke meget reality at hente i reality-tv. Der er rigtig mange unge mennesker i Danmark, som har store ambitioner, som gerne vil have en uddannelse og et godt job, og som ikke synes, det er sejt at være uvidende.

På Niels Brock har vi unge mennesker helt ned til 16-års-alderen, som har startet egen virksomhed, som er aktive i undervisningen, og som interesserer sig for fremmede kulturer på et andet plan end kulørte cocktail og strandture. Men dem ser man aldrig på tv. Her møder man kun de dumme, de uinteresserede og de selvoptagne – og den tendens må bremses.

DEBATSæt proppen i 'Vodka Anja'

Problemet er ikke, at der findes reality-programmer som ’Paradise Hotel’. De er okay som underholdning. Problemet er, at der er så mange af dem, og at de alle sammen glorificerer dumhed ved at koble det tæt sammen med at skabe en karriere og blive kendt.

De unge får det indtryk, at jo dummere de udtaler sig, og jo vildere de er parate til at opføre sig foran rullende kamera, jo større er deres chancer for at få succes. Men sandheden er, at det er langt de færreste, der kan skabe en karriere ved at være dumme.

Det er til dels lykkedes for Paradise-Amalie at gøre uvidenhed til en levevej. Da hun i sin tid startede dumhedstendensen med udtalelser om, at russisk roulette var en beklædningsgenstand, syntes alle, at det var sødt og sjovt. Men dengang grinede vi ad hende, fordi hun var ekstrem. Hun stod udenfor, fordi hun var dummere end os andre.

I dag kæmper de unge mennesker i reality-programmerne om den dyrebare skærmtid ved konstant at overbyde hinanden i dumhed. Den, der kan give den dummeste definition på, hvad en lian er, får eksponeringen, og den, der kan svare mest forkert på et historiespørgsmål, kommer i Ekstra Bladet. Det er ikke holdbart.

LÆS OGSÅ'De unge mødre' sætter bare ansigt på virkeligheden

For hvad gør de unge mennesker, når deres udseende ikke længere kan bære dem igennem? Når kameraet er slukket, og spotlightet er fjernet, kan det godt betale sig at kunne basal hovedregning, i stedet for at tro, at to Gucci-tasker koster 6.125 kr., hvis en koster 5.777 kr.

Selv om reality-programmernes fornemmeste opgave er at underholde, må de også gerne fortælle en anden historie, end at dumhed er den eneste gyldige valuta i kampen om seerne.

For det må ikke blive et mål at være dum. Hvis alle var som Amalie, Pernille og Susan K, ville Danmarks fremtid se meget sort ud. Omvendt bliver det jo næsten pinagtigt tydeligt, når man ser for eksempel ’Paradise Hotel’, at uddannelse har en værdi.