Jeg kunne for nogle dage siden læse Søren Espersen (DF) skrive følgende på sin blog på jp.dk under overskriften ’Hvad pokker laver 16.943 somaliere egentlig i Danmark’:

»Dette slog mig lige pludselig i morges, da jeg i Jyllands-Posten læste en historie om noget systematisk skatteunddragelse, som en gruppe af somaliere havde iværksat: Hvad pokker laver 16.943 somaliere egentlig i Danmark …?« (JP 27.5.12, 9.42).

DOKUMENTATIONLæs Søren Espersens blogindlæg her (eksternt link)

Hvad bilder du dig egentlig ind, Søren Espersen? Jeg kræver en undskyldning, for du kender mig ikke!

Hvis du kendte mig, ville du vide følgende: Mit navn er Abdulqadir Bashir Hussein. Jeg er 24 år og oprindelig fra Somalia. Jeg kom til Danmark sammen med mine forældre i 1992 som flygtning. Det vil sige, at jeg praktisk talt intet husker fra Somalia. Min verden har sit udgangspunkt i mit hjemland; Danmark.

Jeg kom igennem folkeskolen med gode karakter og videre på gymnasiet. Og jeg kæmpede for hvert et klassetrin. For ser du, Søren Espersen, jeg var ikke en af de privilegerede folkeskoleelever, der kunne trække på mine forældres kundskaber. Jeg kunne ikke få hjælp til mine danskstile, matematikopgaver eller fysikrapporter. Jeg gjorde alt selv.

Den eneste hjælp, jeg fik, var fra de enkelte lærere, der så noget i mig og derfor anbefalede mig at tage gymnasiet, hvilket jeg også gjorde. De tre år var hurtigt overstået. Bagefter tog jeg den beslutning, at jeg ville læse til arkitekt.

Jeg er ikke vokset op i et hjem med Halfdan Rasmussens ABC og farveblyanter, som er fast inventar i langt de fleste børneværelser i Danmark. Tegninger og pædagogik var ikke det første, mine flygtningeforældre tænkte på, da de flygtede fra Somalia. Så det kom ikke let til mig.

Jeg rejste til London for at tage forberedende kurser efter gymnasiet og søgte ind på DTU i Bygningsdesign. Jeg klynker ikke, og jeg beder ikke om din empati, Søren Espersen – hvis du altså ejer denne helt basale menneskelige evne. Jeg kunne med fordel rejse tilbage til London med min uddannelse, når jeg er færdig, men jeg vælger at blive i mit land, Danmark.

Jeg vælger at blive, fordi jeg oprigtigt tror på den danske velfærdsmodel, hvor jeg har haft mulighed for at uddanne mig, få SU og for at udvikle mig – på trods af den bagage, mine forældre kom med fra Somalia. Ifølge socialteorierne burde jeg være en del af overfølelsesindkomststatistikken og sidde i en eller anden kommune med hatten i hånden.

Men det gør jeg ikke! Uden den danske velfærdsmodel tror jeg ærlig talt ikke, at jeg ville befinde mig her i dag – og jeg ved, at jeg taler på vegne af mange nydanskere, når jeg siger, at velfærdsmodellen er en af de helt store grunde til, at så mange af os i disse dage – især pigerne – formår at bryde den sociale arv.

Og forudsætningen for, at vi kan bevare dette system, er den sociale kontrakt om, at vi alle tager noget af ansvaret og betaler noget af regningen.

Tegning:  Per Marquard Otzen.

Derfor bliver jeg også rasende og frustreret, når jeg hører, at der foregår socialt bedrageri, som i sidste ende gnaver løs i fundamentet for det system, der har givet mig en chance i livet.

Men når en etnisk somalier bryder loven, er det i min optik præcis lige så problematisk, som når en etnisk dansker gør det. Det er naturligvis helt uacceptabelt, at der er somaliere i det danske samfund, som snyder staten for flere millioner kroner. De burde skamme sig!

Men hvorfor skal jeg, hr. Espersen, lige pludselig sættes i bås med 248 andre somaliere, som har fusket i skat? Jeg sætter heller ikke dig i bås med Tømrer-Claus, der ’fusker’ hver weekend, vel?

Endu værre end Søren Espersens usympatiske blogindlæg er de kommentarer, som folk har skrevet til indlægget på jp.dk. Kan det virkelig passe, at man generaliserer på baggrund af, hvad 248 mennesker har gjort?

Hvorfor skal jeg krænkes, fordi jeg er dansk-somalier? Jeg har en uddannelse og to job, og betaler med glæde min skat. Ærgerligt, at hver gang det går godt for integrationen i Danmark, synes vi at falde tilbage til status quo.

Og det siger jeg, netop fordi næste gang jeg møder en etnisk dansker, og jeg siger, at jeg har somalisk baggrund – ja, så falder hammeren. Jeg siger ikke, at der ikke er sociale problemer blandt dansk-somaliere. Det er der uden tvivl. Men er de etnisk betinget? Er der en indbygget chip i min baggrund som dansk-somalier, som gør mig mere tilbøjelig til at bryde den selv samme lov, der beskytter mig? Nej!

Tværtimod er det både imod min loyalitet over for Danmark som dansk borger og som muslim at følge loven og bidrage til vores sociale system. Dine udtalelser, Søren Espersen, er med til at skabe flere ekstremister.

Med dine afdankede og radikale udtalelser er du med til at føre brænde til bålet til radikale grupper blandt somaliere. De hører dine udtalelser og siger: Se, de hader os og vil have os ud af landet.

Du modarbejder det grundlæggende arbejde, mange af os gør for at forebygge ekstremisme og parallelsamfund, når du kommer med så rabiate påstande om et mindretal i Danmark.

Der skal slås hårdt ned på socialt bedrageri i alle lag af samfundet, men når du sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor en hel minoritet befinder sig i Danmark, giver du mig meget grimme billeder af en historisk epoke, som jeg troede, vi havde lært af.

Jeg håber ikke, at du repræsenterer det normative syn i Dansk Folkeparti på de mange dansk-somaliere, der rent faktisk overholder loven og føler en stærk national loyalitet over for den danske stat. Som jeg ser det, er du med til at så splid og ødelægge den sociale kontrakt for vores velfærdssamfund, hvor der vil være behov for alle hænder i fremtiden – også dansk-somalieres.

Og hvis du ikke forstår dette helt basale princip, som vores velfærdsstat bygger på, burde du måske finde et andet sted at leve end netop Danmark. Måske burde du spørge dig selv: Hvorfor bor jeg egentlig i Danmark?