Det tager 6,55 millisekunder for information at blive overført mellem New Yorks og Chicagos børser via lyslederkabler.

Det er ikke hurtigt nok for børsspekulanterne i disse byer, så de er nu ifølge The Wall Street Journal ved at oprette en linje af mikrobølgesendere og modtagere mellem de to byer, så tiden kan blive sat ned til 4,25 millisekunder.

Hvilken forskel gør 2,3 millisekunder for et menneske? Ikke meget – vores reaktionstid er af størrelsesordenen 300 millisekunder. Men det gør en stor forskel for computere, der arbejder i tidsskalaer på milliontedele af mikrosekunder.

Den hurtigere dataoverførsel skal ikke gavne menneskelige spekulanter, men i stedet robotspekulanter - computere der via matematiske rutiner køber og sælger aktier uden menneskelig indblanding.

Pointen er, at en computer i Chicago kan reagere på kursbevægelser i New York, før de når at sætte igennem i Chicago, og ligeledes den anden vej rundt. Det handler groft sagt om spekulation i støjen i aktiekursernes bevægelser, snarere end i spekulation baseret på rationelle overvejelser om kvaliteten af de virksomheder, der ligger bag aktierne.

Aktiekurser går ikke op og ned i jævne bølger, men i hurtige ryk, der ikke nødvendigvis repræsenterer nogen reel ændring i værdien af de virksomheder, aktierne repræsenterer.

Hvis man har en computer, der kan reagere hurtigt nok, kan man tjene penge på disse rykvise udsving. Det kaldes højfrekvent handel.

På mange større børser får alle robotspekulanter præcis lige lange kabler hen til den computer, der varetager handelen – selv nogle centimeters forskel kan give fordele eller ulemper, der bedømmes som unfair.

I mange globale markeder udgør denne slags automatiseret køb og salg over halvdelen af alle transaktioner. Den vidende børsanalytiker er blevet erstattet af en robot, der nok reagerer hurtigt, men ingen forståelse har for betydningen af de transaktioner, den foretager.

Er det retfærdigt, at virksomheder med adgang til superhurtige computere og netværk får en konkurrencefordel over den lille aktieinvestor? Måske ikke.

Et endnu mere presserende spørgsmål er dog: Er denne form for automatiseret spekulation, i fagsproget kaldet mekanisk arbitrage, gavnlig eller destruktiv for verdensøkonomien? Svaret er efter alt at dømme det sidste.

6. maj 2010 opstod der dramatik på det amerikanske børsmarked. Pludseligt, uden varsel, faldt Dow Jones-indekset 1.000 point – svarende til omkring ni procent af aktiernes værdi – og få minutter senere genvandt indekset lige så uforklarligt det meste af den tabte værdi.

Denne begivenhed er senere blevet kendt som the 2010 Flash Crash, 'Lynkrakket i 2010'. Efterfølgende analyser af 'Lynkrakket' skød skylden på aktiecomputere, der gik i kollektivt selvsving med køb og salg som reaktion på et enkelt større salg.

LÆS MEREAsiatiske børser åbner med store fald

Siden 2010 er tilsvarende computere i stigende grad også blevet brugt på råvare- og valutamarkederne, og tilsvarende ’lynkrak’ har efterfølgende fundet sted her.

I februar 2011 dykkede sukkermarkedet seks procent på ét sekund, og få dage efter, 1. marts, dykkede kakaopriserne tretten procent på et minut. Senere samme måned faldt den amerikanske dollar på få minutter fem procent over for den japanske yen. I alle tilfælde har brugen af robotspekulanter fået skylden.

Mekanisk arbitrage skaber et ustabilt og usikkert marked, men virksomhederne bag har ikke tænkt sig at stoppe, så længe der er profit i det.

Tværtimod bliver tempoet af handlerne optrappet, så lysets hastighed gennem lyslederkabler nu føles for langsom for spekulanterne. Det øger risikoen for katastrofale kursudsving forårsaget af ureflekterede, digitale selvsving, som intet menneske kan reagere hurtigt nok til at stoppe i tide.

Hvad kan der gøres for at forhindre det?

En måde er indførslen af den forkætrede Tobin-afgift på finansielle transaktioner. Afgiften, som ifølge EU's forslag skal være på 0,1 procent på aktier og obligationer og 0,01 procent på andre finansielle transaktioner, vil ikke kunne mærkes væsentligt på langsigtede spekulationer baseret på velovervejede analyser af virksomheders og råvarers reelle fremadrettede værdi, men den vil være gift for automatiseret handel, hvor man søger at opnå kortsigtet profit ved at spekulere i mikroskopiske udsving inden for mikrosekunder.

Flere finansielle lobbyorganisationer har i forbindelse med den internationale debat om tobinafgiften spået, at det ville få spekulanterne til at flytte deres handel til andre afgiftsfrie børser. Men i robotspekulanterne tilfælde kan det være godt det samme – de gør mere skade end gavn.