SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Selvfølgelig skal DR fejre muslimsk højtid
DR sætter fokus på eid, som 250.000 danskere fejrer.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Halvanden milliarder mennesker verden over og omtrent 250.000 danskere fejrer
hvert år den muslimske højtid eid, der er muslimernes afslutning på
ramadanen, hvor de holder fri, fester, spiser og giver gaver til børnene.
Eidfesten er den mest udbredte religiøse fest uden for den kristne troskreds
og er for muslimske børn, hvad julen er for deres danske kammerater.
Alligevel har eid levet en stilfærdig tilværelse i det danske medielandskab.
I 2012 falder eidfesten søndag 19. august, og det vil DR markere ved at
synliggøre en fest, som de færreste muslimer vil gå glip af, og de fleste
ikkemuslimer knap nok kender.
I hele uge 33 vil P3 sætte fokus på mad, dans, musik og en stribe kulturelle
oplevelser fra den muslimske verden og forsøge at gøre eid til en fest, der
inkluderer os alle.
I programmet ’Ramadan Radio’, der sendes hver dag kl. 9-12, vil værterne Pia
Røn og Esben Bjerre Hansen med P3-glimt i øjet sætte spot på den muslimske
højtid.
Der vil blandt andet blive spurgt til, hvorfor man skal frigive en slave, hvis
man kommer til at dyrke sex, mens solen er fremme, ligesom lytterne vil
blive klogere på, om mellemøstlig populærmusik har den fjerneste chance på
P3.
Og hver dag vil man kunne hente ny inspiration til køkkenet med tips og tricks
til en klassisk eidmenu.
Der bliver også sat fokus på eid på en række af DR’s andre kanaler i uge 33.
Kulturnyt på P1 vil dagligt beskæftige sig med den muslimske højtid, ligesom
P1 Morgen vil have flere eidrelaterede indslag i løbet af ugen.
Let’s Eid!
Morten Hesseldahl
På P2 er den muslimske darboukaspiller Simona Abdallah ugens musiknavn.
Her vil hun fortælle om klassisk arabisk musik og om sin egen vej ind i
musikken. Og på P4 København vil eid blive behandlet og debatteret fra
forskellige journalistiske vinkler.
Det hele kulminerer i en kæmpe eidfest i Koncerthuset mandag 20. august i DR
Byen med mad, dans, musik og godter til børnene.
Om formiddagen er arrangementet rettet mod børnehaver og skoleklasser, der
opfordres til at møde frem og få en musikalsk oplevelse i Koncerthusets
prisvindende koncertsal.
Kl. 10 står populære Moussa Diallo Trio på scenen i en magisk børnekoncert med
afrikanske eventyr, sang og musik – og ikke mindst forunderlige afrikanske
instrumenter. Om eftermiddagen fra kl. 14.30-19 er alle velkomne til stor
eidfest.
Pladsen foran Koncerthuset er omdannet til marked med madboder, kamelridning
og minitivoli til de mindste.
Ramasjang-bussen er naturligvis til stede, og alle børn (og barnlige sjæle)
får mulighed for at kigge ind og hilse på.
Inde i Koncerthuset er der koncerter, workshopper og servering af te, kaffe og
traditionelt eidbagværk. På scenen i den store foyer er der mellemøstlig
musik spillet og sunget af egyptiske Fatma Zidan og hendes forrygende trio.
Festen arrangeres i et nært samarbejde med netværksgrupper og organisationer
fra de muslimske miljøer i Danmark, og P3 sender live i tidsrummet kl. 16-18
på en dag, hvor alle er velkomne uanset etnisk eller religiøs baggrund.
DR ser det som en af sine vigtigste opgaver at spejle virkeligheden i Danmark
i al sin mangfoldighed.
Ved at skildre eidfesten er det vores håb, at vi dels kan få sat fokus på en
hidtil upåagtet højtid, der ikke desto mindre spiller en stor rolle for
flere hundredtusinde danskere og dels komme i kontakt med en gruppe
mennesker, som DR traditionelt har haft svært ved at nå med sine
programtilbud.
Let’s Eid!
Se også
- Radikale: DR skal ikke tvinges til at formidle kristendom 31. aug 18.10
- DF tager afstand fra DR-næstformand 10. aug 15.50
- DR-næstformand går til angreb på islamfest 10. aug 03.00
- Jeg føler mig ikke mindre muslimsk af at leve sammen med en dansker 19. maj 09.58
- Muslim: Jeg elsker julen 23. dec 11.37
- iByen Tag til muslimsk festmiddag i Koncerthuset 19. aug 15.30
Læs hver dag
- 18. jun
- 18. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|










