SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Kampen om de dygtige og stærke gymnasieelever er blevet desperat
Gymnasiernes overlevelse ligger i at tiltrække de fagligt dygtigste og socialt stærkeste elever.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Gymnasierne slås om de bedste elever - og nu sker det også midt i
undervisningstiden.
Elever i 1.g. bliver ringet op fra et andet gymnasium på deres mobiltelefon og
spurgt, om de vil have en plads det andet sted. De skal tage stilling her og
nu. Det er næppe tilfældigt, at disse opringninger kommer i dagene op til
gymnasiernes først halvårlige elevoptællinger.
Siden styringsreformen 2007 har gymnasierne været taxameterstyret. På
tælledagen hvert halve år optælles eleverne, og finansieringen afhænger af
antal elever på netop denne dag, samt hvor mange der i sidste ende bliver
studenter. Hermed er incitamenterne for ledelserne på de almene gymnasier
forrykket.
Fra at have løftet den fælles opgave at danne og uddanne gymnasieelever til
videre uddannelse og demokratiske borgere, er det nu alles kamp mod alle om
at tiltrække flest mulige elever og helst de fagligt dygtigste og socialt
stærkeste elever med størst chance for at gennemføre. Økonomisk optimering
er i fokus.
LÆS OGSÅGymnasier optager 'uegnede'
elever
De første dage i et nyt skoleår er der erfaringsmæssigt et vist flow af
elever ud og ind af de nye klasser.
Nogle elever, der ikke har søgt skolen som førsteprioritet, får måske plads på
det gymnasium, de ønskede, og andre elever melder sig ud eller ind af andre
grunde.
Efter kort tid bliver der ro til at få etableret en god opstart på
gymnasieforløbet for de nye elever. Den ro har vi ikke haft i år.
I år kom den politiske beslutning om, at der maksimalt må være 28 elever i
gennemsnit i klasserne på en årgang. Det har givet anledning til nye
offensive tiltag for at tiltrække elever.
Vi har ikke tidligere oplevet, at elever blev ringet op på deres mobil midt i
dansk- eller matematikundervisningen og bedt om at tage stilling til, om de
vil skifte gymnasium NU.
Men er det også en politisk intention, at styringsstrategien skal bidrage til på sigt at skabe A- og B-gymnasier?
Kirsten Jensen
Vi har heller ikke tidligere oplevet, at elever blev ringet op i ugen op til
første tælledag og tilbudt en prøvedag eller to på et andet gymnasium for at
se, om de skulle få lyst til at skifte gymnasium.
Det er vel enkelt at forestille sig, hvad det gør ved en
undervisningssituation, når elever i en ny klasse får sådanne opringninger.
En bekymret mor kontaktede mig og opfordrede mig til at handle.
Hendes ældste datter er student fra skolen, og yngste datter er nu startet i
1g. Pigen var dybt frustreret, for et par af de klassekammerater, hun havde
knyttet sig til, var blevet ringet op midt i undervisningen og tilbudt plads
på et andet gymnasium.
Hele processen i en ny klasse med at skabe gode relationer og et godt
læringsmiljø saboteres, lærerne frustreres, og i værste fald kan der brede
sig en tvivl om, hvorvidt det overhovedet er en god skole at gå på.
Gymnasierne skal profilere sig. Det ligger i forlængelse af selvejet, og det
er et erklæret politisk mål. Det har givet anledning til mange spændende
tiltag rundt omkring på gymnasierne.
Profil er imidlertid ikke udelukkende et aktivt valg. Profil er også et
vilkår. Nogle gymnasier har gode vilkår i kraft af f.eks. attraktiv
beliggenhed eller et generelt højt uddannelsesniveau i lokalområdet.
LÆS OGSÅDer er ikke plads til at fejle
i gymnasiet
Det understøtter en stærk profil og bidrager til at tiltrække ansøgere. Andre
har vanskeligere vilkår, f.eks. en etnisk og socialt blandet elevgruppe, som
så skal overdøves af andre stærke tiltag for at tiltrække tilstrækkeligt med
ansøgere.
Sidstnævnte vil typisk også være de gymnasier, der har størst frafald blandt
eleverne med deraf følgende svagere finansieringsgrundlag.
En anden mor til en ny elev spurgte mig forsigtigt, om det er bedre at have
et studentereksamensbevis fra nogle gymnasier end fra andre, når man skal
søge videregående uddannelse. Det kunne jeg heldigvis afkræfte. Vi har en
national studentereksamen. Men hendes spørgsmål gav stof til bekymret
eftertanke.
Økonomiske incitamenter virker. Også på ledelserne i det almene gymnasium.
Men er det også en politisk intention, at styringsstrategien skal bidrage til
på sigt at skabe A- og B-gymnasier?
Lighed gennem uddannelse har været et politisk mantra for det almene
gymnasium i et halvt århundrede. Skal vi nu hilse ulighed gennem uddannelse
velkommen?
Se også
- Vi tvinger skoletrætte unge ud i meningsløst uddannelsesræs 06. jan 20.34
- Fri mig fra hippieskolen 15. okt 00.01
- Vi skaber et proletariat med hvide huer 28. sep 00.01
- Gymnasiet A/S er gået over stregen i jagten på elever 26. sep 00.01
- Ny=Ikke, om Ny Nordisk Skoles afvikling af gymnasiet 09. sep 17.07
- Der er noget skrigende galt med min generation 20. maj 21.03
- Gymnasieelever går til psykolog som aldrig før 08. nov 06.29
- 17-årig gymnasieelev: »Min mor tror ikke, det betyder noget at være unik. Men det gør det« 04. jun 10.27
- TV Redaktør: Gymnasiet giver unge nederlag frem for sejr 11. sep 12.24
Læs hver dag
- 19. maj
- 19. maj
Dagens tegning
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
-
TEGNING Loft
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










