Gymnasierne slås om de bedste elever - og nu sker det også midt i undervisningstiden.

Elever i 1.g. bliver ringet op fra et andet gymnasium på deres mobiltelefon og spurgt, om de vil have en plads det andet sted. De skal tage stilling her og nu. Det er næppe tilfældigt, at disse opringninger kommer i dagene op til gymnasiernes først halvårlige elevoptællinger.

Siden styringsreformen 2007 har gymnasierne været taxameterstyret. På tælledagen hvert halve år optælles eleverne, og finansieringen afhænger af antal elever på netop denne dag, samt hvor mange der i sidste ende bliver studenter. Hermed er incitamenterne for ledelserne på de almene gymnasier forrykket.

Fra at have løftet den fælles opgave at danne og uddanne gymnasieelever til videre uddannelse og demokratiske borgere, er det nu alles kamp mod alle om at tiltrække flest mulige elever og helst de fagligt dygtigste og socialt stærkeste elever med størst chance for at gennemføre. Økonomisk optimering er i fokus.

LÆS OGSÅGymnasier optager 'uegnede' elever

De første dage i et nyt skoleår er der erfaringsmæssigt et vist flow af elever ud og ind af de nye klasser.

Nogle elever, der ikke har søgt skolen som førsteprioritet, får måske plads på det gymnasium, de ønskede, og andre elever melder sig ud eller ind af andre grunde.

Efter kort tid bliver der ro til at få etableret en god opstart på gymnasieforløbet for de nye elever. Den ro har vi ikke haft i år.

I år kom den politiske beslutning om, at der maksimalt må være 28 elever i gennemsnit i klasserne på en årgang. Det har givet anledning til nye offensive tiltag for at tiltrække elever.

Vi har ikke tidligere oplevet, at elever blev ringet op på deres mobil midt i dansk- eller matematikundervisningen og bedt om at tage stilling til, om de vil skifte gymnasium NU.

Vi har heller ikke tidligere oplevet, at elever blev ringet op i ugen op til første tælledag og tilbudt en prøvedag eller to på et andet gymnasium for at se, om de skulle få lyst til at skifte gymnasium.

Det er vel enkelt at forestille sig, hvad det gør ved en undervisningssituation, når elever i en ny klasse får sådanne opringninger. En bekymret mor kontaktede mig og opfordrede mig til at handle.

Hendes ældste datter er student fra skolen, og yngste datter er nu startet i 1g. Pigen var dybt frustreret, for et par af de klassekammerater, hun havde knyttet sig til, var blevet ringet op midt i undervisningen og tilbudt plads på et andet gymnasium.

Hele processen i en ny klasse med at skabe gode relationer og et godt læringsmiljø saboteres, lærerne frustreres, og i værste fald kan der brede sig en tvivl om, hvorvidt det overhovedet er en god skole at gå på.

Gymnasierne skal profilere sig. Det ligger i forlængelse af selvejet, og det er et erklæret politisk mål. Det har givet anledning til mange spændende tiltag rundt omkring på gymnasierne.

Profil er imidlertid ikke udelukkende et aktivt valg. Profil er også et vilkår. Nogle gymnasier har gode vilkår i kraft af f.eks. attraktiv beliggenhed eller et generelt højt uddannelsesniveau i lokalområdet.

LÆS OGSÅDer er ikke plads til at fejle i gymnasiet

Det understøtter en stærk profil og bidrager til at tiltrække ansøgere. Andre har vanskeligere vilkår, f.eks. en etnisk og socialt blandet elevgruppe, som så skal overdøves af andre stærke tiltag for at tiltrække tilstrækkeligt med ansøgere.

Sidstnævnte vil typisk også være de gymnasier, der har størst frafald blandt eleverne med deraf følgende svagere finansieringsgrundlag.

En anden mor til en ny elev spurgte mig forsigtigt, om det er bedre at have et studentereksamensbevis fra nogle gymnasier end fra andre, når man skal søge videregående uddannelse. Det kunne jeg heldigvis afkræfte. Vi har en national studentereksamen. Men hendes spørgsmål gav stof til bekymret eftertanke.

Økonomiske incitamenter virker. Også på ledelserne i det almene gymnasium.

Men er det også en politisk intention, at styringsstrategien skal bidrage til på sigt at skabe A- og B-gymnasier?

Lighed gennem uddannelse har været et politisk mantra for det almene gymnasium i et halvt århundrede. Skal vi nu hilse ulighed gennem uddannelse velkommen?