Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Boligmarkedet i København gør mig rasende

Hvorfor opfører Københavns Kommune nybyggerier med huslejer, der er så tårnhøje og fjendske over for studerende?

64
Gem til liste

Kære Københavns Kommune.

I mange år har jeg glædet mig til og forberedt mig på den dag, jeg skulle flytte til København. Nu er tiden inde: Jeg har flyttet mit studie og opsagt mit lejemål i Aalborg. Rygter gjorde mig klart, at boligmarkedet i København var ret hektisk – det skulle vise sig at være meget værre end det.

Min indre nordjyde er for alvor blevet pisset af, og jeg er mildest talt rasende. Jeg kommer fra en kommune, der tager hånd om sine unge, giver tag over hovedet-garanti og bygger ungdomsboliger i massevis. Jeg er så harm, forarget og dybt frustreret over, hvordan I behandler jeres tilflyttere og indbyggere. Jeg er klar over, at der er boligmangel i byen, men at nybyggeriet er så håbløst og totalt uden omtanke, begriber jeg ikke.

Lad mig give et par eksempler på, hvad jeg møder på min vej i boligjagten:

LÆS DEBAT»Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag«

Så sent som 17.7. er jeg stødt på en ungdomsbolig tiltænkt studerende. En 2-værelses lejlighed på 66 kvadratmeter. Huslejen er 10.400 kr. Dertil kommer et a/c-beløb på 800 kr. Depositum og forudbetalt leje udgør i alt 2 x 31.200 kr.

Jeg er dybt frustreret over, hvordan I behandler jeres tilflyttere og indbyggere

Johanne Jensen

Derudover ses en del nybyggeri, særlig i Sydhavnen og Nordvest. Her ligger huslejen på en af de mange (typisk 3-værelses) lejligheder på 10.500-14.500 kr. + a/c på ca. 1.200 kr. Depositum og forudbetalt leje varierer, men man kan ofte forvente 3 x husleje for hver post. Det kunne jo som sådan godt gå an, hvis man, som jeg, har muligheden for at flytte sammen med nogle veninder.

Det vil selvfølgelig kræve, at lejligheden er indrettet således, at vi kan bo tre veninder sammen – men her kommer problemet. En håbløs indretning gør, at den på ingen måde henvender sig til denne form for beboelse. Det vil sige, at køkkenet er kombineret med stuen, og dermed er der kun to aflukkede værelser. Med andre ord: Lejlighederne er kun delevenlige for to.

LÆS DEBATIndfør brugerbetaling på universiteterne

Foruden disse eksempler kommer der muligheden for at leje sig ind på et værelse. For et sådant ligger huslejen på ca. 4.000-5.000 kr. Man kan være heldig (eller uheldig) at finde noget uden for dette spænd.

Når man lejer et værelse, skal man gøre op med sig selv, hvorvidt man er parat til de krav, der følger med det ene mere lakrids end det andet. Krav om køn er selvfølgelig det mest udbredte sammen med alle dem, der lejer ud uden mulighed for at få adresse på boligen – altså sort, uden lejekontrakt.

Dertil kan jeg føje gæsteforbud, parfumeforbud og adgangsforbud i køkken og bad efter klokken 20.00. Det kan være krav til mine spisevaner, beskæftigelse, civilstand, kunstneriske evner eller krav om at arbejde for den kommende bofælle. Jeg er klar over, at I ikke kan stille så meget op med kravene til de værelser, der udbydes privat, men dette giver lidt et billede af, hvad man som lejer skal finde sig i. Til gengæld har I jo en finger med i spillet, når det gælder nybyggeriet! Af disse eksempler kan vi hurtigt konstatere, at ungdomsboligen er den billigste løsning.

LÆS KRONIK Halvdelen af de studerende bliver væk fra undervisningen

Med lidt hurtig hovedregning kan jeg altså forvente, at nybyggeriet vil koste mig – hvis jeg deler med en veninde – minimum 5.600 kr. per måned. Det vil sige, at huslejen overstiger min SU, og dermed er jeg nødsaget til delvis at forgælde mig i SU-lån og delvis arbejde ved siden af studiet blot for at kunne leve.

Dette står i stor kontrast til mit liv her i Aalborg. Jeg har haft studiejob som både pædagog og ledsager; et job, jeg har kunnet sige til og fra over for, alt efter hvad min skole i perioder har krævet af mig. Lønnen blev brugt udelukkende til at forsøde min tilværelse som studerende. Denne mulighed og frihed er jeg blevet frarøvet, blot fordi jeg har valgt at flytte kommune. Jeg var indstillet på, at mine faste udgifter ville stige, når jeg flyttede til København, men helt ærligt, hvor meget skal jeg finde mig i?

Med denne smøre vil jeg bare gerne have lov at stille et ganske simpelt spørgsmål: Hvad er begrundelsen for, at man i en uddannelsesby som København (oven i købet i boligmangel) laver så mange nybyggerier med huslejer, der er så tårnhøje og så fjendske over for de studerende?

PolitikenPlus
  • Aftensol over Grønland De havde været dybt inde i en fjord på den grønlandske sydvestkyst. Og besøgt en sælfangerfamilie.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Skænkeprop til vin Elegant dekanteringsprop lavet i glas, der passer til alle vinflasker. Proppen ilter automatisk vinen, når den serveres. Og så klæder den flasken!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 149 kr. Køb
  • Halstørklæde Morderne og trendy tørklæde, med et smukt leopard mønster i de flotte klassiske farver, sort, mørkegrå og lysegrå. Tørklædet er stort og fyldigt, og passer perfekt til de kolde tider.

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • DAX hvalp DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 545 kr. Alm. pris 645 kr. Køb