Nu er det endelig lykkedes for Dansk Erhverv og Cepos at underlægge sig de højere læreanstalter og diktere regeringens politik gennem et føl af en minister for uddannelse og forskning fra Det Radikale Venstre og tillykke med det!
De er kommet et stort skridt nærmere deres erklærede mål om at lukke og slukke for de humanistiske fakulteter. Og hvis man ikke tror, at det er hensigten, behøver man bare at lytte til udsendelsen på Radio24syv med Dansk Erhverv for et år siden, hvor de virkelig gav den gas: Den store fjende mod vækst og velstand er etnologi! Og kunsthistorie! Litteraturvidenskab, filosofi og sociologi!


