Annonce
Annonce
Debat

Vi smadrer dyrene og jorden - og snart også os selv

Landbruget producerer elendige fødevarer på den mest profitable måde med myndighedernes velsignelse. Vi burde skamme os over den måde, vi behandler dyr og natur på, og se i øjnene, at vi er ved at sætte vores eget livsgrundlag over styr. Sådan lyder det fra landmanden Lone Vitus, der har skrevet en ny bog om fødevarer.

52
Annonce

Vi opfatter ikke os selv som afstumpede, men det er vi blevet herhjemme. Penge betyder det hele og moral intet. Det er ligefrem en selvfølge nu, at alt i landbruget skal give flest mulig penge, uanset om det går ud over dyr og natur. Det handler alene om udbytte, og den overordnede tankegang både politisk og i fødevareproduktionen er, at får man ikke vredet mest muligt ud af sit produktionsapparat, er man enten dum eller udygtig. Sagen er bare, at vi er ved at ødelægge vores livsgrundlag«.

Sådan lyder det fra landmanden Lone Vitus, der er uddannet mejeriingeniør og agrarøkonom, og som i dag driver en gård lidt uden for Horsens. I en ny bog leverer hun et frontalangreb på landmænd, dyrlæger, industrien, Fødevareministeriet og detailhandlen. Og fortæller historien om, hvordan vores fødevarer har ændret sig fra at være noget sundt og naturligt til at være sygdomsfremkaldende elendigheder. Det værste er, mener hun, at udviklingen er sket i en uhellig alliance mellem landbruget og myndighederne, og at det tilsyneladende er umuligt at gå op imod erhvervenes interesser.

Blå bog

Lone Vitus

Lone Vitus (47 år) er gårdejer og landmand. Hun er uddannet mejeriingeniør og agrarøkonom. Har været ansat som videnskabelig assistent på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole og har undervist i bl.a. levnedsmiddeltoksikologi og mikrobiologi. Hun har tidligere haft en konventionel svinebesætning, har arbejdet som problemløser i svinestalde gennem tre år og har produceret hvede.

Derudover har hun opfundet og solgt beskyttelsesprodukter til både pattegrise og søer og har været valgt til repræsentantskabet i Danish Crown. For fire år siden droppede hun al sprøjtegift og kunstgødning, og hendes gård ved Horsens drives nu som en naturejendom, hvorfra hun også blogger om livet på landet med sin mand. Parret producerer bl.a. vin på gården og lever stort set selvforsynende. Lone Vitus’ nye bog, ’Mad vs. Fødevarer’, udkommer den 22.11. og har forord af Nikolaj Kirk.

»Se bare den nuværende fødevareminister, Dan Jørgensen, der lynhurtigt er blevet spist af systemet. Der gik kun ni dage, fra han blev minister, til han sagde ting, som var det stik modsatte af det, han havde ment før, hvor han var optaget af dyrevelfærd og ordentlige fødevarer. Det er frygtelig deprimerende«.

Men han prøver da lige nu at tage diskussionen med danskerne om, hvad madkultur er. Er det ikke et skridt i den rigtige retning?

»Nej. Jeg synes i den grad, han svigter sit ansvar, for der er så store og alvorlige ting at tage sig af som fødevareminister. Han burde slet ikke have tid til at lave en konkurrence om danskernes nationalret eller forholde sig til, om folk spiser pasta og kødsovs. Det kan de selv tage sig af. Han burde bruge al sin energi på landbrugets syge produktionsformer og de elendige fødevarer – og lige nu også den resistente svine-MRSA, som er blevet en epidemi. Folk dør af det. Den resistente bakterie spredes frit, fordi man fra Fødevareministeriets side har lagt låg på og ikke har villet gøre noget, men håbet på, at det gik over af sig selv. Dan Jørgensen og hans forgængere har ladet landbruget køre derudad på befolkningens bekostning«.

LÆS DAN JØRGENSENØkologien skal sparkes i gang - ikke ned

Hvad mener du?

Man kan ikke sige, at man klipper et stykke af et dyr på en smertefuld måde af hensyn til dets velfærd

Lone Vitus

»Vi laver fødevarer så billigt som muligt i det her land, for så kan vi sælge noget mere, men det en uhensigtsmæssig tankegang at ville drive alt ud af dyrene og naturen. Det er sygt. Sådan kan man tænke, hvis man har en skofabrik, og der ryger for mange sko ved siden af båndet. Så er man vel udygtig, hvis man ikke får samlet dem op og puttet dem i æsker. Men vi har at gøre med levende væsener og levende natur. Og her skal man sørge for, at det hele trives bedst muligt, og det er en helt anden tankegang. Økonomi kommer for nuværende før risiko, ødelæggelse og etik. I sidste ende er det ufordelagtigt for os, at vi laver fødevarer på denne måde, for det ødelægger vores eget livsgrundlag«.

Hvordan?

»Vi ødelægger den jord, der skal levere afgrøder, ved at hælde giftstoffer ud over den – medicinrester, tungmetaller, pesticider etc. I sidste ende lander det i vores egen krop via det, vi spiser. Hvordan har vi fået bildt os ind, at der ikke sker noget ved at indtage gift? Der er masser af tegn på, at det, vi spiser, ikke gør os noget godt. Lægeforeningen vurderer f.eks., at 30 procent flere danskere har kræft om 10 år, Diabetesforeningen mener, at antallet af diabetikere er fordoblet om 10 år, og fedmeepidemien er godt i gang allerede, hvor næsten halvdelen af den voksne befolkning er overvægtig. Der er jo noget helt galt«.

De får bylder og bliver lamme

Lone Vitus, der i en årrække selv har arbejdet med konventionel svineproduktion, men holdt op, fordi hun ikke kunne holde det ud, mener, at udviklingen kommer af, at vi har afkoblet dyrene fra både mennesker og jord.

»Man kan sådan set lægge produktionen af æg eller svin på en havnekaj, hvis man vil – eller i toppen af et højhus. Det er helt ligegyldigt, hvor man har dyrene henne, for de kommer ikke ud at græsse, og en del af den mad, de spiser, køber man alligevel fjernt fra, hvor de er. Vi fylder dem bl.a. med gmo-soja fra Sydamerika«.

Det er vel meget smart, at man kan producere en masse billig mad hvor som helst?

»Nej, for dyrene har nogle naturlige behov, som de kun får dækket, når de går udendørs og har plads omkring sig. De har behov for at pleje deres krop og afkom. Det er i høj grad gået galt for dyrene, for vi mishandler dem systematisk, men det er samtidig også gået galt for menneskene, for vi koncentrerer dyrene så kraftigt, at vi har skabt nogle meget voldsomme forureningskilder«.

LÆS RUNE ENGELBRETHRegeringens naturplan er forbløffende uambitiøs

Har du noget imod, at folk tjener penge?

»Nej, slet ikke, jeg synes bare, at det skal gøres på en måde, man kan være bekendt. Og det synes jeg virkelig ikke, vi kan i dag. Vi burde skamme os«.

Hvad er det helt konkret, der er galt? Hvad skal vi skamme os over?

»Der er mange eksempler på, at det intensive avlsarbejde har ensrettet dyrene til at yde mere, end deres kroppe magter. Tag kyllinger. De er stuvet helt tæt sammen indendørs, og de sidste dage af deres fem uger korte liv kan de dårligt stå og nærmest ikke gå. De er overvægtige, mange har hjerte-lunge-problemer, fødderne er ætset af gødning, og benene smerter under den unaturlige vægt. Eller se på malkekøer, der går indendørs med adgang til en malkerobot, der kan tage trykket af det overdimensionerede yver fire gange om dagen. Kun 25 procent af dem kommer ud i sommerhalvåret. Og så er der hele måden, vi behandler vores grise på«.

Hvordan er det?

»De bliver på alle måder behandlet med en forfærdende grovhed. Der er jo en grund til, at 25.000 smågrise dør herhjemme hver eneste dag. Et eksempel på grovheden er, at vi kuperer grisenes haler rutinemæssigt, selv om det har været forbudt i 10 år i hele EU. Det er tæt på 100 procent af alle grisehaler, der er kuperet herhjemme. Lige når grisen er født, tager man en gasopvarmet haleklipper og klipper halerne halvt af. Man gør det, fordi grisene bliver fravænnet morens mælk meget tidligt, mens de stadig har et suttebehov. Så når de er små og går tæt sammen i store flokke, begynder de at sutte på hinandens haler og kan sutte dem helt til blods. Det giver bylder op langs rygraden, og i værste fald bliver grisen lam og må aflives. I bedste fald – for landmanden – kan den få noget antibiotika og komme sig og blive leveret på slagteriet. Det går hele vejen op igennem systemet, at man har grisene så tæt i stierne, og de har ikke meget andet at lave, så de begynder at bide i hinandens haler, og derfor klipper man dem af. En gris, der har de her blottede nerveender i halestumpen, når den er klippet af, flytter sig meget hurtigere, når en anden bider den. Så undgår man langt hen ad vejen, at de får bylder. Dyrene er presset alt for tæt sammen, luften er fuld af ammoniak, og de er på alle måder stressede. I stedet for at afhjælpe den stress og sige, at dyr ikke skal presses så hårdt, klipper man halerne af, selv om det er ulovligt. Så kan man tjene flest mulig penge per kvadratmeter«.

Landmændene vil til enhver tid sige, at hvis ikke de klipper halerne af, får grisene halebid, og de får hylder, og de bliver lamme, så vi gør det her af hensyn til dyrenes velfærd. Har de ikke en pointe?

I prisen på en flæskesteg er ikke medregnet de udgifter, som den overfører på samfundet

Lone Vitus

»Nej. Man kan ikke sige, at man klipper et stykke af et dyr på en smertefuld måde af hensyn til dets velfærd. Så kunne man også have flere børn i børnehaverne, hvis man sætter deres ben af, før man stuver dem sammen. Det er jo absurd, det der. Men de har en pointe i, at de ikke kan have grisene i det system, de har investeret i, det er rigtigt. Og så er det, man må tilbage og sige: Kan vi overhovedet være bekendt at have grisene i sådan et system, når de ikke kan være der med deres lemmer intakte?«.

Men når nu det er ulovligt, og det alligevel fortsætter, er det vel også myndighedernes ansvar?

»Det er i høj grad også myndighedernes ansvar. Det er de tilsynsførende dyrlægers ansvar, for de er vidner til det her hver dag. Man kan gå ind i enhver stald og se halestumpen og dokumentere det, hvis man vil. Udskrive bøder, hvis man ville. Men man gør det ikke. Man vælger bevidst at lade være, fordi det her land kan producere flere grise og være konkurrencedygtigt, hvis vi stuver dem tæt sammen. Bare vi klipper halerne af«.

LÆS DEBAT Miljøministeren er på naturens side - hvad med Naturstyrelsens top?

Hvorfor gør dyrlægerne ikke noget ved det, hvis det er så forfærdeligt?

»Jeg forstår det heller ikke, for de er de nærmeste til at formidle til offentligheden og medierne og politikerne, hvor galt det står til. Men dyrlægerne får løn af landmændene, så det er svært at se, hvor de har en reel interesse i at gå imod landmændene. Medmindre der er hjerte tilbage i dem. Det andet, dyrlægerne ikke har reageret på i årevis, er det massive antibiotikaforbrug. Men udskrivning af recepter er også en del af deres forretning«.

Men dyrlægerne har jo begrænset medicinforbruget de senere år, og de indgår sundhedsaftaler med deres kunder og lægger planer for produktionen og for, hvordan man kan mindske forbruget ...

»Ja, det gør de skam, men det ændrer ikke ved, at forbruget er abnormt blandt husdyr. Og der er kun én grund til, at de får så meget antibiotika: fordi dyrene har det så dårligt, som de har. Dermed er vi tilbage ved, at vi ikke kan være bekendt at holde dyr på en måde, så deres opvækst skal være støttet af medicin. Jeg håber snart, at folk vil indse, at det her i sidste ende går ud over os selv. Lige nu går det mest ud over dyrene«.

Hvordan går det ud over os selv?

»Det hele hænger sammen. Se på udviklingen af den resistente MRSA-bakterie, som er den, vi hører mest om lige nu. Den er et kontant udtryk for det misbrug af antibiotika, som der har været gennem mange år. Man har udviklet de resistente bakterier, der nu breder sig i samfundet blandt mennesker. Det er utroligt, at vi er så blinde for, hvad der sker. Stille og roligt er vi i gang med at udslette os selv. Uden at nogen for alvor forholder sig til det«.

Vi er alle blevet blinde

Ifølge Lone Vitus ligger hovedansvaret for problemerne med vores fødevarer hos fødevaremyndighederne, der luller folk ind i forestillingen om, at den billige mad – baseret på giftstoffer og mishandling af dyr – ikke har nogen omkostninger.

»Det er sådan set fint, at folk kan få fødevarer til en rimelig pris, men lige nu afspejler prisen på de konventionelle fødevarer ikke, hvad de reelt koster. I prisen på en flæskesteg er ikke medregnet de udgifter, som den overfører på samfundet. Det kan være hospitalsudgifter til behandling af listeriabakterier eller MRSA eller til nye grundvandsboringer eller til de eftervirkninger, der er, når man sprøjter afgrøder kraftigt, og man ser en øget forekomst af kræft i befolkningen. Det har så vidtrækkende konsekvenser, den måde landbruget bliver drevet på, og det breder sig og giver nogle voldsomme omkostninger for samfundet og mennesker«.

LÆS DEBATIndustrien tager miljøansvar - landbruget tøver

Men hvorfor skulle myndighederne have en interesse i at beskytte det, du kalder et sygt system, hvis det grundlæggende går ud over hele samfundet? Det giver jo ikke nogen mening ...

Myndighederne siger, at vi har verdens bedste fødevaresikkerhed, og eftersom vi har en meget høj grad af tillid til systemet herhjemme, tror vi på det

Lone Vitus

»Man kan måske godt forstå, hvorfor landmændene vil producere så meget som muligt, og man kan måske også godt forstå, hvorfor fødevareindustrien bruger billigst mulige råvarer og er ligeglade med, hvad de indeholder, men man kan godt undre sig over, hvorfor de myndigheder, som man tror varetager befolkningens interesser, gang på gang viser sig at gøre det stik modsatte. Den eneste forklaring, jeg kan finde, er økonomiske interesser. Jeg tror, det er et overordnet tankesæt i systemet, som favoriserer økonomien frem for mennesket. Det er penge, der grundlæggende driver det og har drevet det så vidt, uden at nogen rigtig har tænkt over det«.

Så det er ubevidst, mener du?

»Ja, alle bliver blinde, som tiden går. Landmændene er blevet blinde, dyrlægerne er blevet blinde, myndighederne er blevet blinde. Dette er det normale nu. Det er bare sådan, det er«.

Brug for revolution

Lone Vitus mener derfor, at der er behov for et folkeligt oprør. En fødevarerevolution fra neden – for den kommer ikke fra oven. Men den kan kun indfinde sig, hvis fødevarerne bliver mærket med det reelle indhold. Vitus tror på, at forbrugerne ville handle anderledes – og dermed tvinge produktionen i en anden retning – hvis de vidste, hvad de i virkeligheden spiser.

»Mærkningen af fødevarerne er ikke i orden. Der står jo ikke på æbleposerne, hvor mange giftrester der er i, og hvilke gasser de har været opbevaret i for at kunne holde sig. På en pakke bacon står der heller ikke, hvilke forskellige antibiotikatyper grisen har fået i opvæksten, eller at der er importeret soja med giftrester i, eller at det korn, grisene har spist, er blevet sprøjtet, kort tid inden grisene har ædt det, og at grisen hele vejen igennem har haft et kummerligt liv. Man får en indbydende pakke til en lavere pris end den økologiske, og de færreste kan se forskel. Hvis ikke det er skrevet på pakken, er der ikke noget at sige til, at folk vælger det billigste. Så er der råd til en taske eller en fladskærm mere«.

Men folk kunne jo sagtens sætte sig ind i sagerne selv. Vi har vel også selv et ansvar?

»Ja, selvfølgelig. Man kan godt undre sig over, at folk tror, at de kan leve uden konsekvens. Men det er netop, fordi den idé bliver bakket op af systemet«.

Hvad tænker du?

»Myndighederne siger, at vi har verdens bedste fødevaresikkerhed, og eftersom vi har en meget høj grad af tillid til systemet herhjemme, tror vi på det. Og når vores fødevareminister – som er den, der burde have skrevet den her bog, og som burde tage sig af, hvad mad gør ved folk – har som sin vigtigste mission at finde ud af, hvad der skal være den nye nationalret, sender han jo et kraftigt signal om, at der ikke er noget problem. Vi har styr på det. Vi har så meget styr på det, at vi kan tage os af det sjove. Det er altså ikke mærkeligt, hvis folk føler sig trygge og godt tilpas. Det er det indtryk, vi efterlades med: Der er ikke noget at bekymre sig om«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce