Annonce
Annonce
Debat

Vestens flygtningepolitik kan føre til et nyt holocaust

Politikere i Vesten slås for tiden om, hvem der bedst kan holde flygtningene ude. Det er et stort moralsk problem, når vi burde åbne vores grænser for verdens flygtninge. Vi er i fuld gang med at lægge kimen til et nyt holocaust, advarer den amerikansk-canadiske filosof, Joseph H. Carens.

37
Annonce

»Det er simpelthen moralsk forkasteligt, når vestlige lande som Danmark for tiden forsøger at sætte en maksimumgrænse for, hvor mange flygtninge de kan tage imod. Der findes ingen holdbare argumenter for en sådan grænse, så længe der er mennesker, som lider og dør på flugt«.

Sådan siger den amerikanskcanadiske filosof fra Toronto University Joseph H. Carens, der i sin opsigtsvækkende bog ’The Ethics of Immigration’ hudfletter hovedparten af de vestlige staters flygtningepolitik.

For første gang siden Anden Verdenskrig oversteg antallet af flygtninge på verdensplan 50 millioner i 2014, og åbner vi ikke omgående vores grænser for bl.a. syriske flygtninge, risikerer vi at skabe en situation som den, der lagde kimen til holocaust, advarer professoren.

Blå Bog

Joseph H. Carens

Joseph H. Carens (f. 1945) er professor i filosofi på Department of Political Science, Toronto University.

Han har skrevet adskillige etikbøger, senest Ethics of Immigration, der udkom i 2013 på forlaget Oxford University Press.

»Må jeg minde om, at Danmark ligesom mange andre lande har underskrevet Genèvekonventionen om flygtninge og således har forpligtet sig til at hjælpe de flygtninge, der ankommer til jeres territorium – uanset hvor mange de er. Genèvekonventionen sætter ingen grænse for antallet. Det er skræmmende for mange at høre, men det er altså det, I har forpligtet jer til«.

LÆS DAVID TRADSForestil dig, hvis kristne hvide var minoriteten i Danmark

Så vi har bare at åbne grænserne for alle verdens flygtninge?

»Ja, det mener jeg. Genèvekonventionen om flygtninge blev formuleret efter Anden Verdenskrig i erkendelse af, at Vestens demokratiske stater havde svigtet grumt, da de i 1930’erne vægrede sig ved at tage imod jødiske flygtninge fra Nazityskland. Det var de færreste, der hjalp, og der var ingen koordineret indsats landene imellem. Resultatet blev katastrofalt, og verdens demokratiske lande indså efterfølgende, at deres flygtningepolitik havde været helt forfærdelig«.

»I dag bør de samme lande stille sig selv spørgsmålet, om den flygtningepolitik, de fører nu, ville have hjulpet jøderne i 1930’erne, hvis den havde været gældende dengang. Ville den indebære, at alle jøder kunne undslippe holocaust, eller ville den lade mange af dem i stikken? I dag er det syrere – ikke jøder – der flygter fra Islamisk Stat, men resultatet kan blive det samme, hvis ikke vi tager ved lære af lektien fra 1930’erne. Desværre tyder noget på, at vi allerede har glemt den«.

Hvordan vurderer du Danmarks flygtningepolitik i den sammenhæng?

»Jeg har ikke deltaljeret viden om Danmarks flygtningepolitik, men mit indtryk er, at Danmark som så mange andre vestlige lande klarer sig ret skidt«.

Så hvor mange flygtninge bør Danmark tage imod, for at vi ifølge din definition er på moralsk sikker grund?

Selvfølgelig kan der komme et punkt, hvor et samfund risikerer at kollapse, men det er jo slet ikke der, vi er i dag

Joseph H. Carens

»Jamen, jeg mener slet ikke, at man kan tale om et bestemt antal. Hvis du synes, der skal være en grænse, så svar mig på, hvor det havde været passende at sætte grænsen, dengang jøderne flygtede fra Nazityskland? Hvornår ville dit land med god ret kunne have hævdet, at hvis det tog imod én ekstra jøde fra Nazityskland, ville konsekvenserne for dit samfund have været for store? Jeg synes ikke, at der findes et plausibelt svar på det spørgsmål«.

Men der må da være en grænse for, hvor mange flygtninge et samfund kan rumme. Vi kan vel ikke have 40 millioner flygtninge i Danmark?

»Selvfølgelig kan der komme et punkt, hvor et samfund risikerer at kollapse, men det er jo slet ikke der, vi er i dag. Jeg kan forstå, at der i Danmark har været en polemik om 8.000 syriske flygtninge. Ingen, der er ved sine fulde fem, vil hævde, at en befolkning på 5,6 millioner indbyggere ikke kan fordøje eller rumme langt flere syriske flygtninge. Det er jo ikke engang 1 procent! Selvfølgelig vil det kræve noget at tage imod dem – det er jo hele ideen med at forpligte sig – men jeg anser det for højst usandsynligt, at de konsekvenser, det vil få, vil være ubærlige for Danmark«.

En af konsekvenserne kunne være, at staten bliver nødt til at hæve skatten for at få råd til at huse de mange flygtninge. Er det ikke en legitim bekymring?

»De folk, der hævder den slags, bør man stille spørgsmålet: Er du villig til at lade folk dø for at undgå, at skatten stiger lidt i dit land? Folk, der siger den slags, tager simpelthen ikke flygtningeproblemet seriøst. Det er menneskeliv, vi taler om«.

Ikke fair for nabolandene

Sidste sommer steg tilstrømningen af asylsøgere til Danmark markant, og det fik Folketinget til at stramme reglerne for familiesammenføring for flygtninge på midlertidigt ophold. De borgerlige foreslog yderligere stramninger og mente, at Danmark først og fremmest skal hjælpe flygtninge i nærområderne.

Er det ikke – alt andet lige – bedst, at flygtningene opholder sig i nærområder, der kulturelt, religiøst, geografisk og på andre måder ligner det land, de flygter fra?

Vi er enige om, at det var en forkert retorik i 1930?erne - og alligevel gentager vi den nu

Joseph H. Carens

»Jo, for de mennesker, der flygter i en kortere periode, giver det umiddelbart god mening. De vil kunne opholde sig i en midlertidig flygtningelejr i et naboland i et halvt eller helt år og kan herfra hurtigt vende hjem, når der bliver roligt i hjemlandet. Det hænder faktisk«.

»Men i mange tilfælde er flygtningene ikke i stand til at vende hjem igen inden for en overskuelig fremtid og er nødt til at finde et sted, hvor de kan skabe en fremtid. Her ser jeg ingen gode grunde til, at det partout skal være i nabolandene. Det er simpelthen ikke fair over for nabolandene, der typisk intet har at gøre med flygtningestrømmens årsag. F.eks. har Jordan, der selv har ca. 6 millioner indbyggere, allerede taget imod næsten 1 million flygtninge fra Syrien. Hvad ville Danmark mon sige til at tage 1 million flygtninge fra Norge, hvis der i morgen udbrød borgerkrig der? Det er uholdbart, og derfor er det eneste rimelige, at verdenssamfundet fordeler flygtningene imellem sig«.

Men er det særlig hensigtsmæssigt, når flygtningene nu engang passer bedst i lande, hvis kultur osv. de kan identificere sig med?

»Jeg køber ikke den præmis. Realiteten er jo, at langt de fleste europæiske lande allerede i dag har store grupper med flygtninge- og indvandrerbaggrund, som er lige så gode samfundsborgere som dem, der har haft familie i landet i århundreder. Desværre lider mange europæere af den falske forestilling, at man skal have boet i deres land i flere generationer, før man kan kalde sig rigtig borger. Det er en vildfarelse«.

LÆS LEDERByd pænt velkommen til samfundets udlændinge

Ikke desto mindre ser vi, at højrefløjspartier i mange vestlige lande har massiv medvind i disse år. Overser du ikke, at der er en reel frygt i befolkningen for strømmen af flygtninge og indvandrere med ikkevestlig baggrund?

»Jeg anerkender, at mange lever med en frygt for, at flygtninge, der er kulturelt forskellige fra dem selv, vil omstyrte deres samfund eller begå terror, men frygten er sjældent særlig velbegrundet. Hvad angår de syriske flygtninge, er det jo mennesker, der selv er flygtet fra terrorister fra Islamisk Stat. Hvorfor skulle disse forfulgte mennesker pludselig blive terrorister, fordi de bosætter sig i et land med fred? Jeg siger ikke, at der ikke kan være potentielle terrorister imellem de flygtninge, vi lukker ind i Vesten, men det kan vel aldrig være et argument for slet ikke at hjælpe nogen. Bare fordi de fleste voldtægtsmænd er mænd, fængsler vi jo heller ikke alle mænd«.

»Og lad mig så igen minde om, at det netop var frygten for de fremmede, der i 1930’erne fik verden til at smække døren i over for jøderne. Dengang hørte vi præcis den samme retorik om flygtninge, som mange politikere fører i dag: ’de er fremmede, de er farlige, de er for mange, og de ender med at omstyrte samfundet’. Vi er enige om, at det var en forkert retorik i 1930’erne – og alligevel gentager vi den nu«.

Men det ændrer ikke på, at højrefløjen har en stadig større del af befolkningen bag sig. Vil din idé om at åbne grænserne for alverdens flygtninge ikke blot føre til, at man styrker højrefløjen i mange europæiske lande?

»Nej, jeg mener ikke, at man kan drage den slutning. Jeg mener ikke, at for mange flygtninge styrker højrefløjen«.

Men udlændingespørgsmålet er højrefløjens største mærkesag ...

»Hør nu her, jeg voksede op i USA og er gammel nok til at huske den tid, hvor der var åbenlys racediskrimination i landet. En af grundene til, at man ikke gjorde noget ved det, var, at man troede, at det ville styrke højrefløjen endnu mere og skabe endnu mere racisme, hvis man forsøgte at bekæmpe det. Det var naturligvis ikke tilfældet, men det er samme slags argument, I fremfører her«.

»Der kan altid tænkes situationer, hvor det, at man gør det rigtige, vil skabe frygt og give politisk bagslag. Men nu er jeg jo akademiker, og min rolle er at forsøge at fortælle sandheden om, hvad der er rigtigt og forkert, retfærdigt og uretfærdigt. Det er ikke mit ansvar at træffe politiske beslutninger og vurdere, om en given politik er realistisk eller effektiv. Jeg viser, hvilke principper der er på spil, og håber, at det kan indgå i den offentlige debat«.

LÆS MAGASINETFørst gæstearbejder. Så nydansker. Nu ... perker?

Nogle vil sikkert hævde, at du skulle tage at kravle ned fra dit elfenbenstårn og opleve den virkelighed, almindelige mennesker lever i. Risikerer du ikke at blive til grin?

»Der er blevet grinet ad mig før, så det er helt okay. Når man vil udfordre fastgroede forestillinger i samfundet, må man forvente, at nogle finder det urealistisk. Hver eneste gang, man foreslår noget, som ligger uden for det velkendte, risikerer man at blive kritiseret for at sidde i elfenbenstårnet. Men opgaven for akademikere – og især filosoffer som mig selv – må være at gå i rette med realpolitikere, som er på vej ud ad det forkerte spor«.

Er du optimistisk – tror du, at politikerne og deres vælgere vil lytte?

»Well, jeg var engang meget optimistisk omkring historiens gang. I 60’erne og 70’erne så fremtiden lys ud for dem, der var tilhængere af det progressive. Men så kom 80’erne og Ronald Reagan, og vi ved nu, at det både kan gå fra godt til bedre og fra slemt til endnu værre. Det er desværre ikke altid de gode argumenter, der bestemmer, hvilken vej verden drejer, så jeg ved ikke, hvor optimistisk jeg er«.

Mange vil sikkert læse dette som et radikalt opråb fra den yderste venstrefløj. Opfatter du selv dine ideer som ekstreme?

»Jeg tænker slet ikke på den måde. Jeg holder egentlig blot liberale og demokratiske værdier i hævd«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce